Du er her:min barsel»Artikler»Tips og ideer»Sådan sikrer du, at dit barn får en sund kost gennem amning

Sådan sikrer du, at dit barn får en sund kost gennem amning

Skrevet af 
annonce billede

Vi ved alle, at sund mad og en tryg opvækst er vigtigt for, at ens barn kan vokse op og få et godt liv. Her kan du læse om, hvordan du sørger for, at dit barn får den bedste start på livet i forhold til den kost, det har behov for.

Barnets sundhed

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er godt for os alle at spise sundt. For spædbørn er det ekstra vigtigt, at de får den næring, de har behov for, da det er her, barnet vokser og udvikler sig mest. Kosten påvirker barnets sundhed, helt fra det er et lille foster og begynder at optage næring i sin moders mave. Her skal moderen sørge for, at den næring som hun, og derved barnet indtager, er sundt og fyldt med gode næringsstoffer, som hjælper barnet med at udvikle sig rigtigt.

 

Hvilken kost har et spædbarn brug for?

Det er altafgørende for et barns udvikling, at det får de rigtige betingelser for at udvikle sig fra æg, til foster og til den videre opvækst, når det er født. I store træk anbefales det, at man som ammende mor, følger de samme kostråd som under graviditeten. Det vil sige, at man skal spise en varieret kost med begrænsede mængder af fedt og sukker. Det er vigtigt at få godt med kulhydrater, frugt og grøntsager. Det er rigtig godt for barnets fysiske udvikling at spise fede fisk, men man skal være opmærksom på, at man ikke skal spise for mange rovfisk - specielt ikke større rovfisk som tun, som kan indeholde for meget kviksølv. Man skal også være opmærksom på, eller i hvert fald tage stilling til, om man ønsker at spise fødevarer, som kan indeholde pesticider, da de kan have en negativ indvirkning på fosterets udvikling. Det kan du læse mere om her.

Når man ammer, så oplever mange mødre, at nogle fødevarer kan gøre barnet uroligt. Det drejer sig ofte om kål, løg, spinat, druer, jordbær, citrusfrugter nødder og chokolade. Hvis du oplever, at dit barn bliver uroligt eller får dårlig mave i forbindelse med amning, så stop med at spise den mistænkte fødevare i en periode på 14 dage. Forsøg derefter igen at spise fødevaren i nogle dage, og se om barnet reagerer på det. Hvis der kommer en negativ reaktion, så undlad at spise denne fødevare, indtil du er færdig med at amme. Det anbefales også, at man tænker sig om, hvis man vil drikke alkohol eller koffeinholdige drikke, mens man ammer, da dette overføres gennem mælken til barnet - derudover skal man huske at drikke rigeligt med vand.

 

Kosten som en investering i barnets liv – resten af livet

Man er kun barn én gang, og man har som forælder kun én chance for at give barnet den næring, det skal bruge for, at det fysisk udvikler sig rigtigt. Udover den fysiske udvikling, kan man også være med til at præge sit barn til at blive nysgerrig på mad og forskellige smage. Barnet kan smage og lugte det mad, som moderen har spist - og det er påvist, at hvis barnet får mange forskellige smagsoplevelser som lille, så påvirker det også, om barnet senere bliver kræsent. Så spis gerne sundt, og giv dit barn den bedste start på livet!

Skrevet af