På Min-Barsel deler Camilla Willumsen sin viden om indrestyret og bevidst forældreskab. Hun hjælper forældre med at stole på egne forældreevner og finde kærlige, holistiske løsninger, der styrker både barn, forældre og familien som helhed. Camilla guider også forældre i at navigere konstruktivt i mødet med sundhedsvæsen og institutioner. Til daglig rådgiver hun om alternativ og komplementær behandling til babyer og børn og giver råd til forældre, der overvejer forskellige behandlingsformer.
Mange prøver naturmedicin eller behandlinger som osteopati eller kranio sakral terapi for første gang, når de bliver forældre og står desperate med et barn, der græder mange timer i døgnet. Men det kan være overvældende og nærmest uoverskueligt at bevæge sig ud på ukendt grund i en periode af livet, hvor man ofte er langt mere sårbar og presset end ellers.
Mange forældre, jeg taler med, fortryder, at de ventede så længe med at få hjælp, når de oplever, hvor godt deres barn tager imod behandlingen. Andre oplever, at den behandling, de prøver, slet ikke har den virkning, som de havde håbet på.
Komplementær medicin og behandling er et broget felt. I Danmark har vi behandlere i verdensklasse. Samtidig findes der også en hel del, der pænt sagt er middelmådige, og hvor klienter føler sig snydt, fordi behandlerne lover alt muligt, som de ikke kan holde. Selvfølgelig er det også et spørgsmål om kemi imellem behandleren, den konkrete familie og det enkelte barns situation.
Derfor kan en behandler være den helt rigtige for én familie og ikke for en anden. Det kan være en god idé at tjekke op på behandlerens uddannelse(r) og erfaring, læse udtalelser fra klienter, bede om anbefalinger af en behandler, før du vælger, og tjekke, om behandleren har mange bookinger.
Men vigtigst af alt: Mærk efter. Brug din sunde fornuft. Dygtige behandlere påstår aldrig, at de kan hjælpe dig med alt. Dygtige behandlere forsøger også at styrke forældre og børn til at blive så selvhjulpne som muligt, således at de er mindst muligt afhængige af andres hjælp udefra.
Ovenstående er et uddrag fra forfatterens bog: Dit barn, dine beslutninger - holistiske veje gennem graviditet, fødsel og barnets første år.
Om forfatteren Camilla Willumsen
Camilla Willumsen udgav i 2023 bogen “Dit barn - dine beslutninger.
Camilla er uddannet lærer og cand.pæd. og har siden sin første fødsel i 2011 været optaget af præ- og perinatal psykologi, aware parenting og fødselskultur.
Hun samarbejder med helhedsorienterede fagfolk og inspirerer og støtter (kommende) forældre til at træffe bevidste valg og prioritere det, der er vigtigst.
Camilla udbyder foredrag, undervisning og rådgivning. Hendes første barn er født på Rigshospitalet og hendes andet barn er født hjemme.
Camilla tilbyder helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.
Se mere om Camilla Willumsen's rådgivning
Du kan booke en online helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab med Camilla og købe bogen her
På Min-Barsel deler Camilla Willumsen sin viden om indrestyret og bevidst forældreskab. Hun hjælper forældre med at stole på egne forældreevner og finde kærlige, holistiske løsninger, der styrker både barn, forældre og familien som helhed. Camilla guider også forældre i at navigere konstruktivt i mødet med sundhedsvæsen og institutioner. I dette uddrag af Camilla's bog Dit barn - dine beslutninger, sætter hun fokus på mødregrupper og peger på, hvordan de kan blive et trygt fællesskab frem for et sted præget af sammenligning og pres.
Barselsreglerne og barselskulturen i Danmark betyder, at mange kvinder er alene hjemme allerede 14 dage efter fødslen, når deres partner begynder på arbejde igen. At kvinder sidder i hvert deres hjem med hvert deres spædbarn, er på mange måder ulykkeligt. Der er ikke noget at sige til, at en hel del kvinder derfor også føler sig ulykkelige, når de er i denne situation.
Som nye forældre underlagt søvnmangel og fysisk og følelsesmæssig udmattelse har vi på dette tidspunkt i livet mere end nogensinde brug for samvær med mennesker, som vi kan slappe af og være os selv sammen med. En mødregruppe skal være et sted, hvor man oplever varme, støttende hænder i ryggen, så man kan sænke skuldrene. Den skal være et sted, hvor der er plads til, at man kan have det, som man har det.
Der er en risiko for, at mødregrupper ender ud i et sammenlignings-pres, hvis man fra start ikke er meget bevidst om den kultur, man får skabt.
F.eks. kan den konkurrence-syge, der findes i vores samfund, hurtigt blive en del af fundamentet i gruppen. Børnenes kompetencer bliver nemt fokus for opmærksomhed, og hvor godt de sover, spiser, ruller og pludrer, kan blive analyseret og sammenlignet, som gjaldt det livet selv. Nogle mødre oplever passivt aggressive kommentarer pakket ind som gode råd eller endnu værre udelukkelse eller udskamning, hvis man ikke deler holdninger med flertallet.
Forudsætningen for en tryg mødregruppe er, at den er bygget på et fundament af respekt for forskellighed og omsorg for hinanden. Det at man kan rumme, at der ikke er én rigtig måde at gøre tingene på, for hverken familie eller børn er ens. I gruppen skal man kunne støtte og trøste hinanden i stedet for at vurdere og dømme.
Det kan i nogle tilfælde være svært få skabt sådan et rum, når der ikke er én person, der faciliterer møderne, og hvis flere af mødrene ikke umiddelbart er på bølgelængde. De mange kvindecirkler, der bliver faciliteret disse år, kan man se som et udtryk for det store behov, mødre og kvinder i det hele taget har for at blive holdt om og lyttet til i et trygt og kærligt rum.
Ovenstående tekst er et uddrag fra forfatterens bog: Dit barn, dine beslutninger - holistiske veje gennem graviditet, fødsel og barnets første år.
Om forfatteren Camilla Willumsen
Camilla Willumsen udgav i 2023 bogen “Dit barn - dine beslutninger.
Camilla er uddannet lærer og cand.pæd. og har siden sin første fødsel i 2011 været optaget af præ- og perinatal psykologi, aware parenting og fødselskultur.
Hun samarbejder med helhedsorienterede fagfolk og inspirerer og støtter (kommende) forældre til at træffe bevidste valg og prioritere det, der er vigtigst.
Camilla udbyder foredrag, undervisning og rådgivning. Hendes første barn er født på Rigshospitalet og hendes andet barn er født hjemme.
Camilla tilbyder helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.
Se mere om Camilla Willumsen's rådgivning
Du kan booke en online helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab med Camilla og købe bogen her
Viborg Hospital dropper hue til nyfødte kort efter fødslen
På Regionshospitalet Viborg får nyfødte børn ikke længere hue på umiddelbart efter fødslen. Ændringen bygger på ny viden om hud-mod-hud-kontakt, temperaturregulering og tilknytning mellem mor og barn.
Regionshospitalet Viborg har ændret sin praksis, så nyfødte børn ikke længere får hue på kort efter fødslen. Beslutningen er truffet på baggrund af ny viden om, hvordan hud-mod-hud-kontakt mellem mor og barn understøtter både barnets temperaturregulering og den tidlige tilknytning.
Tidligere har det været almindelig praksis på danske fødeafsnit at give nyfødte en hue for at mindske varmetab. På Viborg Fødeafsnit tørres barnets hoved fortsat efter fødslen, og barnet svøbes, men får ikke hue på, så længe det ligger hud-mod-hud med moren.
Ifølge hospitalet er der ikke dokumentation for, at raske, fuldbårne nyfødte holder en mere stabil kropstemperatur med hue end uden i denne tidlige fase, når de er i tæt kontakt med deres mor. Samtidig peges der på, at duftstoffer fra barnets hoved og direkte hudkontakt spiller en vigtig rolle for den tidlige relation mellem mor og barn.
