Forældre ønsker naturligvis det bedste for deres børn og spiller en vigtig rolle i at støtte deres babys udvikling. En af de afgørende aspekter i en babys vækst er udviklingen af motoriske færdigheder. Skumgulve kan være en fremragende løsning for at hjælpe babyer med at udvikle disse færdigheder i et sikkert og støttende miljø.

Styrker muskler og balance

Et skumgulv skaber en blød og behagelig overflade for babyer at bevæge sig på. Det polstrede materiale reducerer risikoen for skader, samtidig med at det tilskynder babyer til at udforske deres motoriske færdigheder. Dette kan hjælpe dem med at styrke deres muskler og forbedre deres balance gennem forskellige bevægelser og aktiviteter, såsom rullende, kravlende og stående.

Udvikling af de fine motoriske færdigheder

Skumgulve er ikke kun nyttige til at udvikle grovmotoriske færdigheder, men også fine motoriske færdigheder. At placere legetøj og genstande på skumgulvet opmuntrer babyer til at gribe og manipulere dem. Dette kan hjælpe med at udvikle fingerfærdighed, håndledsstyrke og præcision, som senere vil være nyttige i aktiviteter som at skrive, tegne og knappe tøj.

 

Sociale færdigheder

Skumgulve kan også bidrage til at fremme sociale færdigheder hos babyer. Når de er omgivet af jævnaldrende, lærer de at interagere og kommunikere med andre. At dele et skumgulv med andre børn kan lære babyer om samarbejde, empati og tålmodighed, når de venter på deres tur til at lege med bestemte legetøj.

Sikkerhed og tryghed

Et skumgulv kan også skabe et miljø, der fremmer tryghed og sikkerhed. Babyer kan føle sig mere selvsikre og ivrige efter at udforske deres omgivelser, når de ved, at de er i et sikkert rum. Denne selvsikkerhed kan føre til øget selvtillid og selvværd, og det opmuntrer babyer til at prøve nye ting og tage sunde risici.

Sammenfattende er skumgulve en fremragende metode til at hjælpe babyer med at udvikle deres motoriske færdigheder. Skumgulve giver et sikkert og støttende miljø, der opmuntrer babyer til at udforske og udvikle deres muskler, balance, fine motoriske færdigheder og sociale færdigheder.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt et skumgulv kan være noget for dig, så start med at finde et skumgulv på tilbud.

7 grunde til du burde købe et skumgulv

At investere i et skumgulv er en fornuftig beslutning for forældre, der ønsker at støtte deres babys udvikling og skabe et sikkert og stimulerende miljø for dem. Her er nogle af de vigtigste grunde til, at det er en god idé at købe et skumgulv:

1.       Skumgulve er alsidige: Skumgulve kan bruges i forskellige rum og situationer, både indendørs og udendørs. De kan nemt foldes og transporteres, hvilket gør dem ideelle til at tage med på besøg hos venner og familie eller til parken.

2.       Nem rengøring: Skumgulve er nemme at rengøre og vedligeholde. De fleste skumgulve er vandtætte og kan tørres af med en fugtig klud for at fjerne snavs og spild. Dette er især nyttigt for forældre, der ønsker at holde deres babys legeområde hygiejnisk og rent.

3.       Støjdæmpning: Skumgulve kan reducere støj og vibrationer fra babys aktiviteter. Dette kan være nyttigt i lejligheder og boliger, hvor støj kan være et problem for naboer eller andre familiemedlemmer.

4.       Stødabsorberende: Skumgulve er stødabsorberende, hvilket beskytter babyer mod skader, hvis de falder eller støder ind i noget. Det bløde og polstrede materiale dæmper stød og forhindrer skader som blå mærker og skrammer.

5.       Økonomisk fordelagtig: Skumgulve er en økonomisk fornuftig løsning for forældre, der ønsker at skabe et sikkert og stimulerende legeområde for deres baby. De er normalt billigere end andre gulvbelægninger og har en lang levetid, hvilket gør dem til en omkostningseffektiv løsning.

6.       Tilpasningsmuligheder: Skumgulve fås i forskellige farver, mønstre og størrelser, hvilket giver forældre mulighed for at vælge et design, der passer til deres hjem og barns præferencer. Nogle skumgulve er endda udstyret med puslespilsmønstre, der kan underholde og udfordre babyer, mens de udvikler deres kognitive færdigheder.

7.       Langvarig brug: Skumgulve er ikke kun nyttige i den tidlige barndom, men kan også anvendes, når børnene bliver ældre. De er ideelle til tumlingeaktiviteter, leg og indendørs sport, hvilket gør dem til en værdifuld investering i dit barns udvikling og trivsel.

Find dit skumgulv her.

Motorisk legetøj til børn og babyer er designet til at stimulere og styrke deres fysiske og mentale udvikling.

Denne form for legetøj spiller en afgørende rolle i barnets udvikling, da det hjælper med at forbedre deres motoriske færdigheder, koordination og balance.

I denne artikel vil vi dykke ned i fordelene ved motorisk legetøj for børn og babyer, og hvorfor det er godt at bruge i forhold til barnets udvikling. Vi vil også give nogle eksempler på motorisk legetøj, som du kan introducere for dit barn.

Fordelene ved motorisk legetøj for børn og babyer

Motorisk legetøj er designet til at hjælpe børn og babyer med at udvikle og forbedre deres motoriske færdigheder, herunder finmotorik og grovmotorik. Finmotorik involverer små, præcise bevægelser, såsom at gribe og holde genstande, mens grovmotorik involverer større bevægelser, som at kravle, gå og hoppe. Her er nogle af de vigtigste fordele ved motorisk legetøj for børn og babyer:

- Forbedrer motoriske færdigheder og koordination

Motorisk legetøj hjælper børn og babyer med at udvikle deres motoriske færdigheder og koordination ved at tilbyde forskellige aktiviteter og udfordringer, som de skal mestre. Dette kan inkludere at gribe genstande, stable blokke, træde på pedaler og meget mere.

- Styrker muskler og led

Motorisk legetøj opfordrer børn og babyer til at bruge og styrke deres muskler og led gennem forskellige fysiske aktiviteter. Dette kan være med til at forbedre deres balance, styrke og fleksibilitet og gøre det nemmere for dem at udføre daglige aktiviteter.

 - Fremmer kreativitet og problemløsning

Mange motoriske legetøj indeholder puslespil og udfordringer, som kræver kreativitet og problemløsningsevner for at fuldføre. Dette kan hjælpe børn og babyer med at udvikle deres tænknings- og ræsonnementsevner og forberede dem på fremtidige akademiske udfordringer.

