Baby søvn er et af de emner, som flest nybagte forældre søger hjælp til. Mange oplever, at deres baby vågner ofte om natten, har korte lure eller har svært ved at falde til ro.
I denne guide forklarer vi hvordan spædbørns søvn fungerer, hvor meget babyer typisk sover, hvorfor babyer vågner om natten, og hvad der kan hjælpe dit barn til bedre søvn.
Mange forældre bliver overraskede over, hvor uforudsigelig babyers søvn kan være. Mange forestiller sig, at spædbørn sover det meste af tiden – men i virkeligheden vågner mange babyer ofte, har korte lure og kan have svært ved at falde til ro om aftenen.
Spædbørns søvn fungerer nemlig anderledes end voksnes. Babyers søvn hænger tæt sammen med deres udvikling, deres behov for nærhed og deres biologiske behov. Det betyder også, at det, der kan føles som “dårlig søvn”, ofte er helt normal spædbørns søvn.
Mange forældre møder samtidig mange forskellige råd om søvn. Nogle anbefaler faste skemaer eller søvntræning, mens andre fremhæver nærhed og samsovning. I virkeligheden findes der sjældent én løsning, der passer til alle familier.
Samsovning – at baby sover tæt på sine forældre – er almindeligt i mange familier og kulturer. For nogle gør det natten lettere, fordi det bliver nemmere at reagere hurtigt på barnet og hjælpe det tilbage i søvnen.
Hvis du vil forstå, hvorfor mange babyer sover bedst tæt på deres forældre, kan du læse:
Dit barn elsker at sove sammen med dig
Denne guide forklarer, hvordan baby søvn udvikler sig i det første leveår, hvorfor mange babyer vågner om natten, og hvad der kan hjælpe barnet med at finde ro til at sove.
Hvordan spædbørns søvn fungerer
Spædbørn sover anderledes end voksne. Deres søvn er lettere, mere opdelt og tæt knyttet til deres behov for mad, regulering og tryghed.
En vigtig forskel er længden på søvncyklusser. Hvor voksne typisk sover i cyklusser på omkring 90 minutter, varer en babys søvncyklus ofte kun 40–60 minutter. Når cyklussen slutter, vågner mange babyer kort for at orientere sig.
Nogle babyer falder hurtigt i søvn igen, mens andre har brug for hjælp til at finde ro. Derfor er det almindeligt, at en baby vågner om natten flere gange.
Mange forældre oplever derfor, at deres baby vågner hyppigt om natten. Hvis du oplever dette, kan du læse mere i vores guide om søvnproblemer
Spædbørn tilbringer også en større del af deres søvn i let søvn. I denne fase kan babyen bevæge sig, lave små lyde eller åbne øjnene kort. Det kan få det til at se ud som om barnet er ved at vågne, selvom det stadig sover.
Forskning viser samtidig, at søvn hos spædbørn er tæt forbundet med barnets evne til regulering. Babyer har endnu ikke fuldt udviklede systemer til at regulere puls, temperatur og stressniveau, og derfor kan forældres nærhed hjælpe barnet med at finde ro.
Nogle gange kan uro og hyppige opvågninger også hænge sammen med maveproblemer hos baby.
Du kan få et samlet overblik over årsager og hvad du kan gøre her:
Baby har ondt i maven - årsager og symptomer og hvad der kan hjælpe
Læs også vores andre guides om babys søvn
- Sådan får du dit barn til at sove igennem om natten
- Den gode putning – trygge rutiner ved sengetid
- Sådan forlænger du dit barns korte lure
Hvor meget søvn har babyer brug for?
Der findes ikke én præcis mængde søvn, der passer til alle børn. Men forskningen giver nogle gennemsnitlige retningslinjer for, hvor meget spædbørn typisk sover.
0–3 måneder
Nyfødte sover typisk omkring 14–17 timer i døgnet. Søvnen er dog meget ujævnt fordelt, og mange babyer skelner endnu ikke tydeligt mellem dag og nat.
I denne periode vågner mange babyer hver 2.–3. time for at spise. Derfor er det helt normalt, at en baby vågner flere gange i løbet af natten.
3–6 måneder
Fra omkring tre måneders alderen begynder mange babyer gradvist at udvikle en mere stabil døgnrytme.
De fleste sover omkring 13–15 timer i døgnet fordelt på nattesøvn og flere lure i løbet af dagen.
Nogle babyer begynder at sove længere stræk om natten, men det er stadig almindeligt med natlige opvågninger.
