Inde i dig bor mange forskellige kvinder og de har mange forskellige følelser og behov. Det vil jeg ikke komme ind på i denne artikel, men at nære og ære alle de kvinder du har indeni betyder også, at du lytter til din kvindevisdom.
Det kræver, at du bliver god til at bede om det du har brug for - samt at tage imod.
Når man lever sammen mand og kvinde, er der store forskelle på, hvordan vi oplever verden, hvilket kan skabe en del konflikter, der kan løses med viden omkring netop disse forskelle. Som eksemplet ovenfor.
Mænd og kvinder reagerer fuldstændig forskelligt i måden at opleve og modtage verden på. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, men jo mere du forstår disse forskelle, jo mere kan du tage ansvar for dine behov og bede om det du har brug for. Resultatet heraf er, at du bliver autentisk, reel og en kvinde at beundre og se op til.
Din viden omkring yin og yang bliver konkret i dig og din partners måde at gå til jeres kommende forældreskab på.
- Vid at din mand er lige så spændt som dig, han oplever det blot helt anerledes og i et andet tempo end du gør.
- Vid, at du, fordi du er kvinde, forventer at blive mødt i verden gennem dine følelser. Jo mere du med respekt og fra et roligt sted i hjertet kan sætte ord på dine følelser, ønsker og behov, jo lettere bliver det for din mand at forstå og støtte dig.
Din mand møder verden mere konkret og har brug for at blive bekræftet i hvor god en elsker og beskytter han er for dig og jeres nyfødte barn. Han har brug for praktiske opgaver han kan gå til logisk og hvis I skal tage beslutninger skal det helst give mening, sådan rent logisk.
Min kæreste og jeg er konge og dronning for hinanden og det foreslår jeg også, at mine par i konsultationen kan være for hinanden. Ordene konge og dronning rummer for mig respekt, hvilket skaber en naturlig interesse for at lære hinanden at kende uden at forvente eller dømme. Og så skaber det også stor glædesfølelse inden i, for hvilken kvinde har ikke en dronning eller prinsesse inden i.
Jeg ønsker du er blevet inspireret til at udforske din kvindevisdom og ikke mindst lukke den ud således din familie og alle i dit nærvær kan få glæde af din visdom og dit lys.
At blive mor medføre for de fleste en stor sårbarhed.
At have god kontakt med din kvindevisdom, vil gøre dig mindre påvirkelig over for tvivl og usikkerhed, fordi du føler dig støttet af din mand, du føler dig tryg ved at udtrykke dine behov og du ved, at du er præcis perfekt som du er. Som mor, som kvinde, som dig.
Øvelse: Skal vi være Konge og Dronning for hinanden?
Denne øvelse skal inspirerer jer til at blive endnu mere stærke og kærlighedsfulde med hinanden. Også når I blevet forældre.Aftal et tidspunkt, hvor I ikke har nogen bagkant.
Spis eventuelt god mad sammen, tænd lys og hyg jer sammen.
Øvelsen går ud på, at I hver især skal sætte ord på, hvilke tanker om har om;
- at være mor /far
- at være kvinde og mor / at være mand og far
- at være en familie
- at have sex. Hvad er vigtigt? Bliver begges behov fyldt op?
- at tale sammen. Hvordan lytter I til hinanden og hører hinandens ønsker?
Jo mere og bedre I kender hinanden og jo mere komfortable I er med at være ærlige overfor hinanden, jo stærkere står I på vejen mod at blive konge og dronningen for hinanden.
Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring og råd og vejledning af Jordemoder Sophie?
Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål