Mor gør barnet klogere. I hvert fald tyder nyeste forskning på, at børn primært arver intelligens fra moren. Det skyldes, at de gener som knytter sig til intelligens er placeret på X-kromosomet.
De fleste mødre føler sig sikkert en lille smule mere stolte, når de hører nyheden om, at børn arver deres inteilgens fra moderen, og måske modstår de kun lige med nød og næppe trangen til at dele nyheden på diverse medier.
Men det er også ny og overraskende viden, for hidtil har man antaget, at faderen spillede en ligeså afgørende rolle, når det kom til den nedarvede intelligens.
Forskerne har ikke bare fundet frem til, at børns intelligens primært knytter sig til moderens gener; de har også lokaliseret seks områder i hjernen, nærmere betegnet i den cerebrale cortex, som varetager flere forskellige advancerede kognitive funktioner som udover intelligens også står for blandt andet planlægning, tankevirksomhed men også sprog.
Forskningsresultaterne står ikke alene, de understøttes også af en ret omfattende amerikansk undersøgelse, som Medical Research Council Social og Public Health Sciences Unit har foretaget årligt siden 1994. Her viser interview-resultaterne, hvor mere end 12.000 unge er blevet interviewet, at flere faktorer peger på, at barnets intelligens ligger tættest op af moderens intelligens.
Det barnet ofte arver fra faderen knytter sig primært til det limbiske system. Det limbiske system er blandt andet afgørende for overlevelse, men også for sexlyst, appetit og aggression.
Med hensyn til den nedarvede intelligens mener forskerne, at de tegner sig for 40-60 procent. Det resterende er blandt andet afhængig af miljø og stimulans.
Kilde: Nationalt: Forskere: Mor gør børn kloge