- Forbedrer sociale færdigheder

Når børn og babyer leger med motorisk legetøj sammen med deres jævnaldrende, får de mulighed for at udvikle deres sociale færdigheder. Dette inkluderer at lære at dele, samarbejde og kommunikere med andre, hvilket er vigtige færdigheder for deres sociale og følelsesmæssige udvikling.

Eksempler på motorisk legetøj

Der findes et bredt udvalg af motorisk legetøj til rådighed for børn og babyer i forskellige aldre. Nogle af de mest populære og effektive typer af motorisk legetøj inkluderer:

- Aktivitetscentre (se udvalg - åbner i nyt vindue)

Aktivitetscentre er alsidige legetøj, der indeholder forskellige elementer designet til at stimulere og udfordre barnets motoriske færdigheder, såsom drejeknapper, skydeperler, puslespil og meget mere. Disse centre kan holde børn og babyer engageret i længere tid og hjælpe dem med at udvikle forskellige færdigheder samtidig.

- Stabel- og sorteringslegetøj (se udvalg - åbner i nyt vindue)

Stabel- og sorteringslegetøj hjælper børn og babyer med at udvikle deres finmotorik, øje-hånd-koordination og rumlige opfattelse. Dette kan inkludere at stable ringe på en pæl, sortere blokke efter farve eller form, eller sætte figurer i de korrekte åbninger på en kasse.

- Gåvogne og løbecykler (se udvalg - åbner i nyt vindue)

Gåvogne og løbecykler er ideelle til at hjælpe børn og babyer med at udvikle deres grovmotorik og balance. Gåvogne giver støtte til babyer, der lærer at gå, mens løbecykler hjælper ældre børn med at opbygge deres balance og koordination, før de skifter til en rigtig cykel.

- Musikinstrumenter (se udvalg - åbner i nyt vindue)

Musikinstrumenter, såsom trommer, xylofoner og maracas, hjælper børn og babyer med at udvikle deres finmotorik og øje-hånd-koordination samtidig med, at de lærer om lyde og rytme. At spille musikinstrumenter kan også forbedre deres lyttefærdigheder og give dem en følelse af præstation.

- Boldbassiner og tunnelsystemer (se udvalg - åbner i nyt vindue)

Boldbassiner og tunnelsystemer er fantastiske til at stimulere børn og babyers grovmotorik og kropslig bevidsthed. Disse legetøj opfordrer børn til at kravle, klatre og udforske deres omgivelser på en sjov og sikker måde.

 

- Puslespil og brætspil (se udvalg - åbner i nyt vindue)

Puslespil og brætspil er gode til at hjælpe børn og babyer med at udvikle deres finmotorik, koncentration og problemløsningsevner. Nogle puslespil og spil er specielt designet til at udfordre og udvikle børns motoriske færdigheder, såsom spil, der involverer at bruge tang eller små magneter til at flytte genstande.

Konklusion

Motorisk legetøj til børn og babyer er en vigtig del af deres udvikling og kan hjælpe dem med at udvikle og forbedre deres motoriske færdigheder, koordination, balance og meget mere. Ved at introducere dit barn for et udvalg af motorisk legetøj, kan du støtte deres fysiske og mentale udvikling og sikre, at de får de nødvendige færdigheder og erfaringer for at trives i fremtiden. Husk, at børns leg er en vigtig del af deres læring og vækst, så vælg motorisk legetøj, der passer til dit barns alder, interesser og udviklingsstadie.

For at få mest muligt ud af motorisk legetøj, skal du også huske at tilbringe tid sammen med dit barn og opfordre dem til at udforske og eksperimentere med legetøjet. Dette kan hjælpe med at styrke jeres forhold og give dig indsigt i, hvordan dit barn lærer og udvikler sig. Desuden kan det være en god idé at rotere legetøjet regelmæssigt for at holde dit barn engageret og udfordret.

I sidste ende er motorisk legetøj en fremragende investering i dit barns udvikling og trivsel. Ved at vælge legetøj, der passer til deres alder og behov, kan du hjælpe dem med at udvikle de færdigheder, de har brug for, for at nå deres fulde potentiale og nyde en glad og sund barndom.

 

Kolik hos spædbørn – symptomer, årsager og hjælp til en baby med ondt i maven

Hvis din baby græder utrøsteligt i timevis, især sidst på dagen, og du føler, at du har prøvet alt, er du langt fra alene. Kolik er en af de mest almindelige årsager til voldsom og langvarig gråd hos spædbørn i de første måneder af livet. Det er hårdt at stå i som forælder, og det kan føles både magtesløst og overvældende. Heldigvis er kolik næsten altid forbigående, og der er flere ting, du roligt og systematisk kan prøve for at hjælpe dit barn og dig selv gennem perioden.

I denne artikel får du en grundig forklaring på, hvad kolik er, hvilke symptomer der er typiske, hvad man ved om mulige årsager, og hvilke råd der er bedst underbygget. Du får også en oversigt over, hvornår du skal søge hjælp, og hvilke tegn der tyder på, at det måske ikke bare er kolik.

Indhold

• Hvad er kolik?
• Typiske symptomer på kolik
• Hvorfor får nogle babyer kolik?
• Hvad kan hjælpe ved kolik?
• Kan kost eller komælksprotein spille en rolle?
• Hvornår skal du søge hjælp?
• Når du selv er helt presset
• Kilder

Hvad er kolik?

Kolik er et mønster af meget gråd hos en ellers rask baby, hvor der ikke er en tydelig forklaring som feber, sygdom eller mistrivsel. Det klassiske billede er en baby, som i perioder græder intenst og er svær eller umulig at trøste, selvom barnet er mæt, har ren ble og er tæt på sine forældre.

Kolik begynder typisk, når baby er nogle få uger gammel, og symptomerne topper ofte omkring 6 ugers alderen. Hos de fleste børn bliver det gradvist bedre igen omkring 3-4 måneder. Nogle steder bruger man stadig den såkaldte “3-talsregel”, hvor barnet græder mere end 3 timer dagligt, mere end 3 dage om ugen. I praksis er det dog mindst lige så vigtigt, hvordan gråden opleves: om barnet virker utrøsteligt, og om forældrene føler, at noget ikke stemmer.

Det vigtigste at vide er, at kolik ikke betyder, at du gør noget forkert. Det er ikke et tegn på, at du er en dårlig mor, og det er ikke et tegn på, at dit barn ikke trives følelsesmæssigt. Men det er en reel belastning, og det fortjener at blive taget alvorligt.

Typiske symptomer på kolik

Kolik viser sig ofte i et ret genkendeligt mønster. Mange babyer med kolik græder mest om eftermiddagen eller om aftenen, men det kan også forekomme på andre tidspunkter. Under et anfald kan barnet virke tydeligt utilpas og meget svært at berolige.

Typiske tegn på kolik kan være:

• langvarig, intens og utrøstelig gråd
• barnet spænder i kroppen
• barnet trækker benene op mod maven
• knyttede hænder
• rødt eller ophedet ansigt under gråd
• luft i maven, rumlen eller meget prutten
• gråden kommer ofte på omtrent samme tidspunkt hver dag

Mange forældre oplever, at deres barn virker, som om det har ondt i maven. Det kan godt være en del af billedet, men kolik er ikke nødvendigvis kun et maveproblem. For nogle børn ser det ud til, at både fordøjelse, umodent nervesystem og høj følsomhed over for stimuli spiller ind samtidig.

Hvorfor får nogle babyer kolik?

Man kender ikke én enkelt årsag til kolik. Det er derfor mere præcist at tænke kolik som en tilstand med flere mulige forklaringer end som én sygdom med én klar årsag. Forskningen peger især på, at nogle spædbørn er mere sårbare i overgangen til livet uden for livmoderen og reagerer kraftigere med uro og gråd.

Et umodent fordøjelsessystem

Mange spædbørn sluger luft under amning eller flaskegivning, og deres fordøjelse er stadig umoden. Det kan give spændinger, rumlen, oppustethed og ubehag.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der er en egentlig sygdom i maven, men det kan være nok til, at barnet bliver mere uroligt og græder mere.

Et umodent nervesystem og overstimulering

Nogle babyer virker ekstra følsomme over for lys, lyde, bevægelse og dagens mange indtryk. Når først nervesystemet er kørt op, kan det være svært for barnet at finde ro igen. Det er en af grundene til, at kolik ofte bliver værre sidst på dagen, hvor barnet har “samlet indtryk sammen” gennem mange timer.

Følsomhed over for noget i kosten

Hos et mindre antal børn kan komælksproteinallergi eller anden fødevarefølsomhed spille en rolle. Det er ikke det mest almindelige, men det er vigtigt at overveje, hvis der også er andre tegn som eksem, blod eller slim i afføringen, meget refluks, dårlig trivsel eller stærk familiær disposition til allergi. Her skal vurderingen ske sammen med læge eller sundhedsplejerske, så man ikke ender med unødige kostændringer.

Andre årsager til gråd kan ligne kolik

Refluks, forstoppelse, sult, overfyldte måltider, for hurtig flaskesut, problemer med sutteteknik, infektion eller andet ubehag kan i nogle tilfælde ligne kolik. Derfor er det vigtigt ikke bare at kalde al voldsom gråd for kolik uden at tænke andre muligheder igennem.

Hvad kan hjælpe ved kolik?

Der findes desværre ikke én metode, der hjælper alle børn. Til gengæld findes der en række rolige, velbegrundede tiltag, som ofte kan mindske barnets ubehag og gøre situationen mere håndterbar for jer som familie. Det vigtigste er ikke at gøre alt på én gang, men at prøve få ting ad gangen i nogle dage og se, hvad netop dit barn reagerer bedst på.

1. Gør omgivelserne rolige og enkle

Et barn med kolik har sjældent brug for mere stimulation. Tværtimod kan ro være en stor hjælp. Dæmp lys og lyd, hold pauser fra mange gæster, skær ned på uro omkring barnet og forsøg at gøre aftenen så forudsigelig som muligt. Nogle børn falder bedre til ro i et mørkere rum med rolig bevægelse og monoton lyd.

2. Bær barnet tæt og oprejst

Mange spædbørn finder mere ro, når de bæres tæt på kroppen i arme, bæresele eller vikle. Den tætte kropskontakt, varmen og den rytmiske bevægelse kan virke beroligende. En oprejst stilling kan samtidig hjælpe nogle børn, der har tendens til meget luft i maven eller refluks.

3. Hold pauser til at barnet kan bøvse og undgå at barnet sluger for meget luft

Hvis du ammer, kan det være en hjælp at se på barnets sutteteknik og sikre, at barnet har et godt, dybt tag. Hvis du giver flaske, kan du prøve at holde barnet mere oprejst, give pauser undervejs og sikre, at sutten ikke løber for hurtigt. Bøvsepauser midt i og efter måltidet hjælper nogle børn mærkbart.

4. Prøv rolig bevægelse

Rolig bevægelse hjælper mange børn bedre end aktiv “underholdning”. Gå stille rundt med barnet, vug blidt, tril en tur med barnevogn eller brug ensartet bevægelse over skulderen. Nogle børn reagerer også godt på monoton baggrundslyd som white noise eller en rolig emhætte- eller ventilatorlyd, hvis lyden holdes moderat.

5. Lunt bad og blid berøring

Et lunt bad kan virke afspændende på både krop og nervesystem. Nogle babyer profiterer også af meget blid mave- eller rygmassage. Det bør være en rolig kontakt, gerne med varme hænder og en jævn rytme. Hvis dit barn bliver mere uroligt af berøring, så spring det over.

6. Overvej sut, hvis dit barn tager den

Sutten hjælper ikke alle, men for nogle børn kan selve suttebehovet være en vigtig del af at falde til ro. Hvis dit barn tager sut og virker tydeligt lindret af det, kan det være et relevant redskab i de svære perioder.

7. Hold fast i det enkle

Når man er desperat, er det fristende at prøve femten ting samtidig. Men det gør det svært at vide, hvad der hjælper, og hvad der bare stresser jer mere. Ofte virker det bedre at holde fast i få, rolige rutiner: tæt kontakt, ro, oprejst stilling ved måltider, bøvsepauser og aftenro.

Kan kost eller komælksprotein spille en rolle?

Nogle børn med meget gråd har ikke “bare” kolik, men reagerer på komælksprotein eller anden fødevarefølsomhed. Det er dog vigtigt at være nøgtern her: de fleste børn med koliklignende gråd har ikke behov for store kostomlægninger.

Hvis du ammer, anbefales det ikke rutinemæssigt, at du fjerner en lang række fødevarer fra din kost på egen hånd. Men hvis der er en reel mistanke om allergi eller fødevarefølsomhed, kan læge eller sundhedsplejerske hjælpe dig med en målrettet plan. Det kan for eksempel være relevant, hvis barnet også har:

• eksem eller udslæt
• blod eller meget slim i afføringen
• meget refluks eller opkast
• manglende trivsel
• tæt familiær disposition til allergi

Hvis barnet får modermælkserstatning, bør et eventuelt skift til anden type erstatning ske i samråd med læge. Det er ikke noget, man bør skifte frem og tilbage med uden en plan.

Det virker logisk at lede efter en “skyldig” fødevare, men store og usystematiske kostændringer kan gøre det sværere at finde ud af, hvad der faktisk foregår. Det kan også blive unødigt belastende for dig som mor.

Hvornår skal du søge hjælp?

Selvom kolik er almindeligt og som regel ufarligt, skal du ikke sidde alene med tvivlen, hvis noget føles forkert. Kontakt læge eller sundhedsplejerske, hvis du er bekymret, eller hvis barnets gråd ikke passer ind i det typiske mønster.

Søg hjælp, hvis:

• dit barn ikke tager på i vægt eller virker at trives dårligt
• barnet vil spise markant mindre end normalt
• barnet kaster meget op, især hvis opkast er grønt eller kraftigt
• der er blod i afføringen eller barnet har vedvarende diarré
• barnet har feber eller virker sygt
• gråden er anderledes, svag, højfrekvent eller “ikke som den plejer”
• barnet virker slapt, påvirket eller usædvanligt svært at få kontakt med
• symptomerne fortsætter tydeligt efter 4 måneders alderen
• du selv er ved at knække sammen under presset

Du kender dit barn bedst. Hvis din fornemmelse siger, at noget ikke stemmer, skal du tage det alvorligt.

Når du selv er helt presset

Det er ikke bare barnet, der har det svært i en kolikperiode. Forældre kan blive udmattede, frustrerede, kede af det og fyldt af skyldfølelse. Det er en helt menneskelig reaktion på langvarig søvnmangel og et barn, der ikke kan trøstes.

Hvis du mærker, at du er ved at miste kontrollen, så læg barnet trygt på ryggen i sin seng eller lift et øjeblik og gå ud af rummet i nogle minutter. Træk vejret, ring efter hjælp, og få nogen til at tage over, hvis det er muligt. Ryst aldrig et spædbarn. Hvis du er presset psykisk, så sig det højt til sundhedsplejerske, læge eller en, du stoler på. Du skal ikke bære det alene.

Det vigtigste at tage med

Kolik er en hård, men oftest forbigående periode. Den typiske kolikgråd starter i de første uger, topper ofte omkring 6 uger og aftager som regel igen omkring 3-4 måneder. Det mest hjælpsomme er som regel ikke at gøre mere, men at gøre det mere enkelt: ro, tæt kontakt, oprejst stilling ved måltider, bøvsepauser, rytme og støtte til dig som forælder.

Og vigtigst af alt: Hvis du er bekymret, eller hvis noget ikke passer ind i det normale billede, så søg hjælp. Det er ikke et nederlag. Det er godt forældreskab.

Læs også

• Luft i maven hos baby
• Forstoppelse hos baby
• Refluks hos spædbørn
• Hvorfor græder min baby så meget?

Kilder

• National Health Service (NHS): Colic
• NICE Clinical Knowledge Summaries: Colic – infantile
• American Academy of Pediatrics / HealthyChildren.org: Colic Relief Tips for Parents

Babys udvikling går stærkt de første 3 måneder, og der er mange ting, du kan forvente at se og opleve med dit barn i denne periode. Lær om de forskellige milepæle i babys udvikling, få tips til at støtte og fremme barnets udvikling, og find ud af, hvad du kan gøre, hvis du er bekymret for barnets udvikling. Aetiklen er baseret på solid evidens og råd fra sundhedsprofessionelle.

Babys udvikling går stærkt de første 3 måneder af livet, og der er mange ting, du kan forvente at se og opleve med dit barn i denne periode.
Fra at kunne ligge på ryggen og bevæge sig lidt til at kunne sidde op med støtte, vil du opleve mange milepæle i barnets udvikling de første 3 måneder.

Her er nogle af de ting, du kan forvente at se og opleve med dit barn i løbet af de første 3 måneder:

• Første smil: De fleste spædbørn begynder at smile når de er omkring 6-8 uger, selvom dette kan variere fra barn til barn. Det første smile er ofte et reflekssmil, men efterhånden som barnet udvikler sig, vil smilet blive mere bevidst og rettet mod specifikke stimuli.

• Reagerer på lyde: Fra fødslen vil barnet reagere på lyde, men i løbet af de første tre måneder, sker der særligt følgende med din baby:

  • Koordineret bevægelse: I løbet af de første 3 måneder vil barnet begynde at vise koordinerede bevægelser, såsom at løfte hovedet og brystkassen, når det ligger på maven, og at vride sig og sparkes med benene, når det ligger på ryggen.

  • Gråd: Gråd er barnets måde at udtrykke sig på, og det er helt normalt, at spædbørn græder. Gråd kan være en reaktion på sult, ble-skift, træthed eller anden form for ubehag. Det er vigtigt at forsøge at lytte til barnet og forsøge at forstå, hvad det forsøger at fortælle dig.

  • Giver og tager: De fleste børn begynder at vise interesse for at give og tage ting omkring 8-12 uger gammel. Dette er en vigtig del af barnets udvikling, da det hjælper barnet med at lære om verden omkring sig og udvikle finmotoriske færdigheder.

  Der er flere ting, du kan gøre for at støtte og fremme barnets udvikling i de første 3 måneder: Du kan:

  • Tale og synge for barnet: Tal og syng for dit spædbarn, så det kan høre og lære om lyde og sprog.

  • Lege med barnet: Leg med dit spædbarn og prøv forskellige lege, der støtter barnets udvikling, såsom at give barnet ting at holde i hænderne og ting at kigge på.

  • Støtte barnets bevægelser: Når dit spædbarn begynder at vise interesse for at bevæge sig, kan du støtte barnet ved at lægge det på maven og opmuntre det til at løfte hovedet og brystkassen.

  • Være tålmodig med dit barn og give det tid til at udvikle sig: Babys udvikling går stærkt, men det er også vigtigt at huske, at alle børn udvikler sig på deres eget tempo. Vær tålmodig og husk, at der er mange forskellige milepæle, som barnet vil opnå.
    
    Hvis du er bekymret for barnets udvikling, er det vigtigt at tale med din læge eller sundhedsplejerske. De kan hjælpe dig med at vurdere barnets udvikling og give råd om, hvad du kan gøre for at støtte barnet.

