Ang barsel som pædagogmedhjælper Københavns Kommune Besvaret

Hej Anne.. 

Jeg ville lige høre dig ang. reglerne omkring varsling og indberetning af barsel. Jeg har fået af vide at jeg blot skal fortælle min arbejdsgiver omkring fødsel og termin min. 3mdr inden. Det har jeg selvfølgelig gjort og vi har mundtlig aftalt at jeg går på barsel 8 uger før fødsel med fuld løn jfr. overenskomst. 

Derudover skal jeg have godkendt af arbejdsgiver og indsendt barselsskema til kommunen senest 8 uger efter fødslen. MEN. Mit spørgsmål er - kan det passe at jeg indtil jeg indsender barselsskemaet senest 8 uger efter fødslen ikke skal skrive under på noget eller indberette officielt nogen steder hvornår jeg går fra inden fødsel med fuld løn m.m. ?

På forhånd tak 
En lidt forvirret 1. gangs fødende. 

 •  Spurgt 3 år siden  •  af Bymemich

1  Svar

Hej Mercedes,

Tak for dit spørgsmål.

Det er rigtigt at du senest 3 måneder før termin skal give din arbejdsgiver besked om at du er gravid, og om du vil gøre brug af din ret til at holde graviditetsorlov før fødslen.

Som du også så rigtigt skriver, så har du indtil 8 uger efter fødslen til at informere din arbejdsgiver om hvornår du vil genoptage dit arbejde og hvordan du holder din barsel. Du skal sende barselsaftalen til din arbejdsgiver og ikke til Udbetaling Danmark.

Du skal ikke selv indberette til nogle officielle instanser (UDK), at du går på barsel 8 uger før termin. Dog vil din arbejdsgiver tidligst 4 uger før termin indberette din barsel til Udbetaling Danmark. Det skyldes, at retten til refusion under barsel tidligst er fra 4 uger gør forventet fødsel.
Når de har gjort det, får du et brev i din E-boks. Det er vigtigt at du læser brevet grundigt igennem og kontakter både din arbejdsgiver og Udbetaling Danmark, hvis oplysningerne i brevet er forkerte.

Når sagen er blevet bevilget hos Udbetaling Danmark, modtager du en afgørelse fra dem. I det brev fremgår det bl.a. hvordan du kan holde barsel, hvordan du skal forholde dig og i hvilke situationer du skal orientere dem om ændringer undervejs i din barsel (herunder ansøgning om barselsdagpenge efter lønnen stopper og fx ved afholdelse af ferie i forbindelse med barslen).

Hvordan processen er internt på din arbejdsplads ved jeg selvfølgelig ikke.
Jeg sidder selv på arbejdsgiversiden i mit lønmodtagerjob og der bliver medarbejderne skriftligt orienteret om deres barsel og deres vilkår under barsel. Normalt vil jeg tro, at der sendes et orienteringsbrev til dig fra din arbejdsgiver om at du går på graviditetsorlov  og hvordan dine vilkår er under barsel. Det kan du undersøge nærmere typisk ved dit lønkontor eller HR.

Jeg håber at du kan bruge svaret.

De bedste hilsner
Anne Line
Besvaret 3 år siden  •  af Anne Line Richardt

Log venligst ind for at besvare