Mænd, der har problemer med dårlig sædkvalitet, kan blot ved at opholde sig i solen forbedre deres chancer for reproduktion. Australske forskere har fundet frem til at D- vitaminmangel svækker sædkvaliteten i bemærkelsesværdig grad.
Når man opholder sig i solen producerer kropppen selv det vigtige vitamin og undersøgelser viser, at det at opholde sig i sollys booster sædkvaliteten markant. Når vi i Norden ikke får sollys nok, kommer vi i underskud med d-vitamin.
Du kan derfor med fordel tage et tilskud af d-vitamin fra oktober til maj.
D-vitamin optages også gennem kostens fedt. Indholdet af D-vitamin i fødevarer er imidlertid begrænset og findes primært i torsk og fede fisk, i æggeblomme og advocado.
En doktordisputats fra Rigshospitalet og Københavns Universitet har ligeledes vist, at D-vitamin får sædceller til at bevæge sig hurtigere. Man regner med at fertilitetsklinikkerne kan bruge den nye viden til at hjælpe sædcellen på vej hos barnløse par.
Udover at tage et tilskud af D-vitamin kan manden gøre meget andet for at forbedre sin sædkvalitet. F.eks. kvitte smøgerne (Se fx. NLP metode her) tabe sig, og generelt lægge kosten om.
Kilde: Københavns Universitet: D-vitamin får sædceller til at svømme bedre
Kilde: Videnskab.dk: Solens stråler giver powersæd