Mange kvinder oplever fysiske komplikationer efter en fødsel, men de offentlige tilbud om behandling er begrænsede. Et nyt regionalt initiativ skal sikre bedre opfølgning og mere lige adgang til hjælp for nybagte mødre.

Hvert år fødes tusindvis af børn i Region Syddanmark, og for mange kvinder følger der fysiske eftervirkninger i tiden efter fødslen. Fødselsskader som bristninger, inkontinens, delte mavemuskler og bækkenproblemer er udbredte, men de eksisterende tilbud om behandling og opfølgning er begrænsede. Derfor arbejdes der nu på at styrke efterfødselshjælpen, så flere kvinder får den støtte, de har brug for.

SF i Region Syddanmark vil derfor afsætte i alt ti millioner kroner til etablering af efterfødselsklinikker på regionens fire fødeafdelinger. Ifølge Annette Blynel, der forventes at få en central rolle for SF i regionen som formand for det fynske sundhedsråd, er der tale om et område, hvor behovet hidtil har været undervurderet.

– Det handler ikke om at skabe et behov, men om at reagere på et behov, der allerede eksisterer. Kun kvinder, der har haft mulighed for at betale for privat behandling, har haft adgang til den nødvendige hjælp. Vi ønsker, at alle kvinder – uanset økonomi – skal kunne få et tilbud, hvis der er behov for det, siger hun.

Initiativet er blandt andet inspireret af et borgerforslag om landsdækkende efterfødselsklinikker, fremsat af flerlingemoderen Michella Meier Morsi. Forslaget har vist, at mange kvinder efterspørger bedre opfølgning efter fødslen, og det ønsker SF at imødekomme.

Region Syddanmark har allerede afsat tre millioner kroner til området. SF foreslår at tilføre yderligere syv millioner og fremhæver, at en tidlig indsats kan være en god investering.

– Følgerne af fødselsskader påvirker også resten af sundhedsvæsenet. En hurtig og målrettet indsats er derfor både en fordel for kvinderne og for økonomien, siger Annette Blynel.

SF vurderer, at omkring 1.500 kvinder årligt vil kunne få hjælp, hvis forslaget vedtages i regionsrådet.

Kilde: Kilde: TV 2 Fyn 

Den nye konstitueringsaftale i Region Øst sikrer, at både Hjemmefødselsordningen Sjælland og Roskilde Fødeklinik fortsætter. Aftalen fastholder frit valg mellem fødetilbud og bevarer de eksisterende ordninger til glæde for kommende forældre.

I flere måneder har jordemødrene fra Hjemmefødselsordningen Sjælland opsøgt politikere, der var opstillet til den nye Region Øst, og fortalt om betydningen af ordningen for de fødende. 

De mange samtaler, som jordemødrene har haft med politikere, ser nu ud til at have båret frugt: Hjemmefødselsordningen Sjælland består i den nye Region Øst.

Det fremgår af den konstitueringsaftale, som de seks aftalepartier Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Enhedslisten, Moderaterne og Konservative står bag efter lange forhandlinger på valgnatten.

I aftaleteksten står der blandt andet:
"Vi ønsker at fastholde, at der er reelt frit valg mellem fødetilbud, og at de nuværende og velfungerende hjemmefødselsordninger består, og at der også er et tilbud via den private fødeklinik."

Hjemmefødselsordningen Sjælland blev startet i begyndelsen af 90'erne og har overlevet sammenlægning af amterne til regioner i 2007 og nu sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Øst.

Mie Hammershøi, der er jordemoder i ordningen, håber, at endnu flere kvinder får mulighed for at kende deres fødejordemoder, som de sjællandske kvinder nu får tilbud om, når de vil føde hjemme.

"Jeg håber, at det kan ende med at være en kvalitetstænkning, der fungerer for alle i hele regionen og i hele Danmark," siger hun til Sundhedsmonitor.

Mie Hammershøi rækker desuden ud til andre jordemødre med et tilbud om, at de er meget velkomne til at kopiere setuppet, der ligger til grund for Region Sjællands ordning.

Som det fremgår af aftaleteksten, skal tilbuddet om at føde på Roskilde Fødeklinik også bibeholdes i den nye region. Også herfra har der været arbejdet aktivt for at informere kandidater til regionsvalget om behovet for en fritstående klinik.

Kilde: Jordemoderforeningen og sundhedsmonitor.dk

Svangreundersøgelser er en kompleks opgave, som kræver stor faglig indsigt og erfaring. Alligevel overlader flere praktiserende læger i dag undersøgelserne til personale, der ikke har den nødvendige uddannelse. Det er en bekymrende udvikling, mener Jordemoderforeningens forkvinde, Lis Munk, som kalder praksissen urimelig – både over for de gravide og de medarbejdere, der sættes til opgaven uden de rette kompetencer.

I almen praksis er det tilladt for læger – og andre autoriserede sundhedspersoner – at uddelegere opgaver til såkaldte medhjælpere. Det kan være sygeplejersker, bioanalytikere, jordemødre eller andet sundhedsfagligt personale. I mange tilfælde er det en fornuftig løsning, som sikrer, at opgaverne placeres hos de rette faggrupper, samtidig med at lægen får frigjort tid til andre patienter.

Men uddelegering kræver respekt for opgavens kompleksitet. Ifølge Lis Munk er svangreundersøgelser et tydeligt eksempel på, hvor det går galt.

Svangreundersøgelser er komplekse og kræver dyb faglig viden. Alligevel overlader flere praktiserende læger i dag opgaven til personale uden den nødvendige uddannelse. Det bekymrer Lis Munk, forkvinde i Jordemoderforeningen.

De tre lægeundersøgelser, som alle gravide tilbydes, er nøje beskrevet i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorgen. Her skal lægen – med kendskab til kvinden og gennem løbende undersøgelser – vurdere, om graviditeten forløber normalt og eventuelt henvise til relevante instanser som speciallæge eller familieambulatorium.

Det kræver dyb viden om graviditet og fødsel, understreger Lis Munk. Men mange steder overlades denne opgave i dag til personale uden tilstrækkelig uddannelse.

Et dagskursus er ikke en jordemoderuddannelse

For nogle år siden blev Jordemoderforeningen kontaktet af Praktiserende Lægers Organisation (PLO), som ønskede at samarbejde om et kursus for medhjælpere, der skulle udføre svangreundersøgelser i almen praksis. Kurset var planlagt til blot én dag.

”Det sagde vi nej til, fordi vi ikke vil tage ansvar for et dagskursus, der skal give kompetencer, som jordemødre opnår gennem en hel jordemoderuddannelse.”

Hun fortæller også, at hun for nylig har set opslag på sociale medier, hvor lægepraksisser søger jordemødre til at undervise deres personale, så de kan overtage svangreundersøgelserne.

”Det er bekymrende, at man tror, man kan tilegne sig så omfattende viden på en enkelt undervisningsdag,” siger hun. ”Det er ikke rimeligt – hverken over for de gravide, som har krav på kvalificeret behandling, eller over for personalet, der får ansvar for noget, de ikke er uddannet til.”

Tre spørgsmål til politikerne

Lis Munk retter nu tre klare spørgsmål til landets beslutningstagere:

• Vil politikerne acceptere, at opgaver i svangreomsorgen i stigende grad uddelegeres til personale, der ikke er rustet til opgaven?
• Er det fagligt forsvarligt over for gravide og kommende familier, når vi ved, at indsatsen i graviditeten har livslang betydning for både mor og barn?
• Er det økonomisk fornuftigt, når der findes løsninger, der både kan aflaste de pressede læger og samtidig sikre kvaliteten?
  
  
  

Jordemødre er den naturlige løsning

Lis Munk fremhæver, at mange lægepraksisser allerede har valgt en bedre løsning: at ansætte jordemødre.

”Så tøv ikke med at kigge efter en jordemoder, når der skal nyansættes i almen praksis. Jordemødrene er der, de er klar, og de er uddannet til at kunne løfte opgaver – ikke kun i svangreomsorgen men inden for fertilitet, prævention og reproduktiv sundhed generelt.”

Hun afslutter med at understrege, at en graviditet er en oplagt mulighed for at fremme kvinders sundhed – og at kvaliteten i svangreomsorgen derfor ikke må kompromitteres.

Kvinders sundhed skal tages alvorligt

Historisk har kvinders sundhed været underbelyst i medicinsk forskning, og kvinder lever generelt en større del af livet med helbredsproblemer end mænd. Der er kommet politisk fokus på området, blandt andet med etableringen af et nationalt center for forskning i kvinders sundhed.

”Det er et vigtigt og banebrydende initiativ,” siger Lis Munk. ”Men netop derfor må vi ikke gå på kompromis med kvaliteten i svangreomsorgen. Graviditeten er en oplagt mulighed for at styrke kvinders sundhed og forebygge sygdom – den mulighed må vi ikke forspilde.”


Kilde: Sundhedsmonitor.dk: https://sundhedsmonitor.dk/nyheder/debat/article18705537.ece

Nye tal bekræfter, at danske fædre i stigende grad tager barselsorlov efter indførelsen af den nye barselslov i august 2022. Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre er næsten fordoblet. Det er især højtuddannede mænd, der går forrest i denne udvikling.

Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitlige barselsorlov for fædre (med barselsdagpenge eller løn) steget fra 5,6 uger i 2021 til hele 9,8 uger i 2023. Denne stigning afspejles også i et markant fald i andelen af fædre, der tager ingen eller kun de traditionelle to ugers barsel – fra 49 % i 2021 til blot 17 % i 2023.

Akademikerne viser vejen

En ny medlemsundersøgelse fra akademikerfagforeningen Djøf, som DR Nyheder har omtalt, viser dog, at mænd med en akademisk baggrund tager endnu mere barsel. Fædre i Djøf holder i gennemsnit knap fire måneders barselsorlov (svarende til cirka 16 uger). Dette er betydeligt mere end det generelle landsgennemsnit og understreger en tendens, hvor højtuddannede mænd er pionerer inden for barselsområdet. Allerede før den øremærkede barsel trådte i kraft, holdt Djøf-fædre i gennemsnit tre måneders barsel.

Djøfs formand, Sara Vergo, kalder udviklingen "superglædelig" og understreger, at den øremærkede barsel har været kærkommen og afgørende for at skabe mere ligestilling.

Effekter på ligestilling og fremtidsperspektiver

Lovgivningen, der øremærker 11 ugers barsel til fædre og medmødre, blev indført som et resultat af et EU-direktiv med det formål at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet og sikre en bedre balance i familielivet. Forskning bakker op om, at dette allerede har en målbar effekt:

• Kvinder vender hurtigere tilbage: Anne Sophie Lassen, forsker i ligestilling ved Social Science Center Berlin og Copenhagen Business School, oplyser, at kvinder kommer cirka en måned tidligere tilbage på arbejdsmarkedet efter fødslen. Dette medfører, at de tjener mere og får en smule mere ind på pensionsopsparingen.
• Minimal økonomisk effekt for de fleste: Trods kritik om en negativ indvirkning på husstandsøkonomien fastslår Anne Sophie Lassen, at mange ansatte har ret til fuld løn under barsel, hvilket betyder, at den økonomiske effekt for de fleste familier er meget lille.

Ifølge Philip Rosenbaum, adjunkt i økonomi fra CBS, kan Djøf-gruppens adfærd ses som et forvarsel om, hvad der vil ske på tværs af hele arbejdsmarkedet. Historiske eksempler fra Norge, hvor lignende barselsregler blev indført i 1990'erne, viser, at når fædre tager barsel, normaliseres det, og det spreder sig til kolleger – især hvis chefer går forrest som rollemodeller.

Denne positive udvikling skaber forventning om yderligere ligestilling på barselsområdet i de kommende år, selvom Djøf stadig ser en udfordring i anciennitetskrav for fuld løn under barsel i mange private virksomheder.

Kilde: Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
DR.dk: Mænd med lange uddannelser bruger mere tid med deres børn: 'Afgørende for ligestillingen

En ny landsdækkende fødselsaftale bliver udrullet i disse dage og vil ske gradvist fra region til region. Formålet er at give alle fødende ret til hjemmebesøg, fødselsforberedelse i små hold og bedre mulighed for en kendt jordemoder.

En markant styrkelse af det danske fødeområde bliver nu til virkelighed. Den fødselsaftale, som blev indgået i december 2024, træder i disse dage i kraft med større tryghed og forbedret forberedelse for gravide og fødende i hele landet. 

Fødselsaftalen er resultatet af bred politisk opbakning og udspringer af et klart behov for at styrke rammerne i det danske fødeområde, efter flere års debat om kvalitet og kapacitet. Udrulningen af de nye initiativer er nu i gang og vil ske gradvist i de enkelte regioner for at sikre en smidig og effektiv implementering.

Den nye fødselsaftale er en del af initiativet "En god start på livet", hvor der i alt er afsat 475 millioner kroner til at forbedre fødeområdet.

Den seneste pulje på 68,2 millioner kroner er målrettet hjemmebesøg, fødselsforberedelse i små hold og styrkelse af kendt jordemoder-ordninger, særligt for sårbare gravide og familier.