6–12 måneder
I denne periode sover de fleste babyer omkring 12–14 timer i døgnet.
Mange har nu to til tre lure i løbet af dagen og længere sammenhængende søvn om natten. Alligevel er det stadig almindeligt, at en baby vågner om natten.
Hvorfor babyer vågner om natten:
Når en baby vågner om natten, skyldes det sjældent kun én ting. Ofte er det en kombination af biologiske behov så som sult og tryghed og barnets behov for regulering.
Sult, tryghed og regulering
I de første måneder er sult en af de vigtigste årsager til natlige opvågninger. Babyers maver er små, og modermælk fordøjes relativt hurtigt.
Derfor har mange spædbørn behov for at spise flere gange i løbet af natten.
Spædbørn er biologisk indrettet til at søge deres omsorgspersoner.
Når de vågner mellem søvncyklusser, kan de have brug for nærhed, berøring eller en rolig stemme for at finde ro igen.
Udviklingsspring
I løbet af det første leveår gennemgår babyer mange udviklingsmæssige spring. De lærer blandt andet at rulle, sidde, kravle og forstå nye sanseindtryk.
Sådanne perioder kan gøre søvnen mere urolig.
Disse perioder kaldes ofte udviklingsspring eller tigerspring, og mange forældre oplever, at babyens søvn bliver mere urolig i disse faser.
Du kan læse mere om de forskellige Tigerspring/udviklingsspring i vores oversigt.
Overstimulering eller træthed
Nogle gange kan en baby, der ikke vil sove, være blevet overstimuleret eller overtræt. For mange indtryk sent på dagen kan gøre det sværere for barnet at falde til ro.
Hvad kan hjælpe babyer til bedre søvn?
Der findes ikke én metode, der virker for alle babyer og alle familier. Men der er nogle generelle tilgange, som kan støtte barnets søvn, og som virker for mange. Spædbørn er tæt knyttet til sine tætteste omsorgspersoner, så det har meget at sige, at de er i ro, er nærværende, kærlige og tager sig tid.
Derved er det også meget vigtigt, at der er en god stemning omkring barnet.
Følgende kan give ro til både mor, far og baby. Det er især:
Forudsigelige rutiner og en rolig overgang til natten
Små gentagelser før sengetid kan hjælpe barnet med at forstå, at det er tid til at sove. Det kan for eksempel være et bad, dæmpet lys, en sang eller amning.
Mange familier oplever, at rolige putterutiner gør det lettere for barnet at falde i søvn. Du kan læse mere i vores guide om Den gode putning - trygge rutiner ved puttetid
Rutiner behøver ikke være lange eller avancerede. Det vigtigste er, at de gentages på nogenlunde samme måde.
Mange babyer har gavn af, at tempoet sænkes i timerne før sengetid. Dæmpet lys og roligere aktiviteter kan hjælpe kroppen med at forberede sig på søvn.
Kropskontakt, samsovning og nærhed
Kropskontakt spiller en vigtig rolle i spædbørns søvn. At blive holdt, vugget eller ligge tæt på en forælder kan hjælpe barnet med at falde til ro.
Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at babyer sover i egen seng i samme rum som forældrene det første leveår, blandt andet for at reducere risikoen for vuggedød. Mange er glade for babysenge der kan kobles direkte på forældrenes seng.
Hvornår bliver søvnen lettere?
Mange forældre spørger, hvornår babyer begynder at sove igennem.
Hvis du ønsker konkrete råd til længere nattesøvn, kan du også læse vores guide:
Sådan hjælper du dit barn med at sove igennem om natten
Der findes ikke et bestemt tidspunkt. Nogle børn sover længere stræk allerede omkring 4–6 måneder, mens andre fortsat vågner om natten i længere tid.
For de fleste familier bliver søvnen gradvist lettere i takt med, at barnet udvikler en mere stabil døgnrytme.
For babyer hænger søvn tæt sammen med amning – især i de første måneder, hvor behovet for nærhed og hyppige måltider er stort.
Hvis du oplever udfordringer med amningen, kan det være en hjælp at få et samlet overblik:
Problemer med amning – de mest almindelige ammeproblemer
Når søvnen bliver svær
Selvom mange udfordringer med baby søvn er normale, kan der opstå perioder, hvor søvnen bliver meget belastende.
Det kan være en god idé at søge råd hos sundhedsplejersken eller egen læge, hvis barnet næsten ikke sover, virker utrøsteligt i længere perioder, eller hvis forældrene føler sig meget udmattede.
