Men fordelene ved er føde hjemme er flere. Undersøgelser viser, at sikkerheden for såvel mor som barn er akkurat lige så høj ved en hjemmefødsel som ved en hospitalsfødsel. Ved en hjemmefødsel er der heller ingen medicinsk indgriben og kvinderne kommer også hurtigere i gang med amningen. Undersøgelser viser også, at kvinder der føder hjemme, ofte også er meget tilfredse med deres fødselsoplevelse, siger chefjordemoder Katrine Corfitz Kildedal fra Regionshospitalet Viborg.
Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?
Gravide, som har termin efter den 1. april 2017 vil kunne benytte sig af den nye ordning. Gravide kvinder der ønsker at føde hjemme vil blive tilknyttet Kendt jordemoder-ordningen, og så vil teamets faste jordemødre tage sig af hele fødselsforløbet ligefra graviditetsundersøgelse, fødselsforberedelse og til selve hjemmefødslen. De tre jordemødre som er tilknyttet Kendt jordemoder-ordningen, er i roterende vagt, så en af de tre altid er klar til at rykke ud til en hjemmefødsel.
De tre jordemødre er også tilknyttet Hjemmefødselscaféen i Jordemoderklinikken Viborg hvor de hver anden måned fortæller om ordningen og besvarer spørgsmål fra interesserede gravide par.
Hjemmefødslerer en mulighed for raske gravide med ukomplicerede graviditeter.
Du kan læse mere her om Kendt jordemoder ordningen
Kilde: Hospitalsenhedmidt.dk: Fød derhjemme med en jordemoder du kender