


Blid Zoneterapi tilbyder blid zoneterapi til babyer, børn og voksne, blandt andet ved maveproblemer, kolik, søvnproblemer og forkølelser, samt zoneterapi under graviditeten og til igangsættelse af fødsel. De tilbyder også babymassage og kurser til enkeltpersoner og mødregrupper, med klinikker i Hillerød og Aarhus.
Mange kvinder, der har født, har travlt med at komme i form igen og forhaster sig med at gå i gang med træning og løb. Men løb er en stor belastning for et underliv, der stadig er ved at komme sig efter fødslen, og starter du for hårdt, kan det give lækage og andre gener. Her kan du læse, hvordan du kommer godt i gang.
Graviditet og fødsel belaster bækkenbunden, altså de muskler, der holder blære, livmoder og tarm på plads. Bækkenbundsmusklerne hjælper dig også med at holde på urinen. Mange kvinder, der har født, oplever at de kommer til at tisse lidt i bukserne, når de hoster, nyser, hopper eller løber. Det kaldes stressinkontinens og det er helt almindeligt.
Ifølge Lægehåndbogen på sundhed.dk har omkring 15 % af kvinder, der har født vaginalt, stressinkontinens, mod under 5 % af kvinder, der ikke har født. Det er selvfølgelig ikke noget, du skal skamme dig over, men et tegn på, at kroppen har brug for den rette træning.
Hvornår du kan begynde at træne, er meget individuelt. Nogle er klar efter et par uger, andre skal bruge mere end seks. De fleste er tilbage på deres sædvanlige aktivitetsniveau to til tre måneder efter fødslen. Har du fået kejsersnit eller haft en kompliceret fødsel, kan der gå flere uger, før du kan genoptage træningen.
Træningen må gerne være udfordrende, men den skal ikke gøre ondt eller føles ubehagelig. Mærker du smerter, så skru ned.
Når du løber, rammer kroppen jorden med en kraft, der er flere gange din egen kropsvægt, og bækkenbunden skal tage imod stødet ved hvert eneste skridt. Hvis musklerne endnu ikke er stærke nok, kan det give lækage, en følelse af tyngde i underlivet eller smerter i bækken og lænd.
En britisk vejledning udarbejdet af fysioterapeuterne Tom Goom, Grainne Donnelly og Emma Brockwell anbefaler, at kvinder først genopbygger styrken med skånsom træning som gang og bækkenbundstræning, og at løb tidligst genoptages omkring 12 uger efter fødslen – og kun, når kroppen er klar.
Vejledningen nævner en række tegn på, at kroppen endnu ikke er klar til løb. Oplever du et eller flere af dem, er det en god idé at tale med en fysioterapeut med speciale i underlivet:
Du kan sagtens træne, mens du ammer, og et moderat vægttab er helt i orden. Men meget hård træning kan få mælkeproduktionen til at falde. Det sker formentlig fordi man ikke får spist og drukket nok. Am gerne lige før, du træner, så brysterne ikke spænder, og drik ekstra væske før, under og efter træningen.
"Jeg kan da det samme som før". En af de største faldgruber er forventningen om, at kroppen hurtigt kan det samme som før fødslen. Det oplever stifterne bag løbeappen Buddio også. De tilbyder forløbet "Lær at løbe 3 km". Selvom forløbet starter stille og roligt, fik de tilbagemeldinger fra mange mødre om, at underlivet endnu ikke var klar til den belastning, løb giver.
– Vores erfaring er, at alt for mange starter for tidligt og for hårdt op med løb igen, fordi vi lever med forestillingen om: "Jeg kan da det samme som før, jeg fødte", fortæller Kristoffer Sasse Kjul fra Buddio, der selv er nybagt far.
Den gode nyhed er, at bækkenbundstræning hjælper. Ifølge Lægehåndbogen er superviseret bækkenbundstræning i mindst tre måneder førstevalget ved stressinkontinens, og omkring halvdelen oplever en væsentlig bedring. Træningen har også effekt hos kvinder, der stadig har lækage tre måneder efter fødslen.
Det handler ikke kun om at knibe. Bækkenbunden skal både kunne spænde og slappe af, og mange har gavn af vejledning fra en fysioterapeut, så øvelserne bliver udført rigtigt.
Bækkenbundstræning er relevant for alle, der har født, og for kvinder med lækage er det den vigtigste behandling. Små lækager eller tissetrang under motion kan gøre det svært at have mod på en løbetur. Derfor har Buddio udviklet forløbet “Løb med inkontinens – 3 km”, som kombinerer en rolig løbeopstart med træning af bækkenbunden.