Kilder
Mindell, J. A., et al. (2016). Sleep patterns and sleep disturbances across childhood. Sleep Medicine Reviews.
Sundhedsstyrelsen (2022). Tryg søvn for spædbørn. www.sst.dk
Galland, B. C. et al. (2012). Normal sleep patterns in infants and children. Sleep Medicine Reviews.
National Sleep Foundation (2015). Sleep duration recommendations.
Middlemiss, W. et al. (2012). Infant sleep and stress regulation. Early Human Development.
Ofte stillede spørgsmål om baby søvn:
Hvor meget sover en baby?
De fleste spædbørn sover mellem 14 og 17 timer i døgnet i de første måneder.
Hvorfor vågner babyer om natten?
Babyer vågner ofte fordi de har brug for mad, regulering eller tryghed.
Hvornår begynder babyer at sove igennem?
Nogle babyer gør det omkring 4-6 måneder, men mange vågner stadig i løbet af det første år.
Læs også
Søvnproblemer hos små børn – sundhed og udvikling på spil
Dit barn elsker at sove sammen med dig
Kærligheden er ikke konfliktsky
Skrevet af Camilla Willumsen
På Min-Barsel deler Camilla Willumsen sin viden om indrestyret og bevidst forældreskab. Hun hjælper forældre med at stole på egne forældreevner og finde kærlige, holistiske løsninger, der styrker både barn, forældre og familien som helhed. Her skriver hun om integritet i forældreskabet og om modet til at lytte til sin indre stemme frem for samfundets forventninger.
Det er min opgave at beskytte mine børn og passe på dem efter bedste evne. Det er ikke min opgave at opretholde samfundsskabte praksisser og kulturelle normer, som jeg oplever er ubevidste og ukærlige, udelukkende for ikke at skabe røre.
Når vi er sammen med andre, som hviler i deres integritet, kan vi mærke, hvor vi har forladt os selv. Og når vi hviler i vores integritet, kan andre mennesker mærke, hvor de har forladt sig selv. Og det kan fremprovokere svære følelser. Det er helt ok, selvom det kan føles ubehageligt.
Kærlighed er ikke konfliktsky medløberi. Kærlighed er at gøre det, man må gøre. Kærlighed er at sige det, man må sige, uden at dømme sig selv eller andre. Når vi gør det, vi må gøre, så overlever vi ikke bare. Så lever vi. Vi lever et liv, vi kan stå inde for. Et fuldt liv. Et helt liv. Det betyder selvfølgelig ikke, at livet bliver hverken nemt eller smertefrit af den grund, og slet ikke “Instagram-pænt”, for det er ikke livets natur.
Det handler ikke om at leve op til ydre moralske dogmer. Eller ikke at begå fejl. Det handler heller ikke om at dyrke selvudvikling, fordi vi ikke tror, vi er gode nok, som vi er. Det handler om at mærke respekten for os selv og vores børn, så vi kan begynde at lytte til det, vores krop og indre stemme fortæller os.
Forældreskabet er en opdagelsesrejse
De fleste mennesker bærer på følelser af skam, som bringes med ind i forældreskabet. Skammen får os til at tvivle på, om vi er gode nok for vores egne børn.
Vores forestillinger om forældreskabet er ofte meget fastlåste. Disse forestillinger har sjældent noget at gøre med virkeligheden, som er konstant foranderlig. Forældreskabet er fyldt med udfordringer og udsving. Det er et livslangt eventyr og en opdagelsesrejse. Jeg tror på, at vi skal turde være os selv og prøve os frem. Hvis vi hele tiden forsøger at følge ydre instrukser, bliver vi mekaniske og fraværende. Det er jo ikke til at være i, hvis vi føler, at vores liv er en eksamen, vi kan dumpe til hver eneste dag.
Når vi er i gang med at slå os selv oven i hovedet, kan vi prøve at tænke på, at vi aldrig ville grine hånligt af et barn, der kæmper med at lære at gå. Selvom barnet har to ben, ville vi ikke tænke: “Sikke et latterligt barn. Det er for dårligt, at det ikke engang kan gå endnu. Det har jo for pokker to ben.”
Selvom vi er voksne, har vi brug for at blive mødt med samme forståelse. Når vi drager omsorg og tager ansvar for vores eget indre liv, befrier det både vores små og store børn for at skulle bære på vores bagage. At blive forældre handler i lige så høj grad om at blive forældre for os selv. At drage omsorg for alt det i os, som har brug for opmærksomhed og kærlighed. Det er måske den bedste gave, vi kan give vores børn.
Ovenstående er et uddrag fra forfatterens bog: Dit barn, dine beslutninger - holistiske veje gennem graviditet, fødsel og barnets første år.
Om forfatteren Camilla Willumsen
Camilla Willumsen udgav i 2023 bogen “Dit barn - dine beslutninger.
Camilla er uddannet lærer og cand.pæd. og har siden sin første fødsel i 2011 været optaget af præ- og perinatal psykologi, aware parenting og fødselskultur.
Hun samarbejder med helhedsorienterede fagfolk og inspirerer og støtter (kommende) forældre til at træffe bevidste valg og prioritere det, der er vigtigst.
Camilla udbyder foredrag, undervisning og rådgivning. Hendes første barn er født på Rigshospitalet og hendes andet barn er født hjemme.
Camilla tilbyder helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.
Se mere om Camilla Willumsen's rådgivning
Du kan booke en online helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab med Camilla og Uddrag fra forfatterens bog: Dit barn, dine beslutninger - holistiske veje gennem graviditet, fødsel og barnets første år.
På Min-Barsel deler Camilla Willumsen sin viden om indrestyret og bevidst forældreskab. Hun hjælper forældre med at stole på egne forældreevner og finde kærlige, holistiske løsninger, der styrker både barn, forældre og familien som helhed. Camilla guider også forældre i at navigere konstruktivt i mødet med sundhedsvæsen og institutioner. Til daglig rådgiver hun om alternativ og komplementær behandling til babyer og børn og giver råd til forældre, der overvejer forskellige behandlingsformer.
Mange prøver naturmedicin eller behandlinger som osteopati eller kranio sakral terapi for første gang, når de bliver forældre og står desperate med et barn, der græder mange timer i døgnet. Men det kan være overvældende og nærmest uoverskueligt at bevæge sig ud på ukendt grund i en periode af livet, hvor man ofte er langt mere sårbar og presset end ellers.
Mange forældre, jeg taler med, fortryder, at de ventede så længe med at få hjælp, når de oplever, hvor godt deres barn tager imod behandlingen. Andre oplever, at den behandling, de prøver, slet ikke har den virkning, som de havde håbet på.
Komplementær medicin og behandling er et broget felt. I Danmark har vi behandlere i verdensklasse. Samtidig findes der også en hel del, der pænt sagt er middelmådige, og hvor klienter føler sig snydt, fordi behandlerne lover alt muligt, som de ikke kan holde. Selvfølgelig er det også et spørgsmål om kemi imellem behandleren, den konkrete familie og det enkelte barns situation.
Derfor kan en behandler være den helt rigtige for én familie og ikke for en anden. Det kan være en god idé at tjekke op på behandlerens uddannelse(r) og erfaring, læse udtalelser fra klienter, bede om anbefalinger af en behandler, før du vælger, og tjekke, om behandleren har mange bookinger.
Men vigtigst af alt: Mærk efter. Brug din sunde fornuft. Dygtige behandlere påstår aldrig, at de kan hjælpe dig med alt. Dygtige behandlere forsøger også at styrke forældre og børn til at blive så selvhjulpne som muligt, således at de er mindst muligt afhængige af andres hjælp udefra.
Ovenstående er et uddrag fra forfatterens bog: Dit barn, dine beslutninger - holistiske veje gennem graviditet, fødsel og barnets første år.
Om forfatteren Camilla Willumsen
Camilla Willumsen udgav i 2023 bogen “Dit barn - dine beslutninger.
Camilla er uddannet lærer og cand.pæd. og har siden sin første fødsel i 2011 været optaget af præ- og perinatal psykologi, aware parenting og fødselskultur.
Hun samarbejder med helhedsorienterede fagfolk og inspirerer og støtter (kommende) forældre til at træffe bevidste valg og prioritere det, der er vigtigst.
Camilla udbyder foredrag, undervisning og rådgivning. Hendes første barn er født på Rigshospitalet og hendes andet barn er født hjemme.
Camilla tilbyder helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.
Se mere om Camilla Willumsen's rådgivning
Du kan booke en online helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab med Camilla og købe bogen her
På Min-Barsel deler Camilla Willumsen sin viden om indrestyret og bevidst forældreskab. Hun hjælper forældre med at stole på egne forældreevner og finde kærlige, holistiske løsninger, der styrker både barn, forældre og familien som helhed. Camilla guider også forældre i at navigere konstruktivt i mødet med sundhedsvæsen og institutioner. I dette uddrag af Camilla's bog Dit barn - dine beslutninger, sætter hun fokus på mødregrupper og peger på, hvordan de kan blive et trygt fællesskab frem for et sted præget af sammenligning og pres.
