Et barn kan risikere at få kroniske skader, hvis moderen drikker alkohol under graviditeten, viser en ny norsk undersøgelse.
Endnu en undersøgelse peger på alkoholens langtidsvirkende og skadelige konsekvenser.
Hvis moderen har drukket under graviditeten eller taget hårde stoffer, kan dette påvirke barnet udvikling helt op i teenagealderen.
Undersøgelsen er den første af sin art i Skandinavien, hvor man har fulgt børn af forældre der drak da de var gravide. Børnene har man fulgt til de var helt op til teenageårene.
Tests viste, at de pågældende teenagers begavelse og sociale evner var væsentligt ringere end deres klassekammeraters.
Teenagerne, som altså var udsat for alkohol i fosterstadiet, ligger signifikant lavere med hensyn til især intelligens og opmærksomhed, men der er også en større hyppighed af angst og hyperaktivitet.
Mødrenes alkoholforbrug har varieret fra få genstande om ugen til et regulært misbrug.
Kilde: Kristligt dagblad via Videnskab.dk: Gravides alkoholforbrug kan skade børnene resten af livet