


En body eller et sæt nattøj i merinould holder din baby lun, trækker fugten væk og føles blød mod sart hud – hele året rundt. Her får du de fem vigtigste fordele og gode råd til brug og vask.
Du kender sikkert bevægelsen: To fingre ned i nakken på din baby for at mærke efter. Er huden lun og tør, har barnet det godt. Er den varm og let fugtig eller klam, har din baby det for varmt. Og føles nakken kølig, mangler der måske et lag. Hænder og fødder siger ikke så meget, for de er ofte lidt kolde hos små børn, også når resten af kroppen har det fint.
Det lille tjek bliver hurtigt en vane, for at klæde en baby rigtigt på er en af de første hverdagsudfordringer, man møder som ny forælder. Det danske vejr skifter fra time til time, og en baby bevæger sig mellem barnevogn, dyne, legetæppe, autostol og slynge – alle steder med hver sin temperatur.
Det er her, merinould viser sit værd. Ikke som en dyr luksus, men som et naturligt materiale, der faktisk hjælper dit barn med at have det godt i løbet af dagen. Her får du de vigtigste fordele, og et par gode råd til, hvordan du får mest ud af ulden.
En nyfødt baby har endnu ikke en fuldt udviklet evne til at regulere sin egen kropstemperatur. Samtidig kan en baby ikke selv fortælle dig, at den fryser eller har det for varmt, og den kan ikke selv tage en trøje af eller på.
Derfor har det større betydning, end man skulle tro, hvad dit barn har på inderst. Det inderste lag er det, der ligger tættest på huden, og det er her, kampen mod både kulde og klam varme bliver vundet eller tabt.
Den største fordel ved merinould er, at den arbejder med kroppen. Ulden holder på varmen, når det er koldt, men den lader også overskudsvarme og fugt slippe væk, når barnet bliver varmt.
Det betyder, at en baby i uld har lettere ved at holde en stabil og behagelig temperatur, hvad enten den ligger stille og sover i barnevognen, sidder tæt ind til dig i slyngen eller sparker løs på gulvet. Mange forældre oplever, at deres barn sover mere roligt, når det hverken fryser eller sveder.
Det er også en hjælp om natten. Mange babyer sparker dynen af, og her kan et sæt nattøj i uld hjælpe barnet med at holde varmen, selv når dynen ikke ligger, hvor den skal, uden at det bliver for varmt, når dynen er på.
Sved og fugt tæt på huden er en af de største grunde til, at børn bliver kolde. Når fugten bliver siddende i tøjet, køler den kroppen ned, så snart barnet falder til ro.
Merinould kan optage en del fugt i selve fibrene, uden at tøjet føles vådt og klamt mod huden. Det gør ulden til et oplagt inderlag under flyverdragten eller køredragten, og til den lille baby, der bliver svedig i nakken under amningen eller i slyngen.
Mange forældre har stadig billedet af den kradsende uldtrøje fra deres egen barndom. Men moderne merinould er noget helt andet. Merinofårets fibre er meget fine, og jo finere fiberen er, jo blødere føles den.
Hos DILLING - en dansk familievirksomhed med rødder i Herning, der i mere end 100 år har arbejdet med tøj i naturmaterialer, er blødheden noget, man har arbejdet målrettet med. I dag laver de tøj i økologisk merinould og bomuld til hele familien, fra de allerførste bodyer og op til voksenstørrelser.
Ulden blødgøres med enzymer frem for klor, og der bruges hverken tungmetaller eller skrappe kemikalier, når tøjet farves. Det gør tøjet velegnet til børn med sart hud.
Mange forbinder uld med frost og sne, men merinould kan bruges hele året. Fordi ulden regulerer temperaturen og håndterer fugt, kan en tynd uldbody være et godt valg også på lune forårs- og sommerdage, fx til lur i barnevognen eller til de kølige sommeraftener.
Til de varmeste perioder findes der også lettere kvaliteter, fx merinould blandet med silke, som føles let og glat mod huden.
Merinould er naturligt modstandsdygtig over for lugt, og derfor behøver uldtøj ikke at blive vasket lige så ofte som bomuld. Tit er det nok at hænge tøjet til luftning – gerne udenfor i fugtigt vejr. Er der kommet gylp eller ble-uheld på, kan pletten ofte skylles af i lunkent vand.
Når tøjet skal vaskes, er det enkelt:
Med den rette pleje kan godt uldtøj holde i mange år og fint gå videre til søskende.
Du behøver ikke at klæde dit barn i uld fra top til tå. Det vigtigste er det inderste lag. Et godt sted at starte er:
Husk, at uanset hvad dit barn har på, skal du jævnligt tjekke, om det har det godt – især når det sover udenfor. Nakke-tjekket er stadig den nemmeste måde.
Se hele udvalget af merinould til baby hos DILLING – med alt fra bodyer, heldragter og leggings til strømper og køredragter i uldfleece. DILLING tilbyder 100 dages returret.
Læs også: Økologisk merinould: Fra glade får til blødt babytøj · Hvorfor uld til baby
Babytøj i merinould er ikke bare uld. Om bodyen og nattøjet bliver blødt og holdbart, afhænger af, hvordan fårene lever, og hvordan ulden behandles og farves. Her kan du læse, hvad der gør forskellen.
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor uldtøj kan være så forskelligt? Nogle trøjer kradser, andre er bløde som en sky. Nogle holder i årevis, andre fnuller efter få vask. Hemmeligheden ligger i, hvad der er sket med ulden, før den blev til tøj.
Merinould er blevet et meget populært valg til babyer, blandt andet fordi den er blød, holder på varmen og håndterer fugt godt. Men vejen fra får til færdig body kan se meget forskellig ud. Hvordan fårene lever, hvordan ulden behandles, og hvad den bliver farvet med, er alt sammen med til at bestemme, hvordan tøjet føles og holder.
Her kan du blive klogere på, hvad der ligger bag, så du selv kan vurdere, hvad der betyder noget for jer.
Merinould kommer fra merinofåret – en fårerace, der er kendt for sine meget fine og bløde uldfibre. Fibrenes tykkelse måles i mikron, og tommelfingerreglen er enkel: Jo tyndere fiber, jo blødere føles ulden mod huden, og jo mindre kradser den.
DILLING er en dansk familievirksomhed fra Herning, der har lavet tøj i naturmaterialer siden 1916 og i dag drives af fjerde generation. De laver tøj og undertøj i økologisk merinould og bomuld til hele familien – også til de mindste. Hos DILLING bruger man merinould, der ligger fra ca. 17,5 mikron (superfin) til 21,5 mikron (medium).
Det er en af grundene til, at deres uld føles blød og behagelig – og slet ikke minder om den kradsende uldtrøje, mange af os forældre husker fra vores egen barndom.
Omtanken starter allerede længe før ulden bliver til en lille body. Ulden hos DILLING er økologisk, og langt det meste hentes i Patagonien i det sydlige Argentina. Resten kommer fra Uruguay.
Fårene lever på store, åbne vidder, hvor de finder føde i den vilde natur, og der er sat en grænse for, hvor mange dyr der må gå på det samme stykke land.
Dyrene passes efter de internationalt anerkendte fem friheder for dyrevelfærd: De skal være fri for sult og tørst, ubehag, smerte og sygdom, frygt og stress – og have mulighed for at leve, som får nu engang gør.
Ulden kommer desuden fra får, der ikke udsættes for mulesing – et smertefuldt indgreb, som stadig bruges nogle steder i uldproduktionen. Tanken er enkel: Når dyrene trives, bliver ulden også bedre – og det kommer både fårene og dit barn til gode.
Læs mere om fårene og deres velfærd hos DILLING
Meget uld på markedet har fået en såkaldt Superwash-behandling. Kort fortalt bliver ulden først behandlet med klor, så de små kradsende hår forsvinder, og bagefter får fibrene en tynd hinde af plast eller harpiks. Det gør ulden nemmere at vaske i maskine – men det har en pris.
Kloren ender i spildevandet, og hinden svækker netop de egenskaber, der gør uld så god til babyer: at den isolerer, regulerer temperaturen og optager fugt.
DILLING bruger i stedet enzymer. Ulden ligger i alt ti timer i farve- og enzymbadet – et par timer mere end det normale i branchen – og enzymerne gør fibrene bløde uden at tage ulds naturlige egenskaber med sig. Enkelte kvaliteter, fx merinould med silke, behandles på en anden måde, men heller ikke her bruges der klor.
Det tager længere tid, men når tøjet skal ligge tæt på en lille krop, er det tid, der er givet godt ud.
Ulden farves på DILLINGs eget farveri i Bredsten ved Vejle. Der findes ikke mange farverier tilbage i Danmark, og det at have sit eget giver fuld kontrol over, hvad der kommer i kontakt med tøjet. Her bruges der hverken tungmetaller eller skrappe kemikalier, og tøjet er mærket med Svanemærket – det officielle nordiske miljømærke.
Fravalget af tungmetaller betyder faktisk, at nogle farver slet ikke kan laves, fx de helt skarpe blå, grønne og turkise nuancer. Det er et bevidst valg, hvor sundhed og miljø vejer tungere end farvepaletten.
For dig som forælder betyder det, at du ikke behøver at bekymre dig om uønsket kemi tæt på dit barns hud. Det gør også tøjet særligt velegnet til børn med sart og følsom hud.