Aftalen rummer en række centrale initiativer, der skal sikre bedre støtte og øget kvalitet omkring fødslen:

Fødselsforberedelse i mindre grupper

Som en del af aftalen styrkes tilbuddet om fødselsforberedelse til førstegangsfødende. Undervisningen skal foregå på mindre hold med omkring otte deltagere, hvilket skaber bedre mulighed for nærvær, dialog og individuel støtte.

Lis Munk, der er forkvinde i Jordemoderforeningen hilser de nye tiltag velkommen. ”Det er helt essentielt at være godt forberedt både til selve fødslen, men også til den første tid efter. Det skaber tryghed og bedre forløb, mindre behov for indgreb og en bedre start på forældreskabet.
Forældre- og fødselsforberedelsen er desværre et af de områder, som løbende er blevet beskåret. Derfor er et styrket fokus på, hvor meget denne lavpraktiske indsats gavner, meget velkommen”, siger Lis Munk. 

Hjemmebesøg til alle fødende

Alle nybagte mødre får fremover ret til et hjemmebesøg af sundhedsfagligt personale efter udskrivelse fra hospitalet – uanset om det er første, anden eller tredje gang, de føder. Målet er at skabe en mere tryg overgang fra hospital til hjem og at fange eventuelle udfordringer hos mor og barn i tide.

Flere skal have mulighed for en kendt jordemoder

Et andet centralt punkt i aftalen er ambitionen om, at flere gravide skal kunne føde med en jordemoder, de kender i forvejen. Kendt jordemoderordning skal give kontinuitet, skabe tryghed og mindske stress i den afgørende fase før, under og efter fødslen. 

Kent jordemoder ordningen, skaber større tillid mellem den gravide og jordemoderen, og herved kan jordemoderen lettere finde og nå ind til de gravide der har brug for særlig støtte. 

Lis Munk glæder sig over, at midlerne også skal gå til et styrket tilbud til sårbare kvinder og familier:

”En særlig indsats for de sårbare kvinder og familier, som vi møder på fødeafdelingerne, er helt central for at mindske uligheden i sundhed. Der er et stigende antal kvinder, der har en særlig sårbarhed, det kan være psykisk og socialt, og som har brug for en tættere kontakt med en jordemoder i graviditet, fødsel og barsel. Derfor er jeg rigtig glad for, at der er afsat penge til en styrkelse af kendthed og kontinuitet, så flere for eksempel kan komme ind i det, vi kalder en kendt jordemoder-ordning”, siger Lis Munk.

Trods disse investeringer påpeger Jordemoderforeningen, at der stadig er behov for at forbedre normeringen på fødeafdelingerne.
Lis Munk understreger, at bedre bemanding er afgørende for at sikre kontinuitet og tryghed i fødselsforløbene. Hun fremhæver også behovet for økonomiske incitamenter for at tiltrække og fastholde jordemødre i de offentlige sygehuse.

Kilde: https://jordemoderforeningen.dk/2024/12/17/foedeomraadet-skal-styrkes/

Fædre i finanssektoren tager markant længere barsel end fædre i resten af det private arbejdsmarked. En ny overenskomst og øget opbakning fra ledelsen har løftet gennemsnittet til 12,6 ugers orlov – næsten to uger mere end året før.

Fædre ansat i banker og realkreditinstitutter bliver stadig bedre til at udnytte deres ret til barsel – og de holder orlov længere end fædre i resten af det private arbejdsmarked. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik tog 9 ud af 10 fædre i finanssektoren barsel i forbindelse med fødslen af et barn i 2023. I gennemsnit var fædrenes barsel på 12,6 uger, hvilket er en stigning på 1,9 uger sammenlignet med året før.

Ifølge Stine Luise Goll, der er Public Affairs- og kommunikationsdirektør i Finans Danmark, har den stigende barselslængde stor betydning:

“Længere barsel for mænd gavner både familien og ligestillingen i samfundet. Det bryder med traditionelle kønsroller og viser, at omsorgsarbejde ikke er kønsbestemt. Mænd får mulighed for at danne stærkere bånd til deres børn i en afgørende fase af livet. Samtidig fremmer det diversiteten og ligestillingen i virksomhederne, når begge køn tager barsel og dermed er kortere tid fraværende fra arbejdsmarkedet. Det er win-win,” udtaler hun.