Barselsreglerne og barselskulturen i Danmark betyder, at mange kvinder er alene hjemme allerede 14 dage efter fødslen, når deres partner begynder på arbejde igen. At kvinder sidder i hvert deres hjem med hvert deres spædbarn, er på mange måder ulykkeligt. Der er ikke noget at sige til, at en hel del kvinder derfor også føler sig ulykkelige, når de er i denne situation.
Som nye forældre underlagt søvnmangel og fysisk og følelsesmæssig udmattelse har vi på dette tidspunkt i livet mere end nogensinde brug for samvær med mennesker, som vi kan slappe af og være os selv sammen med. En mødregruppe skal være et sted, hvor man oplever varme, støttende hænder i ryggen, så man kan sænke skuldrene. Den skal være et sted, hvor der er plads til, at man kan have det, som man har det.
Der er en risiko for, at mødregrupper ender ud i et sammenlignings-pres, hvis man fra start ikke er meget bevidst om den kultur, man får skabt.
F.eks. kan den konkurrence-syge, der findes i vores samfund, hurtigt blive en del af fundamentet i gruppen. Børnenes kompetencer bliver nemt fokus for opmærksomhed, og hvor godt de sover, spiser, ruller og pludrer, kan blive analyseret og sammenlignet, som gjaldt det livet selv. Nogle mødre oplever passivt aggressive kommentarer pakket ind som gode råd eller endnu værre udelukkelse eller udskamning, hvis man ikke deler holdninger med flertallet.
Forudsætningen for en tryg mødregruppe er, at den er bygget på et fundament af respekt for forskellighed og omsorg for hinanden. Det at man kan rumme, at der ikke er én rigtig måde at gøre tingene på, for hverken familie eller børn er ens. I gruppen skal man kunne støtte og trøste hinanden i stedet for at vurdere og dømme.
Det kan i nogle tilfælde være svært få skabt sådan et rum, når der ikke er én person, der faciliterer møderne, og hvis flere af mødrene ikke umiddelbart er på bølgelængde. De mange kvindecirkler, der bliver faciliteret disse år, kan man se som et udtryk for det store behov, mødre og kvinder i det hele taget har for at blive holdt om og lyttet til i et trygt og kærligt rum.
Ovenstående tekst er et uddrag fra forfatterens bog: Dit barn, dine beslutninger - holistiske veje gennem graviditet, fødsel og barnets første år.
Om forfatteren Camilla Willumsen
Camilla Willumsen udgav i 2023 bogen “Dit barn - dine beslutninger.
Camilla er uddannet lærer og cand.pæd. og har siden sin første fødsel i 2011 været optaget af præ- og perinatal psykologi, aware parenting og fødselskultur.
Hun samarbejder med helhedsorienterede fagfolk og inspirerer og støtter (kommende) forældre til at træffe bevidste valg og prioritere det, der er vigtigst.
Camilla udbyder foredrag, undervisning og rådgivning. Hendes første barn er født på Rigshospitalet og hendes andet barn er født hjemme.
Camilla tilbyder helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.
Se mere om Camilla Willumsen's rådgivning
Du kan booke en online helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab med Camilla og købe bogen her
Viborg Hospital dropper hue til nyfødte kort efter fødslen
På Regionshospitalet Viborg får nyfødte børn ikke længere hue på umiddelbart efter fødslen. Ændringen bygger på ny viden om hud-mod-hud-kontakt, temperaturregulering og tilknytning mellem mor og barn.
Regionshospitalet Viborg har ændret sin praksis, så nyfødte børn ikke længere får hue på kort efter fødslen. Beslutningen er truffet på baggrund af ny viden om, hvordan hud-mod-hud-kontakt mellem mor og barn understøtter både barnets temperaturregulering og den tidlige tilknytning.
Tidligere har det været almindelig praksis på danske fødeafsnit at give nyfødte en hue for at mindske varmetab. På Viborg Fødeafsnit tørres barnets hoved fortsat efter fødslen, og barnet svøbes, men får ikke hue på, så længe det ligger hud-mod-hud med moren.
Ifølge hospitalet er der ikke dokumentation for, at raske, fuldbårne nyfødte holder en mere stabil kropstemperatur med hue end uden i denne tidlige fase, når de er i tæt kontakt med deres mor. Samtidig peges der på, at duftstoffer fra barnets hoved og direkte hudkontakt spiller en vigtig rolle for den tidlige relation mellem mor og barn.
Fødeafsnittets personale informerer forældre om den ændrede praksis og baggrunden for beslutningen, så forældre ved, hvorfor barnet ikke længere får hue på som tidligere.
Kilde:
Regionshospitalet Viborg / Hospitalsenhed Midt:
https://www.hospitalsenhedmidt.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2025/nyfodte-far-ikke-langere-hue-pa-efter-fodslen/
Flere mænd på barsel efter nye regler
Antallet af mænd på barsel er steget markant i takt med nye regler for øremærket barsel. I juli 2025 var over 24.000 mænd på barselsdagpenge – næsten 60 % flere end i juli 2022.
Flere mænd vælger at holde barsel. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
I juli i år var over 24.000 mænd på barselsdagpenge. Det er knap 60 procent flere end i juli 2022. Stigningen er sket i kølvandet på indførelsen af nye regler for øremærket barsel, hvor 11 ugers orlov med barselsdagpenge er øremærket hver forælder.
Før regelændringen var to ugers barsel øremærket fædre og medforældre. Ifølge Helle Dalsgaard, rådgivningsleder i Sampension, er udviklingen positiv for ligestillingen. Hun peger på, at det gør en forskel for kvinders løn og pension, når de ikke i samme grad bærer hovedparten af barslen alene (Kristeligt Dagblad).
Antallet af mænd på barsel er steget markant de seneste tre år. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
I juli i år var over 24.000 mænd på barselsdagpenge. Det er knap 60 procent flere end i juli 2022. Stigningen er sket i kølvandet på indførelsen af nye regler for øremærket barsel, hvor 11 ugers orlov med barselsdagpenge er øremærket hver forælder.
Før regelændringen var to ugers barsel øremærket fædre og medforældre. Ifølge Helle Dalsgaard, rådgivningsleder i Sampension, er udviklingen positiv for ligestillingen. Hun peger på, at det gør en forskel for kvinders løn og pension, når de ikke i samme grad bærer hovedparten af barslen alene.
Kilde: Kristelig dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/markant-flere-maend-er-paa-barsel-efter-tre-aar-med-oeremaerkning
København lancerer gratis efterfødselstilbud: Skal hjælpe over 1.000 kvinder om året
Københavns Kommune går nye veje for at styrke kvinders sundhed efter fødslen. Et nyt, gratis efterfødselstilbud skal sikre, at både nybagte og tidligere fødende kvinder får adgang til den hjælp, som mange i årevis har manglet. Tilbuddet rummer grundige undersøgelser, individuel planlægning, genoptræning og opfølgning – og er en del af kommunens mål om at tage kvinders efterfødselsgener langt mere alvorligt end tidligere.
Mange kvinder oplever gener – men får ikke hjælp
Efter fødslen kæmper mange kvinder med følger som bækkenbundsproblemer, smerter, kejsersnitsar, inkontinens, tyngdefornemmelse og andre udfordringer, der påvirker hverdagen. For mange bliver generne reduceret til et “det er normalt”, og hjælpen begrænser sig ofte til smertestillende og en opfordring til at se tiden an.
Med det nye tilbud ønsker kommunen at gøre op med den tilgang og give kvinder specialiseret støtte, før problemerne bliver kroniske.
Gratis for borgere i København
Tilbuddet er gratis for alle kvinder, der bor i Københavns Kommune. Det omfatter:
- Et indledende, grundigt tjek hos en fagperson med speciale i efterfødselsproblematikker
- En individuel plan tilpasset kvindens behov og gener
- Genoptræning og øvelser målrettet bækkenbund, core og mobilitet
- Opfølgning efter behov
Tilbuddet er bemandet af fysioterapeuter, jordemødre og andre sundhedsprofessionelle med særlig viden om kvinders krop efter fødslen.
Udvidet, så flere kan få hjælp – også kvinder der fødte for mange år siden
Efter en stor interesse i de første måneder er initiativet allerede blevet udvidet som del af kommunens budgetaftale. Udvidelsen betyder, at kommunen forventer at kunne hjælpe mere end 1.000 kvinder om året, når ordningen er fuldt indfaset.
Hvor tilbud tidligere typisk var målrettet kvinder inden for det første halvandet år efter fødslen, har Københavns Kommune nu valgt også at åbne dørene for kvinder, der fødte for flere år siden, men som stadig oplever smerter, utryghed eller begrænsninger i hverdagen.