Fødeafsnittets personale informerer forældre om den ændrede praksis og baggrunden for beslutningen, så forældre ved, hvorfor barnet ikke længere får hue på som tidligere.
Kilde:
Regionshospitalet Viborg / Hospitalsenhed Midt:
https://www.hospitalsenhedmidt.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2025/nyfodte-far-ikke-langere-hue-pa-efter-fodslen/
Flere mænd på barsel efter nye regler
Antallet af mænd på barsel er steget markant i takt med nye regler for øremærket barsel. I juli 2025 var over 24.000 mænd på barselsdagpenge – næsten 60 % flere end i juli 2022.
Flere mænd vælger at holde barsel. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
I juli i år var over 24.000 mænd på barselsdagpenge. Det er knap 60 procent flere end i juli 2022. Stigningen er sket i kølvandet på indførelsen af nye regler for øremærket barsel, hvor 11 ugers orlov med barselsdagpenge er øremærket hver forælder.
Før regelændringen var to ugers barsel øremærket fædre og medforældre. Ifølge Helle Dalsgaard, rådgivningsleder i Sampension, er udviklingen positiv for ligestillingen. Hun peger på, at det gør en forskel for kvinders løn og pension, når de ikke i samme grad bærer hovedparten af barslen alene (Kristeligt Dagblad).
Antallet af mænd på barsel er steget markant de seneste tre år. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
I juli i år var over 24.000 mænd på barselsdagpenge. Det er knap 60 procent flere end i juli 2022. Stigningen er sket i kølvandet på indførelsen af nye regler for øremærket barsel, hvor 11 ugers orlov med barselsdagpenge er øremærket hver forælder.
Før regelændringen var to ugers barsel øremærket fædre og medforældre. Ifølge Helle Dalsgaard, rådgivningsleder i Sampension, er udviklingen positiv for ligestillingen. Hun peger på, at det gør en forskel for kvinders løn og pension, når de ikke i samme grad bærer hovedparten af barslen alene.
Kilde: Kristelig dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/markant-flere-maend-er-paa-barsel-efter-tre-aar-med-oeremaerkning
København lancerer gratis efterfødselstilbud: Skal hjælpe over 1.000 kvinder om året
Københavns Kommune går nye veje for at styrke kvinders sundhed efter fødslen. Et nyt, gratis efterfødselstilbud skal sikre, at både nybagte og tidligere fødende kvinder får adgang til den hjælp, som mange i årevis har manglet. Tilbuddet rummer grundige undersøgelser, individuel planlægning, genoptræning og opfølgning – og er en del af kommunens mål om at tage kvinders efterfødselsgener langt mere alvorligt end tidligere.
Mange kvinder oplever gener – men får ikke hjælp
Efter fødslen kæmper mange kvinder med følger som bækkenbundsproblemer, smerter, kejsersnitsar, inkontinens, tyngdefornemmelse og andre udfordringer, der påvirker hverdagen. For mange bliver generne reduceret til et “det er normalt”, og hjælpen begrænser sig ofte til smertestillende og en opfordring til at se tiden an.
Med det nye tilbud ønsker kommunen at gøre op med den tilgang og give kvinder specialiseret støtte, før problemerne bliver kroniske.
Gratis for borgere i København
Tilbuddet er gratis for alle kvinder, der bor i Københavns Kommune. Det omfatter:
- Et indledende, grundigt tjek hos en fagperson med speciale i efterfødselsproblematikker
- En individuel plan tilpasset kvindens behov og gener
- Genoptræning og øvelser målrettet bækkenbund, core og mobilitet
- Opfølgning efter behov
Tilbuddet er bemandet af fysioterapeuter, jordemødre og andre sundhedsprofessionelle med særlig viden om kvinders krop efter fødslen.
Udvidet, så flere kan få hjælp – også kvinder der fødte for mange år siden
Efter en stor interesse i de første måneder er initiativet allerede blevet udvidet som del af kommunens budgetaftale. Udvidelsen betyder, at kommunen forventer at kunne hjælpe mere end 1.000 kvinder om året, når ordningen er fuldt indfaset.
Hvor tilbud tidligere typisk var målrettet kvinder inden for det første halvandet år efter fødslen, har Københavns Kommune nu valgt også at åbne dørene for kvinder, der fødte for flere år siden, men som stadig oplever smerter, utryghed eller begrænsninger i hverdagen.
Nyt online-værktøj til alle kvinder og partnere
Samtidig har kommunen lanceret et gratis online-værktøj: Efter fødslen – krop og sundhed.
Her kan alle – også uden for kommunen – få adgang til viden om:
- typiske gener efter fødslen
- øvelser og bækkenbundstræning
- seksualitet og samliv efter fødslen
- fysisk aktivitet
- genoptræning og gode hverdagsrutiner
Værktøjet er udviklet af sundhedsprofessionelle og kan bruges både af kvinder og deres partnere.
Et skridt mod bedre behandling af kvinders sundhed
Med det nye tilbud markerer København sig som den første kommune i Danmark med et så omfattende og gratis efterfødselstilbud. Målet er klart: at alle kvinder skal mødes med omsorg, faglighed og konkret hjælp – ikke blot smertestillende og beskeder om at “vente og se”.
Med både fysisk genoptræning, individuelle planer og online-ressourcer ønsker kommunen at sikre, at mødre ikke står alene efter en fødsel, og at kvinders helbred behandles med den alvor, det fortjener.
Fakta
- Halvdelen af alle fødende kvinder får bristninger i underlivet efter fødslen, men i dag er det kun de allermest alvorlige tilfælde, der henvises via en genoptræningsplan til et kommunalt tilbud.
- Op mod 30% af de fødende kvinder oplever inkontinens, men de får i dag ikke tilbud om inkontinensbehandling.
- Flere end halvdelen af kvinder, som har født, oplever, at mavemusklerne glider lidt eller meget fra hinanden under graviditeten. I langt de fleste tilfælde er behandling ikke påkrævet, men vejledning og undervisning om tilstanden er vigtig for kvinder, der har behov. Dertil kommer usikkerhed om, hvilken og hvor meget fysisk aktivitet man kan deltage i som nybagt mor, og det fører til, at mange bliver fysisk inaktive.
- Det nye efterfødselstilbud vil – ud over at tilbyde behandling og træning – også kunne hjælpe kvinder med overblik over de øvrige efterfødselstilbud i den private og kommunale sektor og vejlede kvinderne om, hvor der er tilbud i den fødendes nærområde, som matcher behovet. Tilbuddet tænkes dermed sammen med eksisterende netværk og frivillige organisationer.
- Tilbuddet sammentænkes med det nyudviklede digitale undervisningstilbud ‘efter fødslen’, som også udbydes af Københavns Kommune med opstart senere på året. Det er et gratis onlinetilbud målrettet alle kvinder, der har født, og deres partnere. Tilbuddet indeholder træningsvideoer og information udviklet i samarbejde med relevant sundhedspersonale.
Kilde: https://www.kk.dk/nyheder/kvinder-i-koebenhavn-skal-have-bedre-hjaelp-efter-foedsler
Folketinget dabatterer forslag om landsdækkende efterfødselsklinikker
Folketinget behandler i dag kl. 10.00 et borgerforslag om at erstatte det traditionelle 8-ugers lægetjek med landsdækkende efterfødselsklinikker, der skal styrke den tidlige indsats for nybagte mødres helbred.
I dag, fredag den 12. december, tager Folketinget et aktuelt borgerforslag op til debat. Forslaget går ud på at erstatte det nuværende 8-ugers tjek hos de praktiserende læger med landsdækkende efterfødselsklinikker.
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra borgere, der kræves for at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i Folketinget. En af kvinderne bag forslaget er influenceren og mor til 6, Michella Morsi, der på egen krop har oplevet, at efterfødselshjælpen har manglet.
Formålet er at styrke den tidlige indsats over for nybagte mødres helbred. Mange kvinder oplever fysiske komplikationer efter fødslen, som enten ikke opdages eller ikke håndteres tilstrækkeligt.
Forslagsstillerne peger derfor på behovet for et tværfagligt tilbud, hvor mødre 6–8 uger efter fødslen kan få en samlet vurdering samt adgang til behandling, genoptræning og opfølgning ved vedvarende gener.
Debatten i Folketinget i dag, bliver et vigtigt pejlemærke for, hvordan efterfødselsområdet fremover kan styrkes i Danmark.
København er den eneste kommune i landet der har et decideret efterfødselstilbud, der hjælper kvinder med fysiske efterfødselsproblematikker.: København lancerer gratis efterfødselstilbud
Følg behandlingen i Folketinget lige her fra kl. 10.00 via dette link: https://ft.pulse.ly/9qz3jvtqfk
Kilde: Altinget: https://www.altinget.dk/kalender/59437
Brugen af vægttabsmedicin stiger markant blandt nybagte mødre
Et nyt studie viser en kraftig stigning i brugen af GLP-1-medicin efter fødslen, særligt efter introduktionen af Wegovy.
Et nyt studie offentliggjort i det anerkendte tidsskrift JAMA viser, at brugen af vægttabsmedicin blandt nybagte mødre er steget betydeligt. Forskerne har analyseret udviklingen i forbruget af GLP-1-baseret medicin i perioden efter fødslen og har taget udgangspunkt i danske registerdata.
Bag forskningen står Mette Bliddal, lektor ved Forskningsenheden for Gynækologi og Obstetrik på Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Studiet inkluderer kvinder, der har indløst en recept på vægttabsmedicin i løbet af de første seks måneder efter fødslen.
Ifølge Mette Bliddal peger tallene på en markant ændring i medicinforbruget.
– Vi ser en tydelig og kraftig stigning i brugen af vægttabsmedicin blandt kvinder kort efter fødslen, især efter Wegovy blev tilgængelig på markedet, siger hun.
Selv om brugen af vægttabsmedicin som semaglutid er steget markant, findes der hverken i Danmark eller USA solide studier, der undersøger sikkerheden ved at bruge medicinen lige efter fødslen eller under amning.
De få eksisterende undersøgelser der er, bygger på meget små datagrundlag og kan derfor ikke bruges til at konkludere, om behandlingen er sikker for spædbørn eller påvirker mælkeproduktionen.
Der findes en såkaldt Præparatanmeldelse: Wegovy (Semaglutid) på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Lægemidlets indikation retter sig mod personer med overvægt eller fedme generelt— og der er ikke separate godkendelser eller evidensbaserede retningslinjer for brug hos nybagte mødre eller under amning.
I den generelle kommunikation fra Sundhedsstyrelsen understreges, at Wegovy ikke bør være førstevalg til overvægt, men kun anvendes efter konkret lægefaglig vurdering og som supplement til kost og motion.
Kilde: Tv2Fyn
kilde: Sundhedsstyrelsen
Mange kvinder står alene med fødselsskader: Region vil udvide tilbuddene
Mange kvinder oplever fysiske komplikationer efter en fødsel, men de offentlige tilbud om behandling er begrænsede. Et nyt regionalt initiativ skal sikre bedre opfølgning og mere lige adgang til hjælp for nybagte mødre.
Hvert år fødes tusindvis af børn i Region Syddanmark, og for mange kvinder følger der fysiske eftervirkninger i tiden efter fødslen. Fødselsskader som bristninger, inkontinens, delte mavemuskler og bækkenproblemer er udbredte, men de eksisterende tilbud om behandling og opfølgning er begrænsede. Derfor arbejdes der nu på at styrke efterfødselshjælpen, så flere kvinder får den støtte, de har brug for.
SF i Region Syddanmark vil derfor afsætte i alt ti millioner kroner til etablering af efterfødselsklinikker på regionens fire fødeafdelinger. Ifølge Annette Blynel, der forventes at få en central rolle for SF i regionen som formand for det fynske sundhedsråd, er der tale om et område, hvor behovet hidtil har været undervurderet.
– Det handler ikke om at skabe et behov, men om at reagere på et behov, der allerede eksisterer. Kun kvinder, der har haft mulighed for at betale for privat behandling, har haft adgang til den nødvendige hjælp. Vi ønsker, at alle kvinder – uanset økonomi – skal kunne få et tilbud, hvis der er behov for det, siger hun.
Initiativet er blandt andet inspireret af et borgerforslag om landsdækkende efterfødselsklinikker, fremsat af flerlingemoderen Michella Meier Morsi. Forslaget har vist, at mange kvinder efterspørger bedre opfølgning efter fødslen, og det ønsker SF at imødekomme.
Region Syddanmark har allerede afsat tre millioner kroner til området. SF foreslår at tilføre yderligere syv millioner og fremhæver, at en tidlig indsats kan være en god investering.
– Følgerne af fødselsskader påvirker også resten af sundhedsvæsenet. En hurtig og målrettet indsats er derfor både en fordel for kvinderne og for økonomien, siger Annette Blynel.
SF vurderer, at omkring 1.500 kvinder årligt vil kunne få hjælp, hvis forslaget vedtages i regionsrådet.
Kilde: Kilde: TV 2 Fyn
Hjemmefødselsordning og Roskilde Fødeklinik bevares i Region Øst
Den nye konstitueringsaftale i Region Øst sikrer, at både Hjemmefødselsordningen Sjælland og Roskilde Fødeklinik fortsætter. Aftalen fastholder frit valg mellem fødetilbud og bevarer de eksisterende ordninger til glæde for kommende forældre.
I flere måneder har jordemødrene fra Hjemmefødselsordningen Sjælland opsøgt politikere, der var opstillet til den nye Region Øst, og fortalt om betydningen af ordningen for de fødende.
De mange samtaler, som jordemødrene har haft med politikere, ser nu ud til at have båret frugt: Hjemmefødselsordningen Sjælland består i den nye Region Øst.
Det fremgår af den konstitueringsaftale, som de seks aftalepartier Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Enhedslisten, Moderaterne og Konservative står bag efter lange forhandlinger på valgnatten.
I aftaleteksten står der blandt andet:
"Vi ønsker at fastholde, at der er reelt frit valg mellem fødetilbud, og at de nuværende og velfungerende hjemmefødselsordninger består, og at der også er et tilbud via den private fødeklinik."
Hjemmefødselsordningen Sjælland blev startet i begyndelsen af 90'erne og har overlevet sammenlægning af amterne til regioner i 2007 og nu sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Øst.
Mie Hammershøi, der er jordemoder i ordningen, håber, at endnu flere kvinder får mulighed for at kende deres fødejordemoder, som de sjællandske kvinder nu får tilbud om, når de vil føde hjemme.
"Jeg håber, at det kan ende med at være en kvalitetstænkning, der fungerer for alle i hele regionen og i hele Danmark," siger hun til Sundhedsmonitor.
Mie Hammershøi rækker desuden ud til andre jordemødre med et tilbud om, at de er meget velkomne til at kopiere setuppet, der ligger til grund for Region Sjællands ordning.
Som det fremgår af aftaleteksten, skal tilbuddet om at føde på Roskilde Fødeklinik også bibeholdes i den nye region. Også herfra har der været arbejdet aktivt for at informere kandidater til regionsvalget om behovet for en fritstående klinik.
Kilde: Jordemoderforeningen og sundhedsmonitor.dk
Jordemødrenes forkvinde: Gravide fortjener fagligt kvalificerede undersøgelser – ikke kortkursusløsninger
Svangreundersøgelser er en kompleks opgave, som kræver stor faglig indsigt og erfaring. Alligevel overlader flere praktiserende læger i dag undersøgelserne til personale, der ikke har den nødvendige uddannelse. Det er en bekymrende udvikling, mener Jordemoderforeningens forkvinde, Lis Munk, som kalder praksissen urimelig – både over for de gravide og de medarbejdere, der sættes til opgaven uden de rette kompetencer.
I almen praksis er det tilladt for læger – og andre autoriserede sundhedspersoner – at uddelegere opgaver til såkaldte medhjælpere. Det kan være sygeplejersker, bioanalytikere, jordemødre eller andet sundhedsfagligt personale. I mange tilfælde er det en fornuftig løsning, som sikrer, at opgaverne placeres hos de rette faggrupper, samtidig med at lægen får frigjort tid til andre patienter.
Men uddelegering kræver respekt for opgavens kompleksitet. Ifølge Lis Munk er svangreundersøgelser et tydeligt eksempel på, hvor det går galt.
Svangreundersøgelser er komplekse og kræver dyb faglig viden. Alligevel overlader flere praktiserende læger i dag opgaven til personale uden den nødvendige uddannelse. Det bekymrer Lis Munk, forkvinde i Jordemoderforeningen.
De tre lægeundersøgelser, som alle gravide tilbydes, er nøje beskrevet i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorgen. Her skal lægen – med kendskab til kvinden og gennem løbende undersøgelser – vurdere, om graviditeten forløber normalt og eventuelt henvise til relevante instanser som speciallæge eller familieambulatorium.
Det kræver dyb viden om graviditet og fødsel, understreger Lis Munk. Men mange steder overlades denne opgave i dag til personale uden tilstrækkelig uddannelse.
Et dagskursus er ikke en jordemoderuddannelse
For nogle år siden blev Jordemoderforeningen kontaktet af Praktiserende Lægers Organisation (PLO), som ønskede at samarbejde om et kursus for medhjælpere, der skulle udføre svangreundersøgelser i almen praksis. Kurset var planlagt til blot én dag.
”Det sagde vi nej til, fordi vi ikke vil tage ansvar for et dagskursus, der skal give kompetencer, som jordemødre opnår gennem en hel jordemoderuddannelse.”
Hun fortæller også, at hun for nylig har set opslag på sociale medier, hvor lægepraksisser søger jordemødre til at undervise deres personale, så de kan overtage svangreundersøgelserne.
”Det er bekymrende, at man tror, man kan tilegne sig så omfattende viden på en enkelt undervisningsdag,” siger hun. ”Det er ikke rimeligt – hverken over for de gravide, som har krav på kvalificeret behandling, eller over for personalet, der får ansvar for noget, de ikke er uddannet til.”
Tre spørgsmål til politikerne
Lis Munk retter nu tre klare spørgsmål til landets beslutningstagere:
- Vil politikerne acceptere, at opgaver i svangreomsorgen i stigende grad uddelegeres til personale, der ikke er rustet til opgaven?
- Er det fagligt forsvarligt over for gravide og kommende familier, når vi ved, at indsatsen i graviditeten har livslang betydning for både mor og barn?
- Er det økonomisk fornuftigt, når der findes løsninger, der både kan aflaste de pressede læger og samtidig sikre kvaliteten?
Jordemødre er den naturlige løsning
Lis Munk fremhæver, at mange lægepraksisser allerede har valgt en bedre løsning: at ansætte jordemødre.
”Så tøv ikke med at kigge efter en jordemoder, når der skal nyansættes i almen praksis. Jordemødrene er der, de er klar, og de er uddannet til at kunne løfte opgaver – ikke kun i svangreomsorgen men inden for fertilitet, prævention og reproduktiv sundhed generelt.”
Hun afslutter med at understrege, at en graviditet er en oplagt mulighed for at fremme kvinders sundhed – og at kvaliteten i svangreomsorgen derfor ikke må kompromitteres.
Kvinders sundhed skal tages alvorligt
Historisk har kvinders sundhed været underbelyst i medicinsk forskning, og kvinder lever generelt en større del af livet med helbredsproblemer end mænd. Der er kommet politisk fokus på området, blandt andet med etableringen af et nationalt center for forskning i kvinders sundhed.
”Det er et vigtigt og banebrydende initiativ,” siger Lis Munk. ”Men netop derfor må vi ikke gå på kompromis med kvaliteten i svangreomsorgen. Graviditeten er en oplagt mulighed for at styrke kvinders sundhed og forebygge sygdom – den mulighed må vi ikke forspilde.”
Kilde: Sundhedsmonitor.dk: https://sundhedsmonitor.dk/nyheder/debat/article18705537.ece