Du er her:min barsel»Artikler»Tips og ideer»Husk at forkæle dig selv samtidig med dit barn

Husk at forkæle dig selv samtidig med dit barn

Skrevet af 
annonce billede

Som forældre er der ikke noget i hele verdenen, der er vigtigere end ens barns ve og vel - og der er intet, man ikke vil gøre for at sikre, at barnet har det så godt som muligt. Denne evige forkælelse af ens barn er muligvis berettiget, men hvis man ikke samtidig sørger for at forkæle sig selv indimellem, så kan det gøre overskuddet til barnet mindre på længere sigt.

Rigtig mange forældre er ikke gode nok til at forkæle sig selv lige så meget som deres barn, og det leder ofte til problemer med selvværdet eller ens forhold. Derfor skal man tage selvforkælelse seriøst - også selvom man har en guldklump, der også skal forkæles.

Tag på weekendtur og nyd tosomheden

Der er mange måder, man kan forkæle sig selv og hinanden på, og det handler bare om at være kreativ og nyde øjeblikket, når man står i det. En rigtig god måde at pleje forholdet og forkæle hinanden er med en lækker weekendtur ud i det blå, på et spahotel eller et helt andet sted. Her er der mulighed for at få snakket om alt det, man ikke når i hverdagen og bare være der for hinanden; og barnet kan samtidig få lidt kvalitetstid med bedsteforældrene. Dermed kan man forkæle sig selv lidt og få ladt batterierne op, så man igen har masser af overskud til at forkæle familiens mindste, når man kommer hjem igen.

Selvforkælelse er en vigtig ting at holde i hævd, og det er måske også derfor, at weekendophold og romantiske indspark er en af de typisk barselsgaver til den lille ny familie. Det er vigtigt at huske hinanden, selvom barnet også er der, og det kan f.eks. gøres ved at drage ud i det blå i en weekend.

Få sneget romantiske aftener ind i hverdagen

Selvom der er meget stress og jag i hverdagen, så har man alligevel ofte et pusterum om aftenen, når barnet er lagt i seng. Dette pusterum har man brug for som par, men ofte er man så træt og udkørt, at man nærmest hopper på hovedet i seng. Her kan det være en god idé at aftale nogle særlige hverdagsaftener, hvor man forkæler hinanden som par - eller giver mulighed for, at ens partner kan forkæle sig selv lidt ekstra.

Der er mange måder at skabe de hyggelige stunder på, og det er i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænser for de påfund, man kan komme på. Hverdagsforkælelse er ikke noget, som ret mange under sig selv - men det er en nødvendighed, hvis man skal være en god forælder dag ud og dag ind.

Tag en eftermiddag fri til at gøre det, du trænger til

Hvis det er længe siden, man har forkælet sig selv, så kan det være en rigtig god idé at tage en eftermiddag ud af kalenderen, hvor man kan gøre lige det, man har lyst til. Det kan være, at man kan få tidligt fri fra arbejde og få sin partner til at hente børnene, så man måske kan ses med vennerne eller veninderne på en café, eller man kan bruge tiden på at blive klippet eller gøre noget andet for sig selv. Mulighederne er mange, og der skal være rum til selvforkælelse - også selvom man er forældre.

 

Skrevet af