Du er her:min barsel»Artikler»Kost»Kosttilskud til gravide – hvad skal du vælge?

Kosttilskud til gravide – hvad skal du vælge?

Skrevet af 
annonce billede

Når du er gravid, har din krop brug for flere vitaminer og mineraler. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at spise en sund og varieret kost, så kroppen får de bedste betingelser til at håndtere graviditeten under. Men selv hvis du spiser sund og varieret, kan det være en udfordring at få alle de vitaminer og mineraler, du har brug for under graviditeten. Derfor kommer vi her med nogle forslag til forskellige kosttilskud, som du kan overveje, hvis du er gravid.

Folsyre

Under din graviditet er det vigtigt, at du får tilstrækkeligt med folsyre, og denne syre er da også på toppen af Sundhedsstyrelsens liste over anbefalinger af kosttilskud under graviditeten. Men hvad er folsyre, tænker du måske?

Folsyre er et B-vitamin, der har til formål at danne nye celler i kroppen. Og nok så vigtigt hjælper det også imod forskellige misdannelser, som fosteret ellers risikerer at blive udsat for. Det er ikke nødvendigt at tage folsyre gennem hele graviditetsperioden, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man tager en folsyretablet dagligt i de første tre måneder af graviditetsforløbet.

CBD

Et andet muligt kosttilskud er CBD, der ifølge flere udokumenterede påstande muligvis har en gavnlig effekt for gravide. Her skal det dog fra start slås fast, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for, at CBD rent faktisk har nogen gavnlig effekt under graviditeten, og samtidig skal det også understreges, at du ikke bør indtage CBD under graviditeten medmindre din egen læge har godkendt det på forhånd. CBD skal selvfølgelig ikke forveksles med cannabisolie, der modsat CBD-olie kan påvirke dig og gøre dig skæv, men ikke desto mindre bør du aldrig anvende CBD under graviditet uden, at lægen har godkendt det forud for indtagelse.

Kalk

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at kalk er et vigtigt mineral, når du er gravid. Kalk bruges til at danne og styrke fosterets knogler med, og det er derfor vigtigt, at du får tilstrækkeligt med kalk, så fosterets knogler bliver tilstrækkeligt robuste.

Et kalktilskud kan ske i form af at indtage en 500mg kalktablet hver dag under graviditeten, men det er i princippet ikke nødvendigt, hvis ellers du indtager tilstrækkeligt med mælkeprodukter. Her anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du drikker en halv liter mælk eller mælkeprodukter om dagen.

Andre typer af kosttilskud

Ovenstående er blot tre af mange forskellige kosttilskud, du som gravid kan overveje. Et godt tip er altid at starte med de kosttilskud, som Sundhedsstyrelsen anbefaler – så skaber du de bedste forudsætninger for at få en god graviditet set i forhold til de vitaminer og mineraler, du har behov for.

Skrevet af