Nyt online-værktøj til alle kvinder og partnere
Samtidig har kommunen lanceret et gratis online-værktøj: Efter fødslen – krop og sundhed.
Her kan alle – også uden for kommunen – få adgang til viden om:
- typiske gener efter fødslen
- øvelser og bækkenbundstræning
- seksualitet og samliv efter fødslen
- fysisk aktivitet
- genoptræning og gode hverdagsrutiner
Værktøjet er udviklet af sundhedsprofessionelle og kan bruges både af kvinder og deres partnere.
Et skridt mod bedre behandling af kvinders sundhed
Med det nye tilbud markerer København sig som den første kommune i Danmark med et så omfattende og gratis efterfødselstilbud. Målet er klart: at alle kvinder skal mødes med omsorg, faglighed og konkret hjælp – ikke blot smertestillende og beskeder om at “vente og se”.
Med både fysisk genoptræning, individuelle planer og online-ressourcer ønsker kommunen at sikre, at mødre ikke står alene efter en fødsel, og at kvinders helbred behandles med den alvor, det fortjener.
Fakta
- Halvdelen af alle fødende kvinder får bristninger i underlivet efter fødslen, men i dag er det kun de allermest alvorlige tilfælde, der henvises via en genoptræningsplan til et kommunalt tilbud.
- Op mod 30% af de fødende kvinder oplever inkontinens, men de får i dag ikke tilbud om inkontinensbehandling.
- Flere end halvdelen af kvinder, som har født, oplever, at mavemusklerne glider lidt eller meget fra hinanden under graviditeten. I langt de fleste tilfælde er behandling ikke påkrævet, men vejledning og undervisning om tilstanden er vigtig for kvinder, der har behov. Dertil kommer usikkerhed om, hvilken og hvor meget fysisk aktivitet man kan deltage i som nybagt mor, og det fører til, at mange bliver fysisk inaktive.
- Det nye efterfødselstilbud vil – ud over at tilbyde behandling og træning – også kunne hjælpe kvinder med overblik over de øvrige efterfødselstilbud i den private og kommunale sektor og vejlede kvinderne om, hvor der er tilbud i den fødendes nærområde, som matcher behovet. Tilbuddet tænkes dermed sammen med eksisterende netværk og frivillige organisationer.
- Tilbuddet sammentænkes med det nyudviklede digitale undervisningstilbud ‘efter fødslen’, som også udbydes af Københavns Kommune med opstart senere på året. Det er et gratis onlinetilbud målrettet alle kvinder, der har født, og deres partnere. Tilbuddet indeholder træningsvideoer og information udviklet i samarbejde med relevant sundhedspersonale.
Kilde: https://www.kk.dk/nyheder/kvinder-i-koebenhavn-skal-have-bedre-hjaelp-efter-foedsler
Folketinget dabatterer forslag om landsdækkende efterfødselsklinikker
Folketinget behandler i dag kl. 10.00 et borgerforslag om at erstatte det traditionelle 8-ugers lægetjek med landsdækkende efterfødselsklinikker, der skal styrke den tidlige indsats for nybagte mødres helbred.
I dag, fredag den 12. december, tager Folketinget et aktuelt borgerforslag op til debat. Forslaget går ud på at erstatte det nuværende 8-ugers tjek hos de praktiserende læger med landsdækkende efterfødselsklinikker.
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. En af kvinderne bag forslaget er influenceren og mor til 6, Michella Morsi, der på egen krop har oplevet, at efterfødselshjælpen har manglet.
Formålet er at styrke den tidlige indsats over for nybagte mødres helbred. Mange kvinder oplever fysiske komplikationer efter fødslen, som enten ikke opdages eller ikke håndteres tilstrækkeligt.
Forslagsstillerne peger derfor på behovet for et tværfagligt tilbud, hvor mødre 6–8 uger efter fødslen kan få en samlet vurdering samt adgang til behandling, genoptræning og opfølgning ved vedvarende gener.
Debatten i Folketinget i dag, bliver et vigtigt pejlemærke for, hvordan efterfødselsområdet fremover kan styrkes i Danmark.
København er den eneste kommune i landet der har et decideret efterfødselstilbud, der hjælper kvinder med fysiske efterfødselsproblematikker.: København lancerer gratis efterfødselstilbud
Følg behandlingen i Folketinget lige her fra kl. 10.00 via dette link: https://ft.pulse.ly/9qz3jvtqfk
Kilde: Altinget: https://www.altinget.dk/kalender/59437
Brugen af vægttabsmedicin stiger markant blandt nybagte mødre
Et nyt studie viser en kraftig stigning i brugen af GLP-1-medicin efter fødslen, særligt efter introduktionen af Wegovy.
Et nyt studie offentliggjort i det anerkendte tidsskrift JAMA viser, at brugen af vægttabsmedicin blandt nybagte mødre er steget betydeligt. Forskerne har analyseret udviklingen i forbruget af GLP-1-baseret medicin i perioden efter fødslen og har taget udgangspunkt i danske registerdata.
Bag forskningen står Mette Bliddal, lektor ved Forskningsenheden for Gynækologi og Obstetrik på Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Studiet inkluderer kvinder, der har indløst en recept på vægttabsmedicin i løbet af de første seks måneder efter fødslen.
Ifølge Mette Bliddal peger tallene på en markant ændring i medicinforbruget.
– Vi ser en tydelig og kraftig stigning i brugen af vægttabsmedicin blandt kvinder kort efter fødslen, især efter Wegovy blev tilgængelig på markedet, siger hun.
Selv om brugen af vægttabsmedicin som semaglutid er steget markant, findes der hverken i Danmark eller USA solide studier, der undersøger sikkerheden ved at bruge medicinen lige efter fødslen eller under amning.
De få eksisterende undersøgelser der er, bygger på meget små datagrundlag og kan derfor ikke bruges til at konkludere, om behandlingen er sikker for spædbørn eller påvirker mælkeproduktionen.
Der findes en såkaldt Præparatanmeldelse: Wegovy (Semaglutid) på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Lægemidlets indikation retter sig mod personer med overvægt eller fedme generelt— og der er ikke separate godkendelser eller evidensbaserede retningslinjer for brug hos nybagte mødre eller under amning.
I den generelle kommunikation fra Sundhedsstyrelsen understreges, at Wegovy ikke bør være førstevalg til overvægt, men kun anvendes efter konkret lægefaglig vurdering og som supplement til kost og motion.
Kilde: Tv2Fyn
kilde: Sundhedsstyrelsen
Mange kvinder står alene med fødselsskader: Region vil udvide tilbuddene
Mange kvinder oplever fysiske komplikationer efter en fødsel, men de offentlige tilbud om behandling er begrænsede. Et nyt regionalt initiativ skal sikre bedre opfølgning og mere lige adgang til hjælp for nybagte mødre.
Hvert år fødes tusindvis af børn i Region Syddanmark, og for mange kvinder følger der fysiske eftervirkninger i tiden efter fødslen. Fødselsskader som bristninger, inkontinens, delte mavemuskler og bækkenproblemer er udbredte, men de eksisterende tilbud om behandling og opfølgning er begrænsede. Derfor arbejdes der nu på at styrke efterfødselshjælpen, så flere kvinder får den støtte, de har brug for.
SF i Region Syddanmark vil derfor afsætte i alt ti millioner kroner til etablering af efterfødselsklinikker på regionens fire fødeafdelinger. Ifølge Annette Blynel, der forventes at få en central rolle for SF i regionen som formand for det fynske sundhedsråd, er der tale om et område, hvor behovet hidtil har været undervurderet.
– Det handler ikke om at skabe et behov, men om at reagere på et behov, der allerede eksisterer. Kun kvinder, der har haft mulighed for at betale for privat behandling, har haft adgang til den nødvendige hjælp. Vi ønsker, at alle kvinder – uanset økonomi – skal kunne få et tilbud, hvis der er behov for det, siger hun.
Initiativet er blandt andet inspireret af et borgerforslag om landsdækkende efterfødselsklinikker, fremsat af flerlingemoderen Michella Meier Morsi. Forslaget har vist, at mange kvinder efterspørger bedre opfølgning efter fødslen, og det ønsker SF at imødekomme.
Region Syddanmark har allerede afsat tre millioner kroner til området. SF foreslår at tilføre yderligere syv millioner og fremhæver, at en tidlig indsats kan være en god investering.
– Følgerne af fødselsskader påvirker også resten af sundhedsvæsenet. En hurtig og målrettet indsats er derfor både en fordel for kvinderne og for økonomien, siger Annette Blynel.
SF vurderer, at omkring 1.500 kvinder årligt vil kunne få hjælp, hvis forslaget vedtages i regionsrådet.
Kilde: Kilde: TV 2 Fyn