Du er her:min barsel»Artikler»Selvudvikling»At leve med himlen nede på jorden

At leve med himlen nede på jorden

Skrevet af 

Da jeg blev mor for første gang for femten år siden og for anden og sidste gang for elleve år siden, var det oplevelser af dimensioner der kun kan defineres som at himlen var kommet ned på jord!

Det at blive forælder er så meget, giga-meget større end noget vi overhovedet kan indstille os på, mens vi venter. Vi hører det fra alle andre, hvor fantastisk det er. Hvor stort øjeblikket er, når baby stikker sit ansigt ud i den nye og store verden, og hvor mor og far instinktivt mærker, at nu er livet for altid forandret!

Fra dette øjeblik vil der altid være en anden person, hvis ve og vel altid vil komme før én selv (en omvæltning af største slags for langt de fleste af os, som har rigeligt med at holde fokus på os selv!). Kærligheden der vælder os over på en svævende lyserød sky, er også den der gør vi kan holde fødselssmerterne og sår efter amningen ud, holder os oppe om natten og gør det muligt at skifte bleer tunge af lort uden vi vrænger på næsen.

Det er kærlighed i den reneste og mest himmelske form! Det er lykkehormoner i kæmpe massive rush og der findes intet større!

Tænk det siger jeg; en mor der slet ikke ønskede sig børn, førend det skete. Som aldrig har haft en iboende forventning om en dag at skulle blive mor.

Der er selvfølgelig familier, hvor miraklet af en fødsel og et barns opvækst og udvikling på ingen måde hverken fejres eller opleves lykkeligt og mange af os kommer fra barndom, hvor det gjorde mere end forfærdeligt ondt at være barn, og hvor man naturligt ikke kan forestille sig, hvordan man ville være i stand til at give børn en tryg opvækst.

Men da jeg så blev mor, vidste jeg det var ment to be. Som det meget spirituelle menneske jeg var også dengang, vidste jeg at mine børn kom som en del af ikke kun min menneskelige og psykologiske udvikling, men også som en del af deres egen spirituelle historie og udvikling. At vi alle er flettet sammen i et detaljeret mønster planlagt forud for vor fysiske liv her på jorden, hvor vi alle har livsopgaver og livslæring i kontakten med hinanden.

At sidde med det lille nye barn og forstå at det en dag vil blive helt selvstændigt i tanke og handling, er en næsten ufattelig indsigt. For vi sidder der, midt i det mirakel et nyt liv er, med den stærkeste trang til at sikre vort barn mod at opleve noget andet end godhed og tryghed.

Igennem årene som mor har jeg måtte udvikle mig meget, for hele tiden at gøre det bedste jeg er i stand til, som deres mor.

At gøre det bedste man er i stand til er langt fra altid det samme, som at give andre det de har brug for.

At komme til accepten af sig selv som en god mor, har for mig været meget, meget krævende.

Og det er via min iboende spiritualitet jeg er lykkedes med det; fra jeg sad der med dem på armen og mest af alt havde lyst til aldrig at slippe; for hvilken verden venter der ikke derude? Til at acceptere at de knubs og de kriser, de svære udfordringer de hver især gennemlever er (meningsfulde) dele af deres liv. Det er deres selvstændige uden-for-min-kontrol liv, hvor de formes og udvikler sig til at være og blive præcist dem, de har besluttet sig for. 

Vi (i den vestlige verden) lever i en tidsalder, hvor vi som forælder gerne vil at vores børn er lykkelige. ’Jeg vil bare have at du er lykkelig!’ siger vi til dem. Men det er det største krav at stille til et barn. Tænk, for at gøre far eller mor tilfreds, skal jeg være lykkelig! Og hvor svært er det ikke at være lykkelig? For det at være lykkelig er en tilstand som på ingen måde kan være konstant. Det kan på ingen måde være et livsvilkår.

Ved i stedet at acceptere, at vor børn også skal opleve krise og smerte som en del af deres livsvilkår,  som en del af deres udvikling som menneske, giver vi dem bedste muligheder for, at de kan udfolde sig og optræne kræfter til at leve selvstændigt.

Himlen ned på jorden er vores egen vej til at skabe det liv, der er vores helt eget og unikke; sådan som vi har besluttet os for det. Både i himlen og på jorden. Nogle gange mærkes himlen på jorden når vi sidder der med et nyfødt mirakel i vor arme. Andre gange når vi slipper dem og lader dem selv tage deres livstag. At leve med himlen nede på jorden er at leve sandt og autentisk efter hvad ens ånd, hjerne og hjerte samstemmer med.

Skrevet af 



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL