Ny app giver gravide adgang til egne sundhedsoplysninger
Sundhedsdatastyrelsen har lanceret appen *Min Graviditet*, som samler centrale oplysninger om graviditeten ét sted. Appen giver blandt andet adgang til terminsdato, graviditetsuge, kommende undersøgelser og udvalgte sundhedsoplysninger fra graviditetsforløbet.
Målet er at gøre det lettere for gravide at få overblik over deres graviditet og samtidig skabe bedre adgang til relevante oplysninger gennem hele forløbet.
I appen kan den gravide følge graviditetens udvikling uge for uge og få adgang til oplysninger, som tidligere ofte var spredt på forskellige platforme eller fandtes i papirform.
En ny digital løsning til gravide
Appen er en del af den fortsatte digitalisering af graviditetsområdet i Danmark. Ambitionen er at samle informationer ét sted og gøre samarbejdet mellem den gravide, egen læge, jordemoder, fødested og sundhedspleje mere smidigt.På sigt skal den digitale løsning i højere grad erstatte den traditionelle papirvandrejournal. Appen indeholder desuden et omfattende vidensunivers med hundredevis af fagligt gennemgåede artikler og videoer om graviditet, fødsel og den første tid med barnet.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at appen løbende vil blive videreudviklet med nye funktioner og forbedringer.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, "Min Graviditet"-appen, offentliggjort 2. juni 2026.
Få flere klienter med en Premium Profil
Giv din klinik de bedste forudsætninger for at blive valgt. En Premium profil gør dig til det naturlige valg for gravide i dit område.
Topplacering
Bliv vist øverst i guiden og i artikler, så du altid er den første,
de ser.
Vis din klinik
Upload gallerier og personlige billeder, der skaber tryghed allerede inden første besøg.
Direkte Booking
Link direkte til din egen hjemmeside, sociale medier og bookingsystem.
Har du spørgsmål? Kontakt vores support
Privatlivspolitik
Skrevet af Min BarselPrivatlivspolitik hos Min-barsel.dk
Her kan du læse om hvordan vi behandler dine oplysninger
Vi tager beskyttelsen af dine personoplysninger meget alvorligt.
Her kan du læse, hvordan vi håndterer de oplysninger, du deler med os, når du besøger min-barsel.dk, skriver til os eller bruger vores formularer.
Det er Min-Barsel.dk, CVR 38730339, Sadolinsgade 7,1, 5000 Odense, der er dataansvarlig for de personoplysninger, der bliver indsamlet på hjemmesiden.
Har du spørgsmål, kan du altid skrive til os på info@min-barsel.dk.
Hvilke oplysninger indsamler vi?
Vi indsamler kun det, du selv vælger at give os; for eksempel når du sender en besked, udfylder en formular eller kontakter os på mail.
Det kan være dit navn, din e-mailadresse, dit telefonnummer eller oplysninger om din virksomhed hvis du f.eks. er behandler eller privatpraktiserende jordemoder.
Hvorfor og med hvilken hjemmel behandler vi oplysningerne?
Vi bruger oplysningerne til at svare på henvendelser, behandle forespørgsler, oprette profiler på siden og administrere samarbejder.
Det sker på baggrund af:
- dit samtykke (fx når du frivilligt udfylder en formular), eller
- vores legitime interesse i at kunne besvare henvendelser og administrere samarbejder med behandlere og jordemødre
Vi bruger dem ikke til andet end det, du har givet os lov til.
Hvor længe gemmer vi oplysningerne?
Vi gemmer kun dine oplysninger, så længe det giver mening i forhold til det, de blev givet til, og ikke længere end 3 år.
Hvem deler vi oplysningerne med?
Vi deler ikke dine oplysninger med andre, medmindre du selv har bedt os om det, det er nødvendigt for at kunne levere det, du har bedt om, eller vi er forpligtet til det ved lov.
Cookies
Vi bruger cookies til at få siden til at fungere ordentligt og til at forstå, hvordan den bliver brugt. Du kan læse mere om det i vores cookiepolitik, og du bestemmer selv via cookie-banneret, hvilke cookies du vil acceptere.
Dine rettigheder
Du har ret til:
- at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig (indsigt)
- at få urigtige oplysninger rettet
- at få dine oplysninger slettet
- at få begrænset vores behandling af dine oplysninger
- at gøre indsigelse mod vores behandling
- at modtage dine oplysninger i et format, du kan overføre til en anden (dataportabilitet)
- at trække et samtykke tilbage, hvis behandlingen sker på baggrund af samtykke, uden at det påvirker lovligheden af den behandling, der er sket, før du trak samtykket tilbage
Er du ikke enig i, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet.
Har du spørgsmål til noget af ovenstående, er du velkommen til at skrive til info@min-barsel.dk.
Screening under graviditet kan afdække vold samt åbne mulighed for hjælp
Ny dansk forskning viser, at systematisk screening kan identificere vold eller alvorlige konflikter i parforhold under graviditet. Når sundhedspersonale spørger alle gravide direkte om deres trivsel og relationer, bliver det muligt at opdage problemer tidligere – også i situationer, hvor det ellers kan være svært at sige noget højt.
I et forskningsprojekt i Region Syddanmark blev gravide systematisk spurgt om vold i nære relationer, og her viste det sig, at 8,5 % screenede positivt for vold eller alvorlige konflikter i parforholdet. Forskning viser samtidig, at vold under graviditet kan have betydning for både den gravide og barnet, blandt andet i form af øget risiko for for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.
Graviditeten er en periode, hvor mange har tæt kontakt med sundhedsvæsenet, og derfor kan det være et tidspunkt, hvor støtte kan tilbydes tidligt.
Du kan i løbet af graviditeten blive spurgt om din trivsel og dit forhold hos for eksempel din jordemoder, læge eller senere sundhedsplejersken. Spørgsmålene stilles for at kunne tilbyde støtte – ikke for at kontrollere eller registrere. Du bestemmer selv, hvad du vil fortælle.
Samtaler med sundhedspersonale er fortrolige
Samtaler med sundhedspersonale er fortrolige, og de har tavshedspligt. Det betyder, at det du fortæller, ikke bliver delt med din partner, familie eller andre uden din viden. Formålet med samtalen er at skabe mulighed for støtte, hvis du ønsker det.
Hvis du oplever vold, kontrol eller alvorlige konflikter, findes der hjælp, som kan tilpasses din situation. Du kan tale med din jordemoder eller læge og få støtte uden at involvere din partner. Sundhedspersonale kan også hjælpe med at finde rådgivningstilbud, der tager hensyn til din sikkerhed.
Du kan også søge anonym rådgivning
Der findes mulighed for anonym rådgivning uden for sundhedsvæsenet, hvis du ikke ønsker at tale med nogen i dit eget netværk. For eksempel kan du kontakte Lev Uden Vold, som tilbyder national hotline og anonym rådgivning til personer, der er udsat for vold i nære relationer. Du kan også få hjælp via kvindekrisecentre eller kommunale rådgivningstilbud, hvor diskretion og sikkerhed er en central del af støtten.
Erfaringer fra forskningsprojekter viser, at støtte til gravide, der har været udsat for vold, kan forbedre trivsel under graviditeten. Systematisk screening betyder ikke, at noget automatisk sættes i gang, men at der bliver mulighed for hjælp, hvis der er behov.
Læs også: Screening af gravide reducerer vold i hjemmet
Stigning i brug af Wegovy efter fødslen: Nyt studie vækker bekymring
Et nyt studie viser en kraftig stigning i brugen af GLP-1-medicin efter fødslen, særligt efter introduktionen af Wegovy
Et nyt studie offentliggjort i det anerkendte tidsskrift JAMA viser, at brugen af vægttabsmedicin blandt nybagte mødre er steget betydeligt. Forskerne har analyseret udviklingen i forbruget af GLP-1-baseret medicin i perioden efter fødslen og har taget udgangspunkt i danske registerdata.
Bag forskningen står Mette Bliddal, lektor ved Forskningsenheden for Gynækologi og Obstetrik på Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Studiet inkluderer kvinder, der har indløst en recept på vægttabsmedicin i løbet af de første seks måneder efter fødslen.
Ifølge Mette Bliddal peger tallene på en markant ændring i medicinforbruget.
– Vi ser en tydelig og kraftig stigning i brugen af vægttabsmedicin blandt kvinder kort efter fødslen, især efter Wegovy blev tilgængelig på markedet, siger hun.
Selv om brugen af vægttabsmedicin som semaglutid er steget markant, findes der hverken i Danmark eller USA solide studier, der undersøger sikkerheden ved at bruge medicinen lige efter fødslen eller under amning.
De få eksisterende undersøgelser der er, bygger på meget små datagrundlag og kan derfor ikke bruges til at konkludere, om behandlingen er sikker for spædbørn eller påvirker mælkeproduktionen.
Der findes en såkaldt Præparatanmeldelse: Wegovy (Semaglutid) på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Lægemidlets indikation retter sig mod personer med overvægt eller fedme generelt— og der er ikke separate godkendelser eller evidensbaserede retningslinjer for brug hos nybagte mødre eller under amning.
I den generelle kommunikation fra Sundhedsstyrelsen understreges, at Wegovy ikke bør være førstevalg til overvægt, men kun anvendes efter konkret lægefaglig vurdering og som supplement til kost og motion.
Kilde: Tv2Fyn
kilde: Sundhedsstyrelsen
Forstoppelse hos en baby kan være noget af det mest frustrerende at stå i som forælder. Din baby presser, bliver rød i hovedet, græder – og du kan mærke, at noget ikke er, som det skal være.
Samtidig kan det være svært at vide, om det er normalt, eller om du bør gøre noget.
Det vigtigste at vide er, at du ikke er alene. Mange babyer oplever perioder med forstoppelse, især i de første måneder, hvor fordøjelsen stadig er under udvikling.
Hvis du har brug for konkrete ting, du kan gøre med det samme, kan du starte her: Babyzoneterapeutens bedste fif mod forstoppelse.
Herunder får du en rolig gennemgang af, hvad forstoppelse egentlig er, hvad du kan holde øje med – og hvordan du kan hjælpe dit barn.
Hvornår er det egentlig forstoppelse?
Det er ikke kun, hvor ofte din baby har afføring, der betyder noget. Nogle babyer kan godt gå flere dage uden – især hvis de bliver ammet – uden at det er et problem.
Det, du i stedet skal være opmærksom på, er hvordan afføringen er, og hvordan din baby har det.
Hvis afføringen er hård, hvis din baby tydeligt kæmper for at komme af med den, eller hvis det virker som om, det gør ondt, så er der sandsynligvis tale om forstoppelse.
Tegn du kan holde øje med
Mange forældre beskriver det sådan her:
- Baby presser og bliver rød i hovedet
- Der kommer kun lidt – eller slet ingen luft eller afføring
- Afføringen er hård eller knoldet
- Maven føles spændt
- Baby virker utilpas, urolig, anspændt og/eller græder mere end normalt
Hvis din baby også har meget luft i maven eller generel uro, kan det være en god idé at se på flere årsager og løsninger samlet:
5 magiske punkter mod din babys maveproblemer
Det kan være ubehageligt at se sit barn have det sådan, og det er helt naturligt at blive bekymret.
Hvis du også oplever generel uro eller gråd, kan det hænge sammen med andre maveproblemer. Du kan læse mere her: maveproblemer hos baby.
Hvorfor får babyer forstoppelse?
Der er sjældent én enkelt årsag. Ofte er det en kombination af flere ting.
Babyens fordøjelse er stadig umoden, og tarmene er i gang med at lære at arbejde i rytme.
Samtidig kan små ændringer – som sutteteknik, overgang fra bryst til flaske, ændringer moderens kost eller bare en periode med mere luft i maven – påvirke systemet.
Nogle gange handler det også om spændinger i kroppen, som kan gøre det sværere for maven at arbejde frit.
Hvad kan du gøre som forælder?
Når din baby har forstoppelse, er det helt naturligt at ville gøre noget med det samme.
Du kan finde flere meget enkle og skånsomme hjemmebehandlings teknikker, der hjælper mange babyer med uro i maven her: 5 magiske punkter mod din babys maveproblemer.
Mange oplever god effekt af små, rolige tiltag, hvor man hjælper babys mave i gang uden at stresse den.
Du kan finde konkrete teknikker her: Babyzoneterapeutens bedste fif mod forstoppelse.
Og hvis du har brug for en mere direkte gennemgang, kan du også se: førstehjælp til baby med forstoppelse.
Hvis din baby samtidig græder meget og virker utrøstelig, kan det også være relevant at overveje kolik: Har mit barn kolik?
Hvornår skal du reagere?
Langt de fleste tilfælde af forstoppelse er ufarlige og går over igen. Men du skal reagere, hvis din mavefornemmelse siger, at noget ikke er, som det skal være.
Det gælder især hvis:
- Din baby virker meget påvirket eller har tydelige smerter
- Der er blod i afføringen
- Din baby ikke vil spise eller ikke tager på
Du kan altid tage kontakt til din sundhedsplejerske eller din læge. Du bør ikke stå alene med det og kan måske også få lidt aflasning i dit netværk.
Det er hårdt at have en baby med maveproblemer. Søvnmangel, bekymring og følelsen af ikke at kunne hjælpe kan fylde meget.
Men det, at du søger viden og prøver at forstå dit barn, er allerede en vigtig del af løsningen.
For de fleste går det over igen. Og indtil da handler det om at finde små måder at skabe ro og lindring – både for din baby og for dig.
Det kan være meget frustrerende og bekymrende, når ens baby virker til at have ondt i maven. Mange forældre oplever perioder, hvor deres spædbarn græder mere end normalt, spænder i kroppen eller trækker benene op mod maven. I nogle tilfælde kan barnet være svært at trøste, selv om man prøver alt det, der plejer at hjælpe.
Maveproblemer hos spædbørn er dog meget almindelige – især i de første måneder af livet. Babyens fordøjelsessystem er stadig under udvikling, og det betyder, at selv små ting kan give uro i maven. Det kan for eksempel være forstoppelse, luft i maven, en umoden tarmfunktion eller perioder med kolik.
Hvis du vil forstå de mest almindelige årsager og få konkrete råd, kan du starte her:
5 Magiske punkter mod din babys maveproblemer
Selvom det kan være en hård periode for både baby og forældre, er det i langt de fleste tilfælde helt ufarligt og noget barnet vokser fra. I denne artikel kan du blive klogere på, hvorfor spædbørn ofte får ondt i maven, hvilke tegn du kan holde øje med, og hvad du selv kan gøre for at hjælpe dit barn.
Hvorfor får spædbørn så ofte ondt i maven?
Spædbørn har et fordøjelsessystem, der stadig er ved at lære at fungere. Under graviditeten fik barnet al næring gennem moderkagen, men efter fødslen skal mave og tarme pludselig begynde at arbejde selv. Denne overgang kan gøre fordøjelsen mere følsom.
I de første måneder arbejder tarmene derfor ikke altid helt regelmæssigt. Det kan give perioder med luft i maven, spændinger i maven eller uro efter måltider. Samtidig er nervesystemet stadig under udvikling, hvilket betyder, at nogle babyer reagerer stærkere på ubehag end andre.
For de fleste spædbørn bliver fordøjelsen gradvist mere stabil i løbet af de første måneder, og maveproblemerne aftager ofte af sig selv.
Spædbørns fordøjelse er stadig umoden
Når en baby bliver født, er mave-tarm-systemet endnu ikke fuldt udviklet. Tarmens bevægelser, som skubber maden gennem fordøjelsen, kan være ujævne. Det kan give luft i maven eller små kramper i tarmene.
Det betyder ikke, at der er noget galt med barnet – det er en helt normal del af udviklingen. Mange spædbørn har derfor perioder, hvor de virker utilpasse, især efter måltider eller sidst på dagen.
Luft i maven hos baby
Luft i maven er en af de hyppigste årsager til uro hos spædbørn. Når baby spiser, kan der komme luft ned i maven sammen med mælken. Det kan give tryk i maven og gøre barnet uroligt.
Nogle babyer bøvser let og slipper hurtigt af med luften, mens andre har sværere ved det. I de tilfælde kan luften samle sig i tarmene og give ubehag.
Forstoppelse hos baby
Forstoppelse er en af de hyppigste årsager til, at babyer får ondt i maven. Maven kan føles hård, barnet kan have svært ved at komme af med afføring, og det kan give både uro og gråd.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er forstoppelse – og hvad du kan gøre – kan du læse mere her:
Maveproblemer - forstoppelse hos baby, når maven gør ondt og du ikke ved hvad du skal gøre
Kolik hos spædbørn
Hos nogle babyer bliver gråden mere voldsom og langvarig. Hvis et spædbarn græder flere timer dagligt uden en tydelig forklaring og virker utrøstelig, kan det være det, man kalder kolik.
Kolik ses typisk hos ellers raske babyer og starter ofte i de første leveuger. Selvom det kan være meget belastende for familien, går kolik næsten altid over af sig selv i løbet af de første måneder.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der kan være tale om kolik, kan du læse mere om kolik her:
Har mit barn kolik?
Tegn på at baby kan have ondt i maven
Spædbørn kan naturligvis ikke fortælle, hvad der gør ondt, men deres kropssprog kan give nogle tydelige tegn. Hvis din baby virker urolig eller græder meget, kan det være en god idé at lægge mærke til disse signaler.
Nogle babyer spænder i kroppen eller trækker benene op mod maven, som om de forsøger at aflaste et tryk. Andre vrider sig, prutter meget eller virker utilpasse under eller efter måltider.