Se, hvordan DILLING farver og behandler ulden på eget farveri
Ud over farveriet i Danmark har DILLING sin egen systue og eget tilskæreri i Litauen, hvor tøjet skæres og sys. Når en virksomhed selv har hånd i hanke med så mange led i produktionen, bliver det lettere at stå inde for kvaliteten hele vejen – fra fåret i Patagonien til den lille uldbody, du trækker over hovedet på din baby en tidlig morgen.
Omtanke handler ikke kun om miljø og dyrevelfærd. Den kan også mærkes i hverdagen:
Vil du dykke ned i de forskellige uldkvaliteter, kan du læse DILLINGs guide til merinould og materialer, hvor du blandt andet kan se fibertykkelse og vægt på de enkelte kvaliteter.
Se hele udvalget af merinould til baby hos DILLING – fra bodyer og heldragter til leggings, strømper og lune fleecedragter. DILLING tilbyder 100 dages returret.
Læs også: Hvorfor uld til baby og om fordelene ved merinould: Merinould til baby: 5 fordele, du mærker i hverdagen
Anna Clotilde Jacobsen er indehaver af klinikken Ro&Gravid i Kaas, med en professionsbachelor i psykomotorik og en doulauddannelse fra En Anden Start. Hun tilbyder en kombination af psykomotoriske ydelser og doula-støtte gennem graviditet, fødsel og efterfødselsperioden, og dækker hele Nordjylland.
Petrine Holm er doula og børnesundhedsvejleder i Aalborg med en holistisk tilgang til fødslen. Med en bred sundhedsfaglig baggrund og eget forløb for fædre, "Fars Fede Fødsel", dækker hun hele Region Nordjylland.
Ny app giver nu gravide overblik over graviditeten. Sundhedsdatastyrelsen har nemlig lanceret appen Min Graviditet – en gratis app til gravide og andre, der ønsker viden om graviditet, fødsel og den første tid med et nyfødt barn. Det er vigtigt at bemærke, at kun graviditetsforløb oprettet efter 2. juni 2026 kan vises i appen. Graviditetsforløb, der er oprettet før denne dato, vil derfor ikke kunne ses.
Med den nye app flytter vandrejournalen nu ind i Min Graviditet. Her kan gravide følge deres graviditetsforløb og se oplysninger og målinger fra besøgene direkte i appen, ligesom man kan læse om graviditeten uge for uge og finde viden om fødslen og den første tid med barnet.
De sundhedsfaglige, der følger graviditeten, kan også se relevante oplysninger fra forløbet. Det giver et fælles overblik og kan gøre det nemmere at skabe sammenhæng mellem besøg hos læge, jordemoder og fødested.
I appen kan du som gravid se de oplysninger, som jordemoder og læge registrerer undervejs i graviditeten – blandt andet graviditetsuge, terminsdato, undersøgelser, målinger og helbredsoplysninger.
Appen giver desuden overblik over tidligere besøg hos egen læge, jordemoder og til scanninger. Under fanen "Forløb" er der et eksempel på, hvilke aftaler man typisk kan have i et graviditetsforløb, baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Oplysningerne i appen deles mellem de sundhedsfaglige personer, den gravide møder undervejs – hos læge, jordemoder og ved scanninger. Også sundhedsplejersken har adgang til oplysningerne. Formålet er at give et bedre fælles overblik og gøre det lettere at følge den gravide gennem hele forløbet.
Man logger ind med MitID for at se sine personlige oplysninger. Oplysningerne bliver først synlige, når graviditeten er registreret – indtil da kan appen stadig bruges til at læse artikler og få overblik over typiske undersøgelser og aftaler.
Kun graviditetsforløb oprettet efter 2. juni 2026 kan vises i appen. Graviditetsforløb, der er oprettet før denne dato, vil derfor ikke kunne ses.
Sundhedsdatastyrelsen har udviklet appen i samarbejde med sundhedsvæsenet, og sammen med sundhed.dk har styrelsen ansvaret for drift og support.
Hvis man ikke ønsker eller ikke har mulighed for at bruge appen, kan man i stedet kontakte Sundhedsdatastyrelsen for at få en udskrift af sine graviditetsoplysninger i e-Boks – eller med brev, hvis man er fritaget for digital post. Man kan læse mere om, hvordan man får indsigt i sine sundhedsdata, på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.
Det er også muligt at bede om aktindsigt i sin journal dér, hvor man er eller har været i behandling – for eksempel på et sygehus, en klinik eller hos en praktiserende læge. Man har ret til aktindsigt i sin journal, blandt andet i form af en kopi, elektronisk eller ved at læse journalen på stedet.
Appen Min Graviditet er gratis og kan downloades til både iPhone og Android.