Du er her:min barsel»Artikler»Søvn»Effektive putteritualer for børn: Sådan sikrer du bedre nattesøvn (video)

Effektive putteritualer for børn: Sådan sikrer du bedre nattesøvn (video)

Skrevet af 

Gør sengetid til en problemfri oplevelse! Lær hvordan konsekvente putteritualer kan skabe ro og tryghed for dit barn og sikre en bedre nats søvn for hele familien.

Søvn er fundamentalt for alle, men for børn spiller det en særlig afgørende rolle i forhold til deres vækst og udvikling. Så hvordan sikrer man, at overgangen fra en aktiv dag til en rolig nattesøvn forløber så godt som muligt?
Putteritualer kan være nøglen. I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor disse rutiner er så vigtige, hvornår man med  fordel kan starte med dem, og hvordan man kan skabe de mest optimale putteritualer for sit barn.


Hvorfor er putteritualer vigtige?

Et fast putteritual giver barnet en følelse af tryghed og forudsigelighed. Når barnet ved, hvad der kommer til at ske, kan det hjælpe med at mindske uvilje og usikkerhed omkring det at skulle sove.
Børn trives med gentagelse og forudsigelighed; det giver dem en følelse af sikkerhed, at de kan være være med i processen. 

Ved at skabe en stabil aftenrutine hjælper du dit barn med at indse, at det snart er sovetid. Efter en aktiv dag kan et putteritual hjælpe barnet med at slappe af mentalt.
Rutiner som at læse en bog eller høre blid musik kan signalere til barnets hjerne, at det er tid til at gå ned i gear.
Putteritualer har derfor en beroligende virkning, og det giver de mest optimale betingelser for, at barnet er afslappet og klar til at sove, når det tidspunkt kommer.

Puttetiden kan være en speciel stund mellem dig og dit barn, hvor I kan forbinde jer på et dybere plan. Læsning, sang eller blid berøring kan styrke båndet og give gode minder. 


Introduktion til putteritualer

Nyfødte sover typisk efter et måltid, og de har oftest ikke brug for særlige rutiner, andet en måske en tryg favn, en tur i barnevognen eller noget hvidt støj, og så kommer søvnen helt af sig selv. 
Derimod  kan det være en god idé så småt at indføre putteritualer, når barnet er omkring 5-6 måneder gammelt. Det kan starte enkelt, som at skifte ble og synge en godnatsang. Som barnet vokser og bliver mere bevidst, vil det lægge mere vægt på aftenrutinen.

Når man tidligt begynder med ritualer som at synge en vuggevise, massere eller læse højt, skaber man nærvær og en dybere forbindelse mellem forælder og barn.
Sovecoachingens putte-magi: Hvis du ikke har set søvncoach Jeanette Wegge-Larsen's video om nogle af putningens gode rutiner, kan du se videoen her: Den gode putning

 

Kendetegn ved et effektivt putteritual

Et godt putteritual behøver ikke at tage lang tid - omkring ti minutter kan være tilstrækkeligt. Det vigtigste er at være kærligt konsekvent, så barnet føler sig trygt og genkender rutinen. Denne rutine skal hjælpe barnet med at slappe af, så det involverer aktiviteter som at skrue ned for lys og lyd, og sørge for at aktivitetsniveauet falder.

Typiske elementer i et putteritual kan være:
(Vilkårlig rækkefølge)

  • At få natdragt på
  • Børstning af tænder
  • Skift af ble
  • Læsning af en godnathistorie i sengen
  • Amning eller flaske
  • Slappe af i sofaen
  • Sige godnat til familiemedlemmer
  • Et aftenbad
  • Drikke vand
  • Synge en godnatsang
  • Trykmassage For mere indsigt i trykmassagens potentiale, se videoen:

    Opdag hvordan trykmassage kan skabe ro ved sengetid for dit barn (video)

  • Sige godnat til bamser
  • Tænde en hyggelig natlampe

Vedholdenhed og samme rækkefølge er nøglen

For at rutinen skal virke effektivt, er det vigtigt at gentage de samme trin i samme rækkefølge hver aften. Børnene bør have en fast sengetid hver dag, inklusive weekender. For eksempel: først legetid, derefter tandbørstning, tisse af, godnathistorie, og til sidst sovetid. 

Børns trivsel og god søvn hænger tæt sammen med rutiner og forudsigelighed. Ved at fastholde og respektere disse putteritualer ikke bare styrker du båndet mellem dig og dit barn, men du giver også barnet de bedste forudsætninger for en rolig og genopbyggende søvn.



Skrevet af