Gråd sidst på dagen er også almindeligt. Mange forældre oplever, at deres baby bliver mere urolig om aftenen, hvilket kan hænge sammen med både træthed, fordøjelse og dagens mange indtryk.
Baby græder meget om aftenen
En del spædbørn har en periode sidst på dagen, hvor de græder mere end resten af dagen. På engelsk kaldes det nogle gange “witching hour”.
Det kan være en kombination af flere ting. Babyen kan være træt efter dagens indtryk, maven kan arbejde efter dagens måltider, og nervesystemet kan være overbelastet.
For mange familier kan aftentimerne derfor være de mest udfordrende. Heldigvis er denne fase som regel midlertidig og bliver bedre i takt med, at barnet bliver lidt ældre.
Hvad kan man gøre for at hjælpe en baby med ondt i maven?
Der findes ikke én løsning, der virker for alle babyer. Men der er flere ting, som kan hjælpe nogle børn og gøre perioderne med maveuro lettere at håndtere.
Først og fremmest kan det hjælpe at give barnet tid til at bøvse efter måltider. At holde baby oprejst mod skulderen og give blide klap på ryggen kan hjælpe luften op.
Nogle babyer bliver også mere rolige af bevægelse. Det kan være at blive båret rundt, ligge på maven på en voksens bryst eller blive trillet i barnevogn.
Blid mavemassage eller at bevæge barnets ben i en cyklende bevægelse kan også hjælpe nogle babyer med at få luft gennem tarmene.
Hud mod hud kontakt kan desuden virke beroligende. Den tætte kontakt hjælper mange babyer med at slappe af, hvilket også kan gøre maven mere rolig.
Hvis du har mistanke om, at din baby kan have forstoppelse findes der flere naturlige og blide teknikker du selv kan bruge derhjemme til at hjælpe din baby. Se mere i vores artikel:
Babyzoneterapeutens bedste fif mod forstoppelse
Hvornår bør man kontakte sundhedsplejerske eller læge?
Selvom maveproblemer hos spædbørn er meget almindelige, er det altid en god idé at søge råd, hvis man som forælder bliver bekymret. Din sundhedsplejerske eller læge kan hjælpe med at vurdere, om barnets symptomer er normale.
Du bør især kontakte sundhedsplejerske eller læge, hvis baby ikke tager på i vægt, kaster meget op, virker usædvanligt sløv eller hvis gråden føles anderledes end normalt.
Det er også helt i orden at bede om hjælp, hvis situationen føles uoverskuelig. En baby der græder meget kan være hård for hele familien, og det kan være en stor lettelse at få faglig vejledning.
En svær periode for mange familier
Hvis din baby har perioder med uro i maven, er du langt fra alene. Mange forældre oplever præcis det samme i de første måneder. Selvom det kan føles uendeligt, mens det står på, bliver det næsten altid bedre med tiden.
Efterhånden som barnets fordøjelse modnes, og nervesystemet bliver mere stabilt, vil de fleste babyer få en roligere mave. For mange familier sker der en tydelig forbedring omkring tre til fire måneders alderen.
Indtil da handler det ofte om at finde små ting, der hjælper netop dit barn, og samtidig huske at passe på sig selv som forælder.
Få overblik over maveproblemer hos baby
Hvis din baby har ondt i maven, kan det hjælpe at gå lidt mere i dybden med de mest almindelige årsager:
Forstoppelse:
Forstoppelse hos baby
Kolik og længerevarende gråd:
Har mit barn kolik?
Hvad du selv kan gøre:
5 magiske punkter mod din babys maveproblemer
Blide teknikker og hjælp:
https://min-barsel.dk/sundhed/babyzoneterapeutens-bedste-fif-mod-forstoppelse
Amning er for mange en vigtig del af den første tid med en nyfødt. Samtidig oplever mange familier, at amning kan være både smukt, krævende og fyldt med spørgsmål. På denne side finder du viden om amning – både om den naturlige proces, de mange fordele og de udfordringer, som nogle familier kan møde undervejs.
Hvis du oplever udfordringer med amningen, kan du også læse vores guide om problemer med amningen, hvor vi gennemgår de mest almindelige ammeproblemer og hvad der kan hjælpe.
Amningens naturlige begyndelse
For mange mødre er amning en naturlig forlængelse af graviditeten. Fødslen af moderkagen efter barnet booster de mælkeproducerende hormoner, og efter få dage overgår den eksklusive råmælk gradvist til den rigelige modne mælk. Det er en ