Har du tankemylder og indre uro - så trykker jeg på dine ben!
What!? - tænker du måske....hvad har hun gang i!?
Det gjorde jeg ihvertfald engang. Det var før jeg stiftede bekendtskab med kropsterapi.
Nu ved jeg, at vi fungerer som én helhed med krop & psyke.
Jeg har erfaret det i mit eget system, og jeg oplever det gang på gang hos mine klienter.
Den indre uro forsvinder i både krop og tanker, og nye leve- og adfærdsmønstre kan spire, så det er muligt selv at skabe ro - fordi du bliver bevidst om hvad der skaber denne indre uro og disse spændinger.
Kroppen lyver aldrig!
Vi kan lyve overfor os selv og overfor andre når vi fortæller om hvordan vi har det.
Men kroppen reagerer altid ærligt og nu - og - her.
Derfor er det SÅ meningsfuldt for mig at tilbyde Helhedsterapi, hvor vi har fokus på HELE dig.
Men du kan faktisk gøre en hel del selv for at opnå indre ro og afspændt krop.
Her er mine 3 tips til dig, til et selvkærligt helhedsfokus:
- Når du mærker spændinger og ubehag i kroppen (fx. hovedpine), så stop op og bliv nysgerrig på det. Hvad kan det handle om? Hvordan er din kropsholdning/tanker/følelser.
- Læg mærke til hvornår spændingerne slippes. Hvordan er tankerne/din adfærd/dine følelser nu?
- Ret et dagligt fokus på din vejrtrækning. Prioritér fx. 10 min dagligt at øve og mærke din vejrtrækning.
Se mere om Helle Bülow Hansens' kropsterapi
Læs mere om kropsterapi og hvordan kropsterapi foregår
Læs også: Hvordan har du det med dine følelser af Helle Bülow Hansen