Du forventer sikkert at den børnetandpasta som du vælger til dit barn, er mere mild og miljøvenlig end den tandpasta som du selv bruger. Men sådan hænger det desværre ikke sammen for kun én ud af 15 testede børnetandpastaer bestod testen som Informationscenter for Miljø & Sundhed netop har foretaget.
Testen viste, at også tandpasta til børn indeholdt stoffer, som er problematiske for miljø og sundhed. Det er ekstra problematisk fordi mindre børn ikke har lært at spytte tandpastaen ud når de børster tænder. Tandpastaen smager jo ligefrem godt, så der er ikke noget at sige til, at børn også sluger tandpasta med vilje.
Flere af børnetandpastaerne indeholdt stoffer som er kræftfremkaldende og som kan påvirke vores arveanlæg og skade forplantningsevnen eller barnet under graviditet. Det er de såkaldte CMR stoffer. Børnetandpastaerne indeholdt også stoffer som er under mistanke for at være hormonforstyrrende, og stoffer der er allergifremkandende og miljøbelastende.
Der findes idag miljømærkede tandpastaer men endnu ingen børnetandpastaer med Svanemærket.
Testvinderen blev Vioflour tandpasta til børn 0-6 år med jordbærsmag. Den indeholdt ingen af de problematiske stoffer som der blev testet for. Vioflour er set i Aldi til 9,95.-