Kilder:

1. Centers for Disease Control and Prevention (CDC). (2018). Developmental milestones: Birth to 3 months. https://www.cdc.gov/ncbddd/actearly/milestones/milestones-1-3mos.html
2. World Health Organization (WHO). (2019). Developmental milestones: Birth to 2 years. https://www.who.int/childgrowth/standards/developmental-milestones/en/
3. American Academy of Pediatrics (AAP). (2019). Bright futures: Developmental surveillance and screening. Pediatrics, 143(1), e20183219. https://doi.org/10.1542/peds.2018-3219

Og nej, - det kan godt være det aldrig bliver sjælens dybe ønske at lave LEGO eller lege med Barbie, men så må vi finde ud af, hvad der kan være meningsfuldt i situationen. Finde det, der kan nære vores nu.

Gå til nuet med en nysgerrig og anden måde end ved at falde i automatgearet eller i vågen søvn. Det er alligevel så røvsygt at være i den tilstand.
Så når du ... hvis du ...sidder her eller der, hvordan vil du så være her?

Tag stilling. Bare det bringer livet mere ind. Din måde at gå til livets øjeblikke, alle øjeblikke, bliver på sigt dine børns måder.

Der er masser af ting vi ‘skal’ i det her liv. Vi ‘skal’ gå i skole, som forælder ‘skal’ vi mange gange dagligt lave noget, vi ikke synes er sjovt eller endda virkelig kedeligt.

Men vi har altid et valg.
Ingen siger du skal gå på legepladsen, hvis du ikke vil. - For at stå på en legeplads og klø sig i skægget og ligne en, der har lyst til forsvinde fra jordens overflade er ikke fedt for nogen. Dit barn kan mærke, hvordan du har det. Måske det er bedre at lade være så.
Find på noget andet, hvor du kan være til stede.

Bevidstheden om os selv, og hvad vi gør, øger det ansvar, vi tager for os selv og dermed andre. Når vi ser os selv klart giver det os flere muligheder.

Da vi ved at børn gør som vi gør, og ikke som vi siger, - bliver den afgørende faktor, i forhold til at gøre dem robuste og livsduelige, at starte med os selv. 
Din måde at gå til livets øjeblikke, alle øjeblikke, bliver på sigt dine børns måder.

Når vores børn her i ferien spørger om en is og får nej.
Så græder de små. Og gerne på langs.

Det er en sund og naturlig reaktion, når man ikke får det, man gerne vil have. 

Eller de større børn ønsker sig et stykke textil, der koster en ordentlig bid af månedslønnen, fordi det er et bestemt mærke. Vi siger nej, og vi får at vide, at alle de andre på skolen har netop de der gummisko eller det der tørklæde.

Eller de falder sammen kropsligt og synes, vi er de værste forældre i verden. For en stund.

Andre børn og unge ønsker at sidde og spille computer hele natten. Eller noget der ligner. Vi siger nej og det udløser en vredesreaktion, der fortæller os, at der er meget på spil.

Det hele er lige, som det skal være.
Barnet får et nej, og det udløser en følelsesmæssig reaktion.

Hvad havde vi forventet?

Det kan være et meget godt spørgsmål at stille sig selv, da vi ofte som forældre bliver antændt af vores børns følelsesmæssige reaktioner og går i krig med dem, hvor vi ofte ender med at forklare dem rimeligheden af deres ønske eller deres reaktion. Men følelser og ønsker har sjældent noget med fornuft at gøre. Det er irrationelle størrelser, så her rækker ingen rationalitet. Det vil blot optrappe konflikten.

Derfor skal vi bare møde vores børns følelser uden ord og domme. På den måde lærer vores børn at mestre et nej uden at blive gjort forkerte i at have et ønske, der går imod deres forældres.

Det kunne eksempelvis lyde sådan:

“Ja, det er da også surt ikke at få en is, når det er det, du har lyst til. Øv.”
- bare trøst.

“Hold nu op, hvor koster det mange penge! Det vil jeg ikke betale for et par sko … Kan du ikke fortælle mig, hvad der gør dem så særlige for dig?”
- vær nysgerrig over for det, du ikke forstår.

“ja, jeg kan godt se det er surt at blive begrænset …især når det er så spændende for dig.”


Den respekt vi giver vores børn i de her situationer, giver de tilbage … både til os som forældre, dem selv og resten er deres verden.

Selvregulering og farfundamentet

Selvregulering er en kraftfuld evne i alle relationer. I familien gør det os til en stærk tilknytningsfigur, fordi vi bliver forudsigelige og bedre kan bevare roen, når børnene har brug for at læne sig ind i os og genfinde trygheden og balancen.

I mit forløb for fædre - Farfundamentet, (<--- du finder information om forløbet, nederst i artiklen efter at du har klikket på linket her) sætter jeg også fokus på, hvordan du kan tage hånd om dig selv i kontakten til dit barn. Det er vigtigt, fordi det er kontakt til dig selv, der er afgørende for, hvilken kontakt du er i stand til at skabe med dit barn og uden kontakt, vil du ikke kunne guide eller gøre indtryk.
OBS holdopstart i KBH primo november 2022

 

Alle, der har små børn, babysikrer deres hus i et eller andet omfang og du vil sikkert have brugt mange timer på nettet, for at finde den mest sikre autostol eller den mest ergonomiske højstol. Alt dette gør vi forældre gladeligt, fordi vi gerne vil forsøge at sikre os mod, at vores børn tager skade, eller at vi på nogen måde hindrer deres optimale udvikling.

Det fungerer helt på samme måde i forhold til at sikre, at dit barn udvikler sig følelsesmæssigt og bliver et modent, selvstændigt individ. Her er der flere ting, der direkte skader eller hæmmer denne udvikling, såvel som der er ting, der sikrer, at udviklingen får lov at blomstre.

I denne artikel nævner jeg nogen af de værste myter i forhold til følelsesmæssig udvikling og hvad du i stedet kan gøre.

Myter der modarbejder følelsesmæssig udvikling

Myte 1: ”Dit barn manipulerer dig og derfor skal du tidligt i barnets liv vise, hvem der bestemmer.”

Det er ikke korrekt. Det kræver en veludviklet hjerne at kunne manipulere, fordi du skal kunne sætte dig i en andens sted, udregne dennes behov og sårbarheder og bruge disse imod personen, og det kan et lille barn ikke (og selv hvis det større barn over syv år udviser manipulerende adfærd, handler det typisk om, at han eller hun har oplevet, at det er farligt at udtrykke egne behov, og derfor føler sig tvunget til at forsøge at opfylde legitime behov på andre måder). Det eneste et lille barn kan, er at udtrykke sine behov, så snart de opstår. Det er evolutionært smart, for det sikrer barnets overlevelse.

