Du er her:min barsel»Artikler»Super Food»Blåbær

Blåbær

Skrevet af 

Blåbær er et overordentligt sundt bær, som gang på gang overrasker forskerne med flere positive egenskaber. Blåbær har et ekstremt højt indhold af antioxidanter, masser af fibre og et stort indehold af C-vitaminer og er noget af det mest gavnlige du kan spise.

 

Faktisk bliver listen over gavnlige sundhedsfremmende egenskaber stadig mere imponerende som forskerne kigger nærmere på dette fantastiske bær. Blåbær har f.eks. en lang række gavnlige egenskaber på hjertet og på hjernen og blåbær forbedrer faktisk korttidshukommelsen og bremser også nedbrydelsen af hjerneceller. 

Blåbær har også, på grund af sine mange antioxidanter en kraftig evne til at forhindre sygdomme og til at bremse aldring og er også kendt for sin gavnlige virkning på huden.

 
 

Herudover har de blå bær en gavnlig virkning på hele tarmsystemet, og det er en god idé at spise blåbær ved alle former for mave- tarm besvær. Blåbær kan som tranebær modvirke urinvejsinfektioner som f.eks blærebetændelse.

Blåbær kan fås i de fleste supermarkeder, om ikke andet så i frossen tilstand. De små danske blåbær, som oftest findes på frost, har faktisk et noget højere indhold af gavnlige stoffer, sammenlignet med de store amerikanske bær som man ofte kan købe friske i supermarkerne.

Brug blåbær rundhåndet på din yoghurt, i din havregrød, lav smooties af dem (f.eks med banan og yoghurt), spis dem sammen med hytteost, eller bare som de er. De fleste babyer og små børn er vilde med dem i alle overnævnte udgaver.

 
 

 

Skrevet af 

Relaterede artikler