Du er her:min barsel»Artikler»Tips og ideer»Flot graviditets- og ammevenligt tøj under hele barslen

Flot graviditets- og ammevenligt tøj under hele barslen

Skrevet af 
annonce billede

Der er meget at tænke på både under og efter graviditeten: barselsregler, fødselsplaner, navne og børneværelse, men det er vigtigt, at den kommende mor også tænker på sig selv og sit egent velvære. Et af de områder, der kan gøre en stor forskel, er tøjet – det er vigtigt at føle sig godt tilpas og kunne genkende sig selv, selvom der pludselig er en stor mave, både før og efter fødslen, der ikke var der, før du blev gravid.

Det kan især være den sidste tid, hvor du går på barsel, der er svær, for det kan være en udfordring at passe det ventetøj, du købte for bare en måned siden. Når du har født, er forventningen måske, at du hurtigt kan passe alt dit flotte, almindelige tøj igen, men det er ikke altid tilfældet, og det er derfor en god idé at have en plan B på det område også.

Det kan godt være en udfordring at finde tøj, der passer til den stil, du havde før din graviditet, og som du samtidig føler dig som dig selv og smuk i. Vi har dog nogle gode fif til, hvordan du finder tøj under graviditeten, og når du har født og skal til at amme – du behøver ikke gå på kompromis med stil, velvære og mode, bare fordi du ikke kan passe det tøj, du engang kunne, hvis du blot ved, hvad du skal kigge efter.

Komfortabelt ventetøj med glamour

Hvis vi kun kigger på tøj, der skal passe en fin, stor mave – og altså ikke nødvendigvis være ammevenligt – er især luftige, løse kjoler et hit eller fine toppe med et par jeans, der for eksempel har elastik over maven.

Kjoler kan sagtens bruges året rundt, for der findes masser af bløde, behagelige leggins og strømpebukser, der er lavet specielt til gravide. Både kjoler og toppe med bindebånd i taljen er smukke til en gravid mave, idet den fremhæves på den bedste måde, samtidig med at du får fremhævet din talje.

Det er også meget normalt at gå efter almindeligt tøj i en størrelse større, end du normalt ville bruge, hvis du ikke er til elastik og stræk, der ofte findes i decideret ventetøj. Både kjoler, løse bluser, skjorter og strømpebukser kan ofte passe gennem hele graviditeten, hvis du blot går en størrelse op.

Ammetøj kamufleret som stilede, moderigtige outfits

Fordelen ved at købe flot ventetøj, som du føler dig smuk og godt tilpas i, er, at du også kan bruge det, når du har født. For de fleste forsvinder maven ikke lige med det samme, og selvom den måske i dit tilfælde hurtigt bliver mere normal, kan det være, at du alligevel foretrækker det lidt løsere og komfortable tøj, du brugte gennem graviditeten.

Noget af det vigtigste at tænke over i forhold til tøjet efter fødslen er dog, om det er ammevenligt – det kan nemlig være en kæmpe fordel ikke at skulle kæmpe med tøjet, hver gang du skal amme. Modeshoppen Lykke by Lykke har et bredt sortiment af moderigtigt og behageligt ammetøj, der er specielt udvalgt til at gøre det nemmere for dig at amme, samtidig med at du ser smuk ud og er godt tilpas.

Det gennemgående tema for ammetøj er kjoler, buksedragter og overdele med udskæringer, der gør det nemt at trække den ene side til side, når du skal amme, samt knapper og lynlåse, der også hurtigt og nemt giver dig fri adgang til brystet.

Når du vælger et outfit, hvor du nemt kan komme til at amme, er det altså ingen sag også at se godt ud og være godt tilpas.

Du kan derfor roligt se dig om efter tøj, der passer dig både under og efter graviditeten, og som er perfekt til den nybagte mor, der både vil se godt ud, føle sig som en voksen, moderigtig kvinde og samtidig ikke være besværet af tøjet, når det bliver ammetid.

 

Skrevet af