Et barn, der ikke kan udtrykke behov som sult, kulde og behov for fysisk kontakt via f.eks. gråd, ville hurtigt dø.

Hvis du tror, at et lille barn kan manipulere, kan du komme til at forlade et grædende barn, eller du kan komme til at undlade at gå ind til et grædende barn, og disse situationer vil påvirke barnets følelsesmæssige udvikling negativt.

Gråden er ofte dit lille barns eneste måde at kommunikere sine behov til dig på, og hvis du kommer til at misforstå denne legitime kommunikation som manipulation, hvor du undlader at reagere, tvinges dit barn ud i en tilstand af magtesløshed, som han eller hun hverken kan håndtere eller regulere. Det skaber en stressbelastning i barnets hjerne og nervesystem, som hæmmer den følelsesmæssige udvikling.

Dette kan du gøre:

Vær lydhør over for dit barns behov og vid, at der altid er en legitim årsag bag f.eks. mange opvågninger og anden krævende adfærd.

Det kan være udviklings- og/eller aldersbetinget, at barnet er overstimuleret, stresset eller utryg, eller at barnet måske bakser med et tidligt traume. Dit barn forsøger aldrig at manipulere dig, det er en fejltolkning af børns adfærd, som desværre er gået i arv i generationer, men som heldigvis er blevet tilbagevist via neurologisk og udviklingspsykologisk forskning.

Myte 2: ”Det er nødvendigt at søvntræne dit barn”.

Det er ikke korrekt. Årsagen til, at søvntræning har været så populært i mange generationer, er primært fordi vi voksne gerne vil have at barnet sover på et bestemt tidspunkt, og helst uden at vi skal være involverede. Men det at lære at falde i søvn selv, er noget, der udvikler sig naturligt hos mennesket, det er en naturlig del af det at modnes, men det tager meget længere tid, end vi tror.

Grundet denne myte kan du derfor komme til at forsøge at tvinge et lille barn til at falde i søvn selv, hvor barnet slet ikke er klar til det. For barnet har stadig en hjerne og et nervesystem, der langt fra er færdigudviklede og barnet, afhængig af individuelle forskelle, vil typisk efterspørge dit nærvær ved puttetid til han eller hun er mellem 6 – 8 år (og i nogle situationer længere, også afhængig af om der har været stressende omstændigheder i familien som f.eks. skilsmisse, dødsfald mm.).

Problemet med søvntræning i forhold til følelsesmæssig udvikling er, at det at negligere barnets behov for tryghed og nærvær ved putning vil ramme tilknytning negativt. Du kommer til at bruge tilknytning mod barnet, når du enten truer med at forlade barnet, eller reelt set går, i dit forsøg på at tvinge ham eller hende til at falde i søvn selv.

Dette kan du gøre:

Drop alle former for søvntræning og brug puttetiden til at være sammen med dit barn, læse bog, sludre eller håndtere dagens sidste konflikt (ligger der følelsesrester fra dagen og ulmer i dit barn, vil de komme op ved puttetid, fordi de sætter sig som stress i kroppen, der skal reguleres inden søvn overhovedet er muligt).

Det kan lyde som en stor opgave i så mange år, men du vil sikkert opleve, at det på mange måder gør tingene nemmere.

Et barn, der aldrig har oplevet at blive forladt ved puttetid og som aldrig er blevet afkrævet at falde i søvn selv, før han eller hun er klar til det, sover generelt set ret hurtigt. Og som gevinst har du muligheden for at sikre, at I som familie altid afslutter dagen kærligt, uanset hvor meget kaos eller hvor lidt samvær, dagen har budt på. Se det som en solid, langsigtet investering i din relation til dit barn.

Myte 3:  ”Det er nødvendigt at sætte hårde grænser og bruge f.eks. time-out for at sikre, at børn opfører sig ordentligt”. 

Det er ikke korrekt. Time-out er reelt set bare en videreudvikling af skammekrogen, som måske synes at virke rent adfærdspsykologisk (”dit barn gjorde noget, du ikke ville have, barnet blev sendt på værelset for lidt senere slukøret at komme ud og sige undskyld”), men det gør ikke noget godt for barnets følelsesmæssige udvikling.

For det første er det en skidt måde at lære konflikthåndtering på. Som voksen kan dit barn ikke sende sin partner alle dem, han eller hun er uenige med, på værelset, men er tvunget til at skulle håndtere konflikter på langt mere nuancerede måder.

En anden ting er, at der er mange årsager til, at børn opfører sig på uønskede måder, hvor vi ofte misforstår årsagerne, fordi vi ikke har lært nok om hvordan følelser, umødte behov og stress fungerer.

Problemet med time-out er derfor, at du typisk vil komme til at sende dit barn på værelset i situationer, hvor han eller hun bakser med legitime, følelsesmæssige udfordringer, der bare kommer lidt uhensigtsmæssigt ud (hvilket er naturligt – at mestre stærke følelser tager mange år at lære, og langt de fleste af os voksne bakser stadig med det).

Et barn kan ikke regulere følelser eller stress i isolation, den proces er afhængig af hjælp fra en moden voksen.

Barnet, der kommer og siger undskyld, har derfor ikke fået reguleret sine følelser, eller fået håndteret de umødte behov, der ofte ligger lige under overfladen, men kommer udelukkende for at forsøge at sikre relationen til dig, fordi barnet ved, at han eller hun er dybt afhængig af den relation. Men det betyder, at du er kommet til at lægge tilknytningsansvaret over på dit barn, hvilket er et alt for stort ansvar for barnet at bære, og det vil både påvirke din relation til barnet, såvel som den følelsesmæssige udvikling negativt.

Evolutionært set, er det meningen, at det ældste og mest modne menneske skal bære tilknytningsansvaret, da det sikrer, at næste generation bliver i stand til at gøre det samme for deres egne børn. Det er en af evolutionens geniale måder at sikre fremtiden på, og vi får i den grad lov til at mærke, at vi er på afveje, når vi kommer til at gå imod evolutionen ved at placerer tilknytningsansvaret det forkerte sted.

Dette kan du gøre:

Når dit barn gør noget, du ikke vil have, så vid at alle tilstande trækker sig igen.

Du er den modne af jer to og dit barn er dybt afhængig af, at du holder hovedet koldt og hjertet varmt og hjælper ham eller hende gennem følelserne og videre over i sorgen.

Der er altid sorg gemt under vrede og raseri, men for at regulere følelserne og få hjerne og nervesystem til at fungere optimalt igen, skal vreden trække sig og sorgen og gråden få lov at komme op, hvor den sidste del ideelt set får lov til at udfolde sig i dine kærlige, ikke-dømmende arme.

Det samme gør sig gældende de gange, hvor du som forælder ikke har formået at være rolig og ikke-dømmende overfor dit barn (der havner vi alle til tider).

Dit barn kan sagtens holde til, at du ryger der ud engang imellem, men kan ikke holde til, at du ikke tager ansvar for det. Ansvarsbyrden består i, at det er dig som forælder, der skal sørge for at genetablere tilknytning og tryghed efter en konflikt. Det er aldrig barnets ansvar.

 

 

Du har sikkert hørt, at det er vigtigt at styrke dit barns motorik og balance. Men hvad er motorik egentlig, hvordan udvikles motorikken, og hvorfor er det nødvendigt at stimulere motorikken hos babyer og små børn?

Motorik betyder ‘fysisk handling med kroppen' og det kan være alle mulige former for bevægelse. 

At styrke motorikken hos sin baby, handler ikke om at nå milepælene som at sidde, rulle, kravle og gå så tidligt som muligt, eller om at stimulere sin babys motoriske sanser i alle barnets vågne timer. Det handler om at møde barnet der hvor det udviklingsmæssigt er - og om at opmuntre barnet til bevægelse og fysisk udfoldelse. 

I begyndelsen hvor din baby ikke har et verbalt sprog, møder din baby "verden med kroppen". Din baby er afhængig af sin krop for at kunne kommunikere, og her er motorik vigtigt.

I de første mange måneder af din babys liv, er du og din baby i tæt forbundethed og det er faktisk først i otte-ni-måneders-alderen, at din baby finder ud af, at I er to forskellige personer og det er også igennem motorik og sansning, at din baby lærer, hvem det er og hvor det er i forhold til dig og omverdenen.

Motorik er også med til at udvikle din babys mentale univers og forståelse for sine omgivelser. 

Når din baby begynder at kravle og lave krydsbevægelser, udvikler det også de to hjernehalvdeles samarbejdsevne, hvilket er vigtig for at barnet senere skal kunne skelne mellem q og p og 6 og 9 og lignende.

Men først og fremmest har motorik en afgørende betydning for, hvordan barnets trives.

En god motorik er afgørende for, at din baby problemfrit kan bevæge sig rundt og udforske verden så han/hun har overskud til at lege og lære nye ting.

{link="https://min-barsel.dk/barnets-udvikling/motorisk-legetoj-boost-dit-barns-udvikling-gennem-leg"}

Balancesansen

Balancesansen, også kaldet den vestibulære sans, udvikler sig allerede tidligt i fosterstadiet, hvor din babys balancesans registrerer påvirkninger både når den selv beværger sig inde i maven og når du bevæger dig.  

Sansen for balancen sidder i det indre øre, og er et væskefyldt hulrum som registrerer både hovedets position i forhold til tyngdekraften samt bevægelsestempo.

Nogle forældre er meget forsigtige med at bevæge deres spædbørn i yderpositioner, især hvis det er det første barn, men det er vigtigt for barnets balanceudvikling at den sansepåvirkning, der har fundet sted i fosterstadiet, fortsætter når barnet er født, så barnets balance og motoriske evner kan udvikle og forbedre sig.

Allerede når du bærer dit barn på armen eller i en slynge, eller kører en tur med barnet i barnevognen, vil balancesansen aktiveres, men det er afgørende for udviklingen, at du ud over at bære og køre dit barn også snurrer, gynger, ruller, vipper, vugger og drejer dit barn rundt i forskellige positioner. Bare start blidt og roligt.

Husk også at vende dit barn på hovedet ind i mellem, og tænk på, at barnet jo har ligget permanent med hovedet nedad i perioden op til fødslen, så denne position er ikke uvant for din baby. 
 
Det er altid vigtigt, at barnet føler sig trygt, når du bevæger det rundt. Spædbørn har forsinket reaktionsevne, så når du f.eks. svinger barnet rundt, så start blidt og stop op og vent nogle sekunder på barnets reaktion og ansigtsmimik. Vid også at små børn let bliver overstimuleret. Med tiden kan det blive vildere og vildere, men det er en balancegang i starten. 

Hvis du har været helt eller delvis inaktiv i graviditeten, måske pga. bækkenløsning, svangerskabsforgiftning mv, vil barnets balancesans ikke være så udviklet ved fødslen som hvis du havde været aktiv under graviditeten.

I denne situation er det endnu vigtigere at få stimuleret balancesansen, så din baby får mulighed for at indhente det forsømte og senere i livet få en god balance. Men der er brug for at du går langsommere til værks end hvis du havde været aktiv under hele graviditeten. 

Indtil barnet selv har fuld hovedkontrol i 3-4 måneders alderen, skal du altid støtte barnets hoved og nakke når du bærer det og bevæger det rundt. 

Sansegynge med gedine traditioner for god gammeldags håndværk

Hos firmaet Sansegynge.dk som står bag den originale, første sansegynge, kender de alt til vigtigheden af sansestimulering og sanseudvikling hos små børn. Børn elsker jo at gynge, og med en motorikgynge som kan svinge frem og tilbage, og rundt som en karrusel, styrkes vestibulærsansen, og det er medvirkende til at skabe ligevægt og balance hos barnet.

Den originale sansegynge blev opfundet af Erik Hougaard som lavede den første sansegynge i 2003 til sin hustru som var og stadig i dag er dagplejer.

Sidenhen er der sket en stor udvikling i produktionen, men hele vejen igennem har der været fokus på, at gyngen samt tilbehør skal være praktisk og funktionel i designet. 

Sansegynge.dk har gjort meget for hele tiden at videreudvikle design og funktionalitet på deres sansegynger. Eksempelvis står de bag de populære fugleredegynger fra Uniflex, som er kendt for at styrke motorikken, labyrintsansen og ikke mindst balancen. Samtidig stimulerer gyngerne børns lyst til leg, bevægelse og fantasi og gyngerne er populære i årevis hos børnene.  

De forskellige slags tilbehør til Sansegynge er med til at forlænge legen. I serien af tilbehør til Sansegynge kan man fx. vælge pude, telt og kant.

Kanten er lavet med det formål, at også helt små babyer, kan have glæde af gyngen helt fra spæd og kanten fungerer som en fast favn, og er med til at skabe tryghed og sikkerhed for de allermindste.

Hvis man ønsker at benytte gyngen til de helt små, kan man tilkøbe en pakke der indeholder både kant og pude. Kanten er udviklet så den er sikkerhedsmæssigt forsvarlig, når selv større børn kravler op og ned i gyngen. Kanten sidder fast på puden i bunden, så kanten hele tiden holdes helt udspændt. 

For de lidt større børn kan kanten fungere som muren på en borg, rælingen på en båd og andre eventyr, som legen tager børnene med på. 

Kvaliteten, sikkerheden og funktionaliteten er i højsædet, og den første gynge som Erik lavede er stadig i sving her godt 14 år senere og hænger vejrbestandigt og gedigent i haven hos Eriks 84 årige mor, til stor glæde for både børnebørn og oldebørn. Sansegyngen er 100% danskproduceret med god og gedint gammeldags håndværk.   

Gyngen er godkendt til både privat brug og til brug i større institutioner og hænger i mange hjem og i mange institutioner. Hos børneergoterapeut Mette Thostrup som har Motorikhuset ved Aarhus bruger de sansegyngerne i dagligdagen. 

Mette Thostrup, der har udviklet og er ejer af Motorikhuset, har 23 års erfaring som ergoterapeut og er selv mor til 4 børn.
 
Motorikhuset har siden 2005 haft besøg af rigtig mange børn og deres familier. Disse børn og familier har haft et ønske om at få ergoterapeutisk viden om sanseintegration og at styrke deres børns sansemotorik.

I Motorikhuset er der mange gynger, da det at være aktiv på en gynge er en nødvendig stimulation for en god sanseintegration.

Sansegyngen har altid været i Motorikhuset. Den første Sansegynge har gynget hver eneste dag i 12 år og er stadig igang.

Gyngen har fået selskab af Sansegynge.dk's nyeste gynger som ifølge børneergoterapeuten er dejlig lette at arbejde med og den nye hynde og kant er rigtig gode til de små 3-12 mdr. børn, som kommer i Motorikhuset på Stimulastikhold.

 - "Der er masser af sjove lege at lege på en gynge om man er 3 mdr og ligger på maven og leger titte-bøh eller 6 år og skal fange fisk eller skyde pirater", siger Mette og uddyber: 

 - "Når det lille, som det store barn ligger, sidder eller står på sansegyngen bliver barnet udfordret i at justere og indrette kroppen efter de pludselige ændringer der sker når gyngen er i bevægelse. Denne stimulation er godt og udfordrende for barnets balance og en nødvendighed for at barnet får tillid til kroppen, og lyst og mod til at deltage aktivt i leg, læring og samvær. 

At lege med sit barn på sansegyngen, fra de er helt spæde, og dermed fortsætte med at give barnet de bevægelser de er kendte med fra maven, er vigtigt for at give barnet fysisk kontrol og følelsesmæssig sikkerhed". 

Børne-ergoterapeutens bedste råd til brug af gyngen

• Vestibulære indtryk opleves forskelligt og det er vigtigt, at vi har øjenkontakt med barnet, ser deres reaktioner og stille afpasser og udfordrer dem mere og mere. Vestibulærsansen påvirkes ved start og stop. Så sæt gerne gyngen igang, giv den skub og stop den indimellem, så der sker et skift i de indtryk børnene får.
  
  
• Vestibulærsansen har betydning for vores aktivitetsniveau. Så gynger man vildt og leger bliver børne aktive og griner og bruges gyngen stille og roligt frem og tilbage, barnet ligger måske på ryggen, så giver det barnet ro og mulighed for en pause. Det er muligt at bruge sansegyngen og veksle i måden man gynger på så børnene ikke bliver overstimulerede.
  
  
• De små skal ligge så meget på maven som muligt i deres vågne tid. Sansegyngen giver mulighed for rigtig god samvær med de børn, som synes det er skønt at gynge, men også med de børn som har svært ved at skulle ligge på maven. Disse børn får lidt hjælp af gyngebevægelserne, og måske et lille rygstimuli, til at ligge og løfte hovedet, når de ligger på maven.
  
  
• Sansegyngen er helt plan og derfor optimal at ligge på maven på. Hynden og kanten giver en lille hule til de små og den sikrer at de ikke pludselig triller rundt og ud af gyngen. Dette gør at sansegyngen er rigtig god til at lægge de små på maven. Frist med lege og aktiviteter hvor barnet inspireres til at være aktivt.
  
  
• Rammen på gyngen fylder ikke noget og gør at børnene, når de bliver større, kan ligge hen over den uden at blive generet, kan holde fast i kanten og være aktiv i legen på sansegyngen.

Se mere om de mange forskellige produkter og Sansegyngetilbud. 

 

Vi lever i en tidsalder og en verdensdel, hvor der er et stort fokus på det enkelte individ og hvor selvstændighed i den grad hyldes.

Det har grelle konsekvenser for vores børn. Ikke fordi der er noget som helst galt med selvstændighed, hvilket er en meget vigtig og naturlig ”evne” for alle mennesker. Men fordi vi kommer til at overføre vor tids selvstændighedsideal til vores børn i blinde, uden at tage deres udvikling i betragtning.
 
Det forårsager, at vi ofte kommer til at gøre ting, der modvirker vores børns selvstændighed og dermed vanskeliggør deres naturlige evne til at kunne klare sig i denne verden.
 
Selvstændighed er nemlig ikke noget der skal læres, men noget der udvikles helt naturligt. Ligesom det at kravle eller at gå.
 
Men hvordan støtter vi så bedst denne (selvstændige) udvikling?
 
Ved netop at fokusere på de ting, der i generationer er blevet udskældt for at gøre vores børns uselvstændige.

Naturen har udstyret os med fantastiske egenskaber ift. at selv-regulere svære følelser. Vi skal blot vide hvordan de virker.

Vidste du, at latter er en af de mest naturlige "midler", der eksisterer ift. at forløse traumer, heale spændinger og forebygge vanskelig adfærd?


Aware Parenting beskriver 9 forskellige tilknytningslege, der er fantastiske til at få gang i lattermusklerne og derved til at heale, forbygge og ændre.

Det kan f.eks. være hvis dit barn opfører sig yderst irriterende, hvilket altid har rod i enten umødte behov, mangel på viden eller behovet for at heale og forløse ophobede følelser.

Måske dit barn nægter at få børstet tænder, men gentagne gange løber væk fra dig. Her kan du løbe efter dit barn og lade som om det er tandbørsten, der kontrollere dig og du slet ikke kan stoppe, før den har fået lov til at børste. Og gerne med sjov mimik og masser af sjove lyde!

Dit barn vil sikkert grine henrykt og bede om legen igen og igen (gentagelser er en kæmpe faktor i både healing og læring) og efter en rum tids leg, vil han/hun sikkert gerne have børstet tænder. 

En drænende konflikt er undgået og dagen afsluttes harmonisk for alle parter.