En god og sund tilknytning er yderst vigtigt for udviklingen af et højt selvværd og følelsesmæssig modenhed.  Nogle af de kulturelle normer og samfundskrav vi har i dagens Danmark udfordrer vores muligheder for at skabe en optimal tilknytning til vores børn.

Ekspert i tilknytning og følelser Mette Carendi/Sloth fortæller i dette interview, hvordan vi kan skabe en tryg tilknytning til vores børn, allerede når de er i maven.

Mette taler om, hvad vi bør ændre på på samfundsplan, og hvordan vi selv kan tage ansvar for at give vores børn en bedre og kærligere start på livet.

Hun taler om barnets store bevidsthed, og hvordan opdagelsen af dette betyder, at vi fuldstændig må ændre den måde vi behandler gravide, fødende og små børn, hvis vi ønsker at skabe en fredeligere verden.

Mette fortæller også om sin egen svære start på livet. Hvordan det har påvirket hendes eget liv og relationer, og om hvordan kærlighed kan heale os.

Se med her:

Om interviewer Camilla Willumsen

 
Camilla Willumsen udgav i 2023 bogen Dit Barn - Dine beslutninger
“Dit barn - dine beslutninger” handler om, hvordan du i praksis kan tage din autoritet tilbage og begynde at stole på dine forældreevner. Bogen hjælper dig med at finde kærlige veje og helhedsorienterede løsninger der styrker dig, dit barn og din familie.

Camilla er uddannet lærer og cand.pæd. og har siden sin første fødsel i 2011 været optaget af præ- og perinatal psykologi, aware parenting og fødselskultur.

Hun samarbejder med helhedsorienterede fagfolk og inspirerer og støtter (kommende) forældre til at træffe bevidste valg og prioritere det, der er vigtigst. Camilla udbyder foredrag, undervisning og rådgivning. Hendes første barn er født på Rigshospitalet og hendes andet barn er født hjemme.

Camilla tilbyder helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab. Se mere om Camilla Willumsen's rådgivning

Du kan booke en online helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab med Camilla og købe bogen her

Læs også: Ny revolutionerende bog til kommende og nye forældre

Læs mere om Camilla Willumsen's rådgivning

Herhjemme forventer vi, at gravide kvinder kan fortsætte med at gå på arbejde, deltage i sociale sammenkomster, rejse og i det hele taget være sig selv i langt de fleste tilfælde. Mange kvinder arbejder helt til slutningen af graviditeten. Der jokes måske med, at gravide har let til tårer og spiser tavlekridt og syltede agurker, men overordnet anses det ikke som ønskværdigt hverken for den gravide eller for fx en arbejdsplads, at der skal tages ekstraordinære hensyn til gravide kvinder.

At skulle anskue gravide for yderst følsomme for fx høje lyde, utryghed og stressede situationer på arbejdet fremhæver forskellen på mænd og kvinder på en måde, som går stik imod ligestillingsidealet i Danmark.

For følsomhed anses som en svaghed, og dermed ville graviditetens særlige følsomhed medføre stigmatisering af gravide som svage.

Det har voldsomme konsekvenser for kvindens ligestilling generelt, hvis graviditet forbindes med svaghed – og derfor modarbejder rigtig mange gravide kvinder den forbindelse dagligt. Ofte ligefrem benægtes den særlige følsomhed, som gravide intuitivt føler, når de i månederne med voksende liv i maven kan mærke, hvordan verden simpelthen påvirker både krop og sind mere, end de er vant til fra før graviditeten.

Men det er faktisk en stor misforståelse, kan man læse i Huffington Post. For gravides særlige følsomhed er en vigtig biologisk funktion og ikke noget at lave sjov med. Det er alvor.

Følsomheden signalerer til den gravide, at det liv, hun bærer, allerede fra undfangelsen kan tage alvorligt skade af hendes livsstil og de sociale og psykiske stimulanser, hun modtager.

Børn elsker at lege med deres forældre. Med dig. ”Kom nu, Mor, så kan du være heksen/hunden/købmanden”, siger barnet og jubler ved tanken om den kommende stund. Mange forældre synes egentlig ikke, at det er særlig sjovt at lege med børn. De gør det ud af pligtfølelse, og fordi de gerne vil give børnene det, de gerne vil have. En artikel i tidsskriftet Psychology Today beskriver et anderledes synspunkt til voksnes leg med børn; det duer kun, hvis det er sjovt for begge parter.


Når voksne leger med børn, så er det ofte barnet, der bestemmer i legen. Rammerne og reglerne dikterer barnet, og den voksne skal så gå med på de præmisser og gøre, hvad der bliver sagt. Måske har du hørt udbruddet ” Det er mig, der har fundet på legen, og så er det også mig, der bestemmer!”, hvis du formastelige voksne vover at insistere på at være postbud i stedet for Byggemand Bob. Og sådan er det ifølge forfatteren til artiklen, forsker og blogger Peter Gray, ofte. Det duer ikke når legen domineres af barnet og legen bliver en pligt for den voksne, og slet ikke en sjov leg.

Prøv at overveje, hvad den situation egentlig lærer dit barn om menneskelig interaktion?

Leg er et fantastisk redskab til at lære om, hvordan vi mennesker fungerer socialt – og gensidighed, forhandling og fælles kreativitet er hovedelementerne og bør være det, også hvis/når du leger med dit barn. Ellers er det ikke sjovt at være med i legen, og så mister du gejsten ret hurtigt.

Hold fast i den fælles kreativitet. 

{link="https://min-barsel.dk/barnets-udvikling/motorisk-legetoj-boost-dit-barns-udvikling-gennem-leg"}

 

Når den voksne styrer legen

Nogen gange tipper vægten over på den anden side, hvor legen bliver en demonstration af den voksnes overlegenhed, hvor barnet kun er tilskuer.

Det kan være en god læringssituation at se, hvor dygtig far er til at bygge sæbekassebil eller mor er til at tegne blåhvaler, men det er måske ikke den leg, barnet gik ind til, og det er ikke altid lige sjovt for barnet.

Prøv at finde en måde at lege på, hvor begges inputs og handlinger har sin plads. Ellers mister du barnets opmærksomhed, og legen slutter.

Vil du gerne kommunikere med dit spædbarn? Hvordan ville det mon være, hvis nu dit lille barn på 2 mdr. virkelig sagde noget – og du kunne forstå det? Det kan den australske mor Priscilla Dunstan, som har en særlig fotografisk lydhukommelse, og nu kan du aflure hende, hvordan man gør.

Priscilla Dunstan har hele livet haft en særlig gave. Hun kalder det selv; fotografisk hukommelse for lyd. At kunne tage indre billeder af lyd og huske det, giver måske ikke så meget mening, tænker du. Men for Priscilla betyder det alt. Hun kan huske hver en lyd omkring sig, for det lagres hos hende som mentale lydbilleder. Den gave har bragt hende mange glæder og sorger, for det kan være vanskeligt at opfatter langt flere detaljer ved folks måder at kommunikere på, end hvad andre mennesker opfatter.

Men Priscilla har fundet en måde, hvorpå hendes utrolige talent for lyd kan komme alle nybagte forældre til gode. Hun har ved at lytte til og analysere lydene fra spædbørn mellem 0 og 3 mdr. fundet frem til, at de faktisk kommunikerer helt specifikke behov med deres lyde.

Hun opdagede, at der inden babyers høje skrig kommer andre lyde, som faktisk kan ligestilles med ord. Babyers pludre-lyde har faktisk specifikke betydninger, som vi som forældre kan lære at kende og dermed forstå vores babyer langt bedre.

I et Oprah Winfrey-show fortæller Priscilla, hvordan din baby med 5 lyde fortæller dig om særlige behov. Disse 5 lyde er et universelt babysprog, som tager udgangspunkt i babyers anatomi og altså gælder for alle babyer i verden.

1: Neh (sulten)
2: owh (træt)
3: Heh (ubehag)
4: Eair (ondt i den nedre del af maven)
5: Eh (skal bøvse)

Du kan selv lære babytegnsprog 

Disse lyde er på en måde reflekser, som babyerne udbryder, når de er sultne, trætte etc. og kun børn op til ca. 3 mdr. kommunikerer instinktivt med disse lyde.

 

Oftest sker der det, at lydene ikke forstås af forældrene, og babyen holder derfor op med at bruge lydene og forsøger at kommunikere på andre måder. Men hvis du er opmærksom, så kan du give din baby en oplevelse af at blive forstået af omverdenen.

Gevinsten? Langt færre skrig fra din lille, lækre baby – og en samhørighed mellem jer, der kan opstå, når du virkelig føler, at du forstår din babys behov og kan give baby lige det, det lille nor har brug for.

Se Oprah showet her, hvor lydene bliver vist 

Indslag i Go'Morgen Danmark om samme emne

 

Tal med dit barn! Så kort kan anbefalingen fra det banebrydende amerikanske initiativ Thirty Million Words (TMW) siges. TMW er et uddannelsesprogram udviklet på Chicago University of Medicine med professor Dana Suskind i spidsen.

Som beskrevet i artiklen Tal dine børn klogere er TMW i amerikansk kontekst rettet mod ressourcesvage forældre, som har brug for hjælp til sprogstimulering af deres børn. Disse forældre kan med programmet få træning en-til-en og i grupper samt undervisningsmaterialer til at give deres børn de bedste muligheder i livet – og TMW er baseret på forskning, der viser, at netop tidlig sprogstimulering giver børn højere score i IQ-tests og højere akademiske resultater senere i livet. 

Den grundige research i hjernens udvikling hos helt små børn, som ligger til grund for TMW, gør imildertid programmets gode råd til forældre brugbare for alle, der gerne vil give deres barn de bedste muligheder fremover. Det handler nemlig om, at vi som forældre kan udvikle selv helt små børns hjerner ved at tale mere med dem og hjælpe dem med at forholde sig verbalt til verden omkring dem.

De filosofiske grundtanker, der ligger bag TMW, kan forklares som følger:

• Forældre er de vigtigste lærere for børn. At berige et barns tidlige sprogmiljø sker ved at fremme interaktionerne mellem forælder og barn på måder, som giver positive resultater for barnet. 

• At berige et barns tidlige sprogmiljø kræver ikke ændringer af hverken kulturelle praksisser og værdier eller idiomatisk (særegen for et sprog, dialekt) tale.
  
  
• Forældre er de vigtigste samarbejdspartnere for TMW. Forældrene har været en del af rejsen fra start, og det er dem der har skabt, formet og forfinet TMW's curriculum.  
  
  

Dit barns hjerne udvikler sig allermest de første 3 leveår. Det er her, du virkelig skal give den gas med stimulerende aktivitet. Nu foreslår en hjernekirurg, at du taler din baby klogere fra dag 1. Ord er den bedste måde at udvikle hjernen på, siger hun. Så tal og samtal, selv på helt enkelt plan, hvis du vil have et klogt barn.

I et internationalt anerkendt studie af børns hjerneudvikling fastslås det, at nogle børn ved deres 4. års fødselsdag har hørt 30 millioner ord mere end andre børn.

De børn, der har hørt flest ord, kommer bedre gennem uddannelsessystemet end de, der hørte langt færre ord i deres første leveår. Derfor har hjernekirurgen Dana Suskind udviklet et uddannelsesinitiativ kaldes TMW Initiative, som skal lære forældre betydningen af at gøre deres børn klogere ved simpelthen at tale mere med dem. Ikke bare tale, men tale med dem. At tale henover hovedet på børnene, eller at tale i telefon i deres nærhed tæller selvsagt ikke.

Det handler om de 3 T’er. Tune in, Talk more, Take turns.

Tune in handler om, at du skal forsøge at se verden fra dit barns synspunkt og lade det være udgangspunkt for jeres samtale.

Talk more handler om, at du simpelthen skal sige mere – tal om verden omkring jer, teksten på skilte, andre biler, vejret, vennerne, bleerne, fugle eller Teletubbies.

Take turns går ud på, at du skal være opmærksom på rytmen i samtalen med dit barn, lad barnet komme til orde, også selv det endnu kun kan kommunikere med fagter eller måske blot med øjnene – med sin opmærksomhed. Uanset hvor simpel og præget af gentagelser, jeres samtale er, så lad det være en samtale.

 

Dana Suskind er især optaget af det store og stadigt større sociale skel, der er mellem børn fra ressourcestærke familier, som er dem, der ”bader børn i ord”, og familier med mindre økonomisk, socialt eller andet overskud.

Når der bliver talt mindre med børnene, har det konsekvenser for resten af barnets vej i livet, siger Suskind. Derfor mener hun, at alle forældre bør introduceres for kunsten at tale med børn, for at vi kan sikre, at alle børn får en chance for en god uddannelse. At vokse op med stor social kapital handler i Suskinds optik meget om at vokse op med 30 millioner ord mere end andre fra mindre talende familier. Den ulighed vil hun med bogen ”Thirty Million Words” og TMW Initiative gerne være med til at udjævne.

Glemmer du at tale med din baby? Så find mere inspiration i artiklen Tal dine børn klogere - Filosofien bag TMW-træning

Kilde: Prat småbarna smarte!

Thirtymillionwords.org

 

Vold forskrækker de fleste mennesker. Vold mod børn er særligt alvorligt og giver forældre store bekymringer og vækker uro i hele samfundet. Men hvad gør man som forælder, når det er ens barn, der er voldeligt – og endda bruger fysisk vold mod sig selv?

Forstå børn, der slår sig selv

Den populære sundhedsplejerske og forfatter til en række bøger om familie og børn Helen Lyng Hansen, fortæller på Netsundhedsplejerske.dk, at der kan være mange grunde til, at børn i nogle situationer og faser af barndommen slår sig selv.


Som svar til en mor, hvis datter slår sig selv, giver Helen Lyng Hansen en række forslag til, hvordan man som forælder kan forstå barnets selvskadende adfærd:

- Se den smerte, barnet forvolder sig selv, som en fysisk manifestation af stærke følelser indeni: Fysisk smerte er nemmere for barnet at forholde sig til, og nemmere for barnet at se. Det er en form for kommunikation, hvor barnet måske søger forældrenes opmærksomhed om noget, det har svært ved at sætte ord på.

- Børn kan straffe forældre ved at slå sig selv efter logikken ”Se, hvad du får mig til, når jeg ikke må få den is/have Eva på besøg/være sent oppe/få hul i ørene”.

- Barnet kopierer forældrenes opførsel. Hvis man som forælder ofte omtaler sig selv negativt, når noget er gået galt, så kan det betyde, at barnet straffer sig selv fysisk, hvis der er sket noget, som barnet ser som sin fejl.

 

Det handler om situationen

Når du vil finde ud af, hvorfor dit barn slår sig selv, så prøv at tænke over, hvilke situationer det sker i. Sker det, mens barnet er alene, i skolen, i trygge rammer eller blandt andre mennesker?

Menneskers reaktioner handler ofte om menneskerne omkring dem – vi er vores relationer. Tænk derfor over, om kommunikationsformen kan laves om i de situationer, hvor barnets slår sig selv.

Du kan også overveje om der bliver givet nok plads og hjælp til, at barnet kan udtrykke sin frustration, sorg eller vrede?

Nærvær og tryghed

Endeligt anbefaler Helen Lyng Hansen, at vi voksne ganske simpelt husker at tale med barnet om, hvorfor det slår sig selv.

At vi skal huske at lade barnet føle sig set og ikke blot suse gennem livet med barnet parkeret foran en skærm. - At vi skal finde tid til at bage en kage og gå en tur. Holde en tæt og tryg kontakt, så barnet føler, at forældrene er der til at hjælpe, når livet er svært. Kombinationen af nærvær og tryghed kan være den bedste medicin - både for børn og voksne.

 

Husk, at det altid er muligt at finde råd og vejledning hos din egen sundhedsplejerske eller din kommunale familievejledning.

Læs også: Når mit barn sparker og bider

 

Hvad skal jeg sige til min baby..Og skal jeg i det hele taget sige noget...? Skal jeg fortælle noget om den hårde tid eller den grimme episode vi har været igennem?

Den gode relation

 

Babyer opfatter alt

 

Det er helt naturligt

 

Det som barnet vækker i dig handler om dig

 

Hvorfor denne adfærd

 

Mød barnet i kærlighed

Og vi vil reducere det væsentligt, da vi langt bedre forstå vores børn og deres følelsesmæssige grænser.

 

ØNSKER DU MERE VIDEN OG FLERE REDSKABER

Ønsker du mere viden om tilknytning, følelsesmæssig udvikling og om hvordan du bedst hjælper dig selv og dit barn med at regulere de svære følelser, kan du finde masser af viden og redskaber i mit kommende online undervisningsforløb.

Ved at donere via booomerang inden den 15. februar, er du sikret en plads, når forløbet er færdigt (senest sidst i marts) og du sparer minimum 50%, som tak for din tålmodighed. 

Forløbet laves uanset, om jeg opnår det ønskede beløb via boomerang eller ej, så du risikerer hverken at miste penge eller produkt.

Du kan læse mere og booke din plads her

Jeg tilbyder også konsultationer, foredrag og sælger bøger på www.mettecarendi.com

Dit lille barn ligger på puslebordet, pludrer og stikker hænderne op i luften. Jeres blikke mødes og du mærker dén der varme, som kun kommer når du kigger ind i dit glade barns øjne!

 

Barnet elsker dit ansigt

Så væk med uroen over puslebordet og fortæl dig selv, at dit barn meget hellere vil kigge på dit ansigt! –Uanset om du er morgengrim eller ej!