Hun peger på, at den positive udvikling er resultatet af flere faktorer, herunder overenskomsten fra april 2023, som ligestiller retten til barsel mellem fædre og mødre. Overenskomsten giver både fædre og medmødre 10 ekstra ugers betalt barsel, hvilket bringer den samlede lønnede barselsorlov op på 26 uger – uanset køn. Det gør finanssektoren til den første sektor i Danmark med en sådan ligestilling i barselsrettigheder.

Stine Luise Goll fremhæver desuden betydningen af øremærket barsel til fædre samt den brede opbakning fra ledelsen i finanssektoren:

“Kort sagt har vi skabt både de rigtige rammer og en kultur, hvor barslende fædre får opbakning fra organisationerne, ledelsen og kollegaerne. Det er meget tilfredsstillende at se så konkrete beviser for, at når vi ændrer rammerne, så skaber det reel forandring.“

Den stigende tendens ses ikke kun i finanssektoren. I hele den private sektor er barselslængden for fædre steget fra i gennemsnit 7,8 uger for børn født i 2022 til 10,3 uger for børn født i 2023. Det er stadig 2,3 uger kortere end gennemsnittet i finanssektoren, men viser en generel positiv bevægelse mod længere fædreorlov.
Kilde: Finans Danmark: https://finansdanmark.dk/nyheder/2025/april/finanssektoren-foerer-an-i-barselsorlov-for-faedre

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at børn, hvis mødre oplevede stress under graviditeten, går tidligere i puberteten. Undersøgelsen understreger betydningen af at håndtere stress under graviditeten for at fremme børns sundhed.​

​

Stress under graviditet kan føre til tidligere pubertet hos børn

En nylig undersøgelse fra Aarhus Universitet har påvist en sammenhæng mellem moderens stressniveau under graviditeten og tidspunktet for børns pubertetsudvikling.

Forskningen indikerer, at børn, hvis mødre oplevede stress under graviditeten, går tidligere i puberteten. ​

Studiet er baseret på data fra den danske nationale fødselskohorte, hvor næsten 16.000 børn og deres mødre blev fulgt over tid. Mødrene rapporterede deres stressniveau under graviditeten, og børnenes pubertetsudvikling blev senere vurderet gennem spørgeskemaer. ​

Kønsforskelle i pubertetsudvikling

Resultaterne viste, at både drenge og piger, hvis mødre oplevede stress under graviditeten, gik tidligere i puberteten sammenlignet med børn af mødre uden stress.
Dette tyder på, at prenatal stress kan have en langvarig indvirkning på børns udvikling. ​

Betydningen af stresshåndtering under graviditet

Forskerne bag undersøgelsen understreger vigtigheden af at håndtere stress under graviditeten. 
Tidlig pubertet er forbundet med en øget risiko for sundhedsproblemer senere i livet, herunder hormonelle forstyrrelser.

Derfor er det essentielt at støtte kommende mødre i at reducere stress for at fremme børns langsigtede sundhed. ​

Læs også: Indsats for sårbare gravide forankres i region hovedstaden

For mere information, læs den fulde artikel fra Aarhus Universitet: Health Aarhus Universitet

Ny forskning viser, at graviditet forårsager omfattende og varige ændringer i hjernen hos kvinder. Hormonelle påvirkninger omstrukturerer hjernen og kan have betydning for moderskabets følelsesmæssige og kognitive aspekter.

Graviditet påvirker ikke kun kroppen, men også hjernen i en grad, forskere først nu begynder at forstå.

En ny undersøgelse offentliggjort i Nature Neuroscience afslører, at kvinders hjerner gennemgår markante og varige forandringer under og efter graviditeten.

Store strukturelle ændringer i hjernen

I undersøgelsen blev en kvinde scannet 26 gange fra før undfangelsen til to år efter fødslen.

Resultaterne viste et fald i grå substans, en øget neural konnektivitet midt i graviditeten og en udvidelse af hjernevæskefyldte hulrum. Disse ændringer ser ud til at hænge sammen med de store hormonelle udsving, der sker i denne periode.

Hjernen bliver mere effektiv – ikke svækket

Selvom et fald i grå substans kan lyde bekymrende, tyder forskningen på, at det ikke er et tegn på kognitiv svækkelse.

Tværtimod ser det ud til, at hjernen finjusteres for at forbedre effektiviteten. En lignende proces observeres hos teenagere under puberteten, hvor hjernen også gennemgår en hormonelt drevet omstrukturering.

Hormoner spiller en central rolle

Graviditet er forbundet med store stigninger i hormoner som oxytocin og prolaktin, der er kendt for at påvirke følelsesmæssige reaktioner og styrke båndet mellem mor og barn.

Disse hormonelle forandringer kan være afgørende for den omsorgsadfærd, der opstår efter fødslen.

Implikationer for fødselsdepression og kvinders sundhed

Denne forskning kan have vigtige konsekvenser for behandlingen af fødselsdepression og andre mentale sundhedsproblemer, der opstår efter graviditet.

Ved at forstå, hvordan hjernen forandrer sig, kan forskere udvikle bedre metoder til at støtte nybagte mødre i overgangsperioden til moderskabet.

Læs mere i den oprindelige artikel her:
National Geographic – Pregnancy brain changes

Projektet 'God Start på Familielivet' fortsætter nu i Region Hovedstaden med støtte fra en social effekt-investering. Det skal hjælpe over 2.000 sårbare gravide med mindfulness, konflikthåndtering og støtte til en tryg start på familielivet.

Projektet 'God Start på Familielivet', der kombinerer mindfulness og konflikthåndtering for sårbare gravide, bliver nu permanent forankret i Region Hovedstaden. Dette sikrer, at den forebyggende indsats, som har været under udvikling de seneste fem år, kan fortsætte og hjælpe endnu flere familier.

En social effektinvestering er en finansieringsmodel, hvor investorer bidrager med kapital til sociale projekter, der har en dokumenteret positiv effekt. Investeringen fokuserer på at skabe sociale forbedringer – f.eks. bedre trivsel for sårbare gravide – samtidig med at investorerne kan få en økonomisk tilbagebetaling baseret på de opnåede resultater.

I dette tilfælde betyder det, at projektet God Start på Familielivet får finansiering fra Den Sociale Investeringsfond og andre partnere, og hvis projektet opnår de ønskede mål (f.eks. færre tilfælde af stress og bedre trivsel for de gravide), kan investorerne få delvist eller fuldt afkast på deres investering. Modellen bruges ofte til at finansiere forebyggende sociale indsatser, der på sigt kan reducere offentlige udgifter og forbedre livskvaliteten for de berørte grupper.

Samarbejde sikrer videreførelse

Bag indsatsen står Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital, Mary Fonden, Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet og Dialog mod Vold. Med støtte fra Den Sociale Investeringsfond, Region Hovedstaden, Østifterne og Social- og Boligstyrelsen videreføres projektet gennem en social effekt-investering.

Hvem står bag projektet?

Lone Fjordbak er leder af Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet og har stor erfaring med mindfulness som et redskab til mental sundhed. Hun har været en drivkraft i udviklingen af 'God Start på Familielivet' og arbejder for at styrke sårbare familiers trivsel gennem evidensbaserede metoder.

Michelle Skop Kolls fra Den Sociale Investeringsfond har spillet en central rolle i at sikre projektets videreførelse via social effektinvestering. Camilla Dolberg Schmidt og Sine Skovbjerg har sammen med Michelle Skop Kolls bidraget til projektledelse og implementering af indsatsen.

"Jeg er ikke den eneste med armene over hovedet. Dette betyder, at vores arbejde med målrettet forebyggelse og behandling kan fortsætte," udtaler Lone Fjordbak fra Dansk Center for Mindfulness.

Indsats med dokumenteret effekt

Overgangen til forældreskabet kan være en udfordrende tid, og for sårbare gravide kan det øge risikoen for stress, angst og depression. 'God Start på Familielivet' tilbyder derfor:

• Mindfulness-forløb for gravide
• Screening for vold og konflikter
• Hjælp til gravide i belastede forhold
• Konflikthåndtering og barselsforberedelse
• Samarbejde med kommunale og civilsamfundsbaserede tilbud

Over de næste tre år vil indsatsen hjælpe mere end 2.000 sårbare gravide og deres familier til en bedre start på familielivet.

Stærkt partnerskab baner vejen

Den Sociale Investeringsfond understreger vigtigheden af samarbejde på tværs af sektorer for at skabe varige forandringer.

"Vi ser frem til samarbejdet og takker alle involverede for deres insisteren på, at forebyggelse og partnerskaber kan skabe positiv impact for vores familier og allermindste børn," siger Michelle Skop Kolls fra Den Sociale Investeringsfond.

Projektet er Danmarks første sociale effektinvestering med en region og markerer en vigtig milepæl for forebyggende indsats over for sårbare gravide.

Kilde: Den Sociale Investeringsfond