Bækkenbundstræningen i forløbet er udviklet af fysioterapeut Asta Fink, som har specialiseret sig i gynækologisk og obstetrisk fysioterapi. Løbedelen står løbetræner Stephanie for.
Du kan læse mere om forløbene her:
Bækkenbundstræningen i forløbet er udviklet af Asta Fink, der er fysioterapeut med speciale i gynækologisk og obstetrisk fysioterapi, altså behandling af underlivet før, under og efter graviditet og fødsel. Hun brænder for at gøre en forskel for både kvinder og mænd, der oplever udfordringer med underlivet. I forløbet har hun samlet sin viden i korte, lydguidede øvelser, hvor du træner både at knibe og at slappe af i bækkenbunden, så den bliver klar til den belastning, løb giver.
Det tager tid at komme sig efter en graviditet og fødsel, og det er helt normalt. Start med gåture og bækkenbundstræning, øg belastningen lidt ad gangen, og hold øje med de signaler, kroppen sender. Har du lækage eller andre gener, så tal med din læge, din jordemoder eller en fysioterapeut med speciale i underlivet. Der er god hjælp at få.
Kilder: Patienthåndbogen på sundhed.dk: "Motion efter fødslen". Lægehåndbogen på sundhed.dk: "Stressinkontinens hos kvinder". Goom T, Donnelly G, Brockwell E: "Returning to running postnatal – guideline for medical, health and fitness professionals managing this population" (2019).
De første måneder efter fødslen er en tid med store forandringer for både krop og sind. Med efterfødselsomsorg får du en jordemoder ved din side, som støtter dig fysisk, følelsesmæssigt og praktisk, mens du lander i rollen som mor.
Et japansk studie fra Nagoya Universitetshospital peger på, at hydrogen kan spille en rolle for graviditeten. Gravide med et lavt niveau af hydrogen i kroppen havde større risiko for at føde for tidligt. Forskningen er ny, men resultaterne er lovende, og de åbner for en spændende forbindelse mellem tarmen, immunforsvaret og graviditetens forløb.
Hydrogen er i de senere år blevet et voksende forskningsområde, især i Japan. Undersøgelser tyder på, at det mindste molekyle, vi kender, kan dæmpe betændelse og beskytte cellerne mod slid. Hydrogen er ikke nyt for kroppen, for vi danner det selv, når bakterierne i tarmen omsætter de fibre, vi spiser.
Forskerne undersøger blandt andet, hvordan hydrogen påvirker mitokondrierne. De sidder inde i kroppens celler og fungerer som små kraftværker, der omdanner maden til energi. Under en graviditet arbejder de ekstra hårdt, fordi kroppen skal sørge for både mor og et barn i hastig vækst. Det er blandt andet mitokondrierne, de japanske forskere fra Nagoya har set nærmere på.
De japanske forskere målte hydrogen hos gravide og fandt en gruppe kvinder med lave niveauer, som havde en højere risiko for for tidlig fødsel. I laboratoriet så forskerne desuden, at hydrogen forbedrede energiproduktionen i bestemte immunceller og dæmpede nogle af de immunreaktioner, der kan sætte gang i en for tidlig fødsel.
Resultaterne blev bakket op af et forsøg med drægtige mus i risiko for at føde for tidligt. De mus, der havde drukket hydrogenberiget vand, fik færre for tidlige fødsler end musene uden hydrogen.
Et kinesisk forsøg fra Tongji Universitetet i Shanghai undersøgte hydrogen hos drægtige rotter med et sygdomsbillede, der ligner svangerskabsforgiftning. Rotterne, der fik hydrogen, havde lavere blodtryk, mindre protein i urinen, større fostre og færre tabte fostre end rotterne uden hydrogen. Forskerne fandt også mindre betændelse og færre tegn på skadelige iltningsprocesser i moderkagen.
Forskerne ser hydrogen som en mulig ny vej til at beskytte moderkagen og vil undersøge det nærmere.
Hydrogen er i de senere år blevet et voksende forskningsområde, især i Japan. Forskere undersøger, om hydrogen kan dæmpe betændelse og skadelige iltningsprocesser i kroppen. Det gives typisk som hydrogenberiget vand eller ved indånding af hydrogengas.
Det største forsøg på mennesker indtil nu er et japansk forsøg, hvor patienter efter hjertestop fik hydrogen at indånde. Resultaterne var så lovende, at forskningen fortsætter.
Også inden for fertilitet er der spændende resultater. I et japansk laboratorieforsøg bevægede sædceller med nedsat bevægelighed sig bedre, når de blev behandlet med hydrogen. I et kinesisk dyreforsøg havde rotter, der fik hydrogenvand, bedre hormontal og sundere æggestokke. Nu mangler forsøg på mennesker.
Samlet set tegner forskningen et lovende billede af hydrogen i graviditeten. Det er endnu ikke undersøgt hos gravide kvinder, om hydrogen kan forebygge for tidlig fødsel eller svangerskabsforgiftning, så der er brug for flere studier på området.
Kilder: Aoki C, Imai K, Mizutani T m.fl. Molecular hydrogen has a positive impact on pregnancy maintenance through enhancement of mitochondrial function and immunomodulatory effects on T cells. Life Sciences 2022;308:120955. Guo L, Liu M, Duan T. Hydrogen suppresses oxidative stress by inhibiting the p38 MAPK signaling pathway in preeclampsia. Advances in Clinical and Experimental Medicine 2023;32(3):357–367. Keio University (2023): pressemeddelelse om hydrogeninhalation efter hjertestop. Nakata K, Yamashita N, Noda Y, Ohsawa I. Stimulation of human damaged sperm motility with hydrogen molecule. Medical Gas Research 2015;5:2. Meng X, Zhang S, Zhao L, Wang Y. Hydrogen-rich water treatment targets RT1-Db1 and RT1-Bb to alleviate premature ovarian failure in rats. PeerJ 2023;11:e15564.
Heidi Lykholt er kraniosakral terapeut i Aalborg og behandler gravide, nybagte mødre, babyer og voksne. Hun har arbejdet med kraniosakral terapi i mere end 15 år og har særlig erfaring med behandling af spædbørn.
Sanne Kragh Hovgaard er autoriseret jordemoder med egen klinik i Klitmøller i Thy. Med mere end 15 års erfaring tilbyder hun fødselsforberedelse, efterfødselsforløb, akupunktur og samtaler til gravide, nybagte forældre og par, med ro, nærvær og tid til det, der fylder.
En body eller et sæt nattøj i merinould holder din baby lun, trækker fugten væk og føles blød mod sart hud – hele året rundt. Her får du de fem vigtigste fordele og gode råd til brug og vask.
Du kender sikkert bevægelsen: To fingre om i nakken på din baby for at mærke efter. Er huden lun og tør, har barnet det godt. Er huden varm og let fugtig eller klam, har din baby det for varmt. Og føles nakken kølig, mangler der måske et lag.
Det lille tjek bliver hurtigt en vane, for at klæde en baby rigtigt på er en af de første hverdagsudfordringer, man møder som ny forælder. Det danske vejr skifter fra time til time, og en baby bevæger sig mellem favn, barnevogn, dyne, legetæppe, autostol og slynge – alle steder med hver sin temperatur.
Det er her merinoulden hjælper med at holde dit barns kropstemperatur stabil i løbet af dagen.
Sammen med uldfirmaet DILLING, der i mere end 100 år har lavet tøj i naturmaterialer, giver vi dig her de vigtigste fordele – og et par gode råd til, hvordan du får mest ud af ulden.
En nyfødt baby har endnu ikke en fuldt udviklet evne til at regulere sin egen kropstemperatur. Samtidig kan en baby ikke selv fortælle dig, at den fryser eller har det for varmt, og den kan ikke selv tage en trøje af eller på.
Derfor har det større betydning, end man skulle tro, hvad dit barn har på inderst. Det inderste lag er det, der ligger tættest på huden, og det er her, kampen mod både kulde og klam varme bliver vundet eller tabt.
Den største fordel ved merinould er, at den arbejder med kroppen. Ulden holder på varmen, når det er koldt, men den lader også overskudsvarme og fugt slippe væk, når barnet bliver varmt.
Det betyder, at en baby i uld har lettere ved at holde en stabil og behagelig temperatur, hvad enten den ligger stille og sover i barnevognen, sidder tæt ind til dig i slyngen eller sparker løs på gulvet. Mange forældre oplever, at deres barn sover mere roligt, når det hverken fryser eller sveder.
Det er også en hjælp om natten. Mange babyer sparker dynen af, og her kan et sæt nattøj eller en heldragt i uld, fx fra DILLING, hjælpe barnet med at holde varmen, selv når dynen ikke ligger, hvor den skal, uden at det bliver for varmt, når dynen er på.

Foto: Sofie Agger for DILLING
Sved og fugt tæt på huden er en af de største grunde til, at børn bliver kolde. Når fugten bliver siddende i tøjet, køler den kroppen ned, så snart barnet falder til ro.
Merinould kan optage en del fugt i selve fibrene, uden at tøjet føles vådt og klamt mod huden. Det gør ulden til et oplagt inderlag under flyverdragten eller køredragten, og til den lille baby, der bliver svedig i nakken under amningen eller i slyngen.
Mange forældre har stadig billedet af den kradsende uldtrøje fra deres egen barndom. Men moderne merinould er noget helt andet. Merinofårets fibre er meget fine, og jo finere fiberen er, jo blødere føles den.
Hos DILLING – en dansk familievirksomhed med rødder i Herning – er blødheden noget, man har arbejdet målrettet med. I dag laver de tøj i økologisk merinould og bomuld til hele familien, fra de allerførste bodyer og op til voksenstørrelser.
Ulden blødgøres med enzymer frem for klor, og der bruges hverken tungmetaller eller skrappe kemikalier, når tøjet farves. Det gør tøjet velegnet til børn med sart hud.

Foto: Sofie Agger for DILLING
Mange forbinder uld med frost og sne, men merinould kan bruges hele året. Fordi ulden regulerer temperaturen og håndterer fugt, kan en tynd uldbody være et godt valg også på lune forårs- og sommerdage, fx til lur i barnevognen eller til de kølige sommeraftener.
Til de varmeste perioder findes der også lettere kvaliteter, fx merinould blandet med silke, som DILLING også laver i babystørrelser. Den føles let og glat mod huden.
Merinould er naturligt modstandsdygtig over for lugt, og derfor behøver uldtøj ikke at blive vasket lige så ofte som bomuld. Tit er det nok at hænge tøjet til luftning – gerne udenfor i fugtigt vejr. Er der kommet gylp eller ble-uheld på, kan pletten ofte skylles af i lunkent vand.

Foto: Sofie Agger for DILLING
Når tøjet skal vaskes, er det enkelt:
Med den rette pleje kan godt uldtøj holde i mange år og fint gå videre til søskende.
Du behøver ikke at klæde dit barn i uld fra top til tå. Det vigtigste er det inderste lag. Et godt sted at starte er:
Husk, at uanset hvad dit barn har på, skal du jævnligt tjekke, om det har det godt – især når det sover udenfor. Nakke-tjekket er stadig den nemmeste måde.
Se hele udvalget af merinould til baby hos DILLING – med alt fra bodyer, heldragter og leggings til strømper og køredragter i uldfleece. DILLING tilbyder 100 dages returret.
Læs også: Økologisk merinould: Fra glade får til blødt babytøj · Hvorfor uld til baby
Babytøj i merinould er ikke bare uld. Om bodyen og nattøjet bliver blødt og holdbart, afhænger af, hvordan fårene lever, og hvordan ulden behandles og farves. Her kan du læse, hvad der gør forskellen i DILLINGs uldprodukter.
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor uldtøj kan være så forskelligt? Nogle trøjer kradser, andre er bløde som en sky. Nogle holder i årevis, andre fnuller efter få vask. Hemmeligheden ligger i, hvad der er sket med ulden, før den blev til tøj.
Merinould er blevet et meget populært valg til babyer, blandt andet fordi den er blød, holder på varmen og håndterer fugt godt. Men vejen fra får til færdig body kan se meget forskellig ud. Hvordan fårene lever, hvordan ulden behandles, og hvad den bliver farvet med, er alt sammen med til at bestemme, hvordan tøjet føles og holder.
I samarbejde med DILLING tager vi dig med bag om produktionen, så du kan blive klogere på, hvad der ligger bag – og selv vurdere, hvad der betyder noget for jer.
Merinould kommer fra merinofåret – en fårerace, der er kendt for sine meget fine og bløde uldfibre. Fibrenes tykkelse måles i mikron, og tommelfingerreglen er enkel: Jo tyndere fiber, jo blødere føles ulden mod huden, og jo mindre kradser den.
DILLING er en dansk familievirksomhed fra Herning, der har lavet tøj i naturmaterialer siden 1916 og i dag drives af fjerde generation. De laver tøj og undertøj i økologisk merinould og bomuld til hele familien – også til de mindste. Hos DILLING bruger man merinould, der ligger fra ca. 17,5 mikron (superfin) til 21,5 mikron (medium).
Det er en af grundene til, at deres uld føles blød og behagelig – og slet ikke minder om den kradsende uldtrøje, mange af os forældre husker fra vores egen barndom.

Foto: Sofie Agger for DILLING
Omtanken starter allerede længe før ulden bliver til en lille body. Ulden hos DILLING er økologisk, og langt det meste hentes i Patagonien i det sydlige Argentina. Resten kommer fra Uruguay.
Fårene lever på store, åbne vidder, hvor de finder føde i den vilde natur, og der er sat en grænse for, hvor mange dyr der må gå på det samme stykke land.
Dyrene passes efter de internationalt anerkendte fem friheder for dyrevelfærd: De skal være fri for sult og tørst, ubehag, smerte og sygdom, frygt og stress – og have mulighed for at leve, som får nu engang gør.
Ulden kommer desuden fra får, der ikke udsættes for mulesing – et smertefuldt indgreb, som stadig bruges nogle steder i uldproduktionen. Tanken er enkel: Når dyrene trives, bliver ulden også bedre – og det kommer både fårene og dit barn til gode.
Læs mere om fårene og deres velfærd hos DILLING
Meget uld på markedet har fået en såkaldt Superwash-behandling. Kort fortalt bliver ulden først behandlet med klor, så de små kradsende hår forsvinder, og bagefter får fibrene en tynd hinde af plast eller harpiks. Det gør ulden nemmere at vaske i maskine – men det har en pris.
Kloren ender i spildevandet, og hinden svækker netop de egenskaber, der gør uld så god til babyer: at den isolerer, regulerer temperaturen og optager fugt.
DILLING bruger i stedet enzymer. Ulden ligger i alt ti timer i farve- og enzymbadet – et par timer mere end det normale i branchen – og enzymerne gør fibrene bløde uden at tage ulds naturlige egenskaber med sig. Enkelte kvaliteter, fx merinould med silke, behandles på en anden måde, men heller ikke her bruges der klor.
Det tager længere tid, men når tøjet skal ligge tæt på en lille krop, er det tid, der er givet godt ud.
Ulden farves på DILLINGs eget farveri i Bredsten ved Vejle. Der findes ikke mange farverier tilbage i Danmark, og det at have sit eget giver fuld kontrol over, hvad der kommer i kontakt med tøjet. Her bruges der hverken tungmetaller eller skrappe kemikalier, og tøjet er mærket med Svanemærket – det officielle nordiske miljømærke.
Fravalget af tungmetaller betyder faktisk, at nogle farver slet ikke kan laves, fx de helt skarpe blå, grønne og turkise nuancer. Det er et bevidst valg, hvor sundhed og miljø vejer tungere end farvepaletten.
For dig som forælder betyder det, at du ikke behøver at bekymre dig om uønsket kemi tæt på dit barns hud. Det gør også tøjet særligt velegnet til børn med sart og følsom hud.
Se, hvordan DILLING farver og behandler ulden på eget farveri
Historien om DILLING begynder for mere end hundrede år siden i Herning-egnen. I 1916 satte Andreas Bertelsen sig ved en håndbetjent strikkemaskine og begyndte at strikke undertøj i uld. Tøjet solgte han selv – fra dør til dør. Virksomheden hed dengang A. Bertelsen Tricotagefabrik, og på familiens jord gik der får.
Siden er virksomheden gået i arv fra far til søn. Midt i 1940'erne overtog sønnen Osvald og førte strikkeriet videre med fokus på tøj i naturmaterialer. I 1968 tog Villy over som blot 27-årig, og han stod i spidsen i hele 48 år. Det var også Villy, der satte gang i arbejdet med at farve tøjet uden skadelig kemi – et arbejde, hans kone Bente engang kaldte "en dyr hobby".
I 2016 overtog Morten Dilling Bertelsen som fjerde generation, og i 2020 fik virksomheden det navn, den har i dag: DILLING.
Ud over farveriet i Danmark har DILLING sin egen systue og eget tilskæreri i Litauen, hvor tøjet skæres og sys. Når en virksomhed selv har hånd i hanke med så mange led i produktionen, bliver det lettere at stå inde for kvaliteten hele vejen – fra fåret i Patagonien til den lille uldbody, du trækker over hovedet på din baby en tidlig morgen.

Foto: Sofie Agger for DILLING
Omtanke handler ikke kun om miljø og dyrevelfærd. Den kan også mærkes i hverdagen:
Vil du dykke ned i de forskellige uldkvaliteter, kan du læse DILLINGs guide til merinould og materialer, hvor du blandt andet kan se fibertykkelse og vægt på de enkelte kvaliteter.
Se hele udvalget af merinould til baby hos DILLING – fra bodyer og heldragter til leggings, strømper og lune fleecedragter. DILLING tilbyder 100 dages returret.
Læs også: Hvorfor uld til baby og om fordelene ved merinould: Merinould til baby: 5 fordele, du mærker i hverdagen