Du er her:min barsel»Artikler»Tigerspring»Tigerspring - uge 46

Tigerspring - uge 46

Skrevet af 

46 uger gammelt gennemgår dit barn det sidste udviklingsspring i sit første leveår. Dette tigerspring handler om rækkefølgernes verden. Barnet når nu til en erkendelse af, at aktiviteter indebærer en sekvens af handlinger.

I dette tigerspring lærer barnet, at for at kunne nå et mål, må det udføre flere handlinger, som skal følge hinanden i en bestemt rækkefølge: For at spise med ske må man først føre skeen ned i maden, så der kan komme mad på skeen, og herefter føre skeen ind i munden. 

Eller: klodserne skal lægges lige ovenpå hinanden for ikke at vælte, og hvor det før kun havde til formål at vælte et tårn af klodser vil barnet nu gerne samle og bygge op.

Ting passer pludselig sammen. Dit barn udforsker også, hvordan ting passer sammen: Hvordan passer nøglen i nøglehullet? Hvordan passer mønterne igennem sparegrisens sprække osv.

Med til handlingerne hører også at forsøge at gøre tingene anderledes. Selvom barnet allerede ved, at nøgle skal i et nøglehul, så prøver det at putte den ind andre steder. Det undersøger, hvad der sker, når tingene bliver gjort på en anden måde.

Barnet viser nu tydeligt sin egen vilje. Barnet vil spise selv, protesterer mod at blive lagt på puslebordet, osv.

  • Lad dit barn udforske og gøre så meget som muligt selv. f.eks putte sit snavsede tøj i vasketøjskurven, selv spise med ske, osv. Jo mere barnet selv får lov til, desto mere medgøreligt vil barnet være overfor dine krav.
  • Præsenter barnet for små sekvenser.
  • Sandkasser, puttekasser og klodser hitter nu.
Læs E-bogen Mit livs største tigerspring af Charlotte Heje Haase - Mødre i dag bliver bombarderet med "gode" råd, løftede pegefingre, forbud og påbud, og det kan være svært at finde sin vej i junglen af holdninger og meninger. Charlotte Heje Haase, nybagt førstegangsmor, stiller sig i front med sin personlige beretning fra barslen, med alle sine usikkerheder, sin sårbarhed, bekymringerne og lykkestunderne, der kendetegner den første tid som mor.

Læs om tigerspring i uge 5
Læs om tigerspring i uge 8
Læs om tigerspring i uge 12
Læs om tigerspring i uge 19
Læs om tigerspring i uge 26
Læs om tigerspring i uge 37
Læs om tigerspring i uge 55

 

 

 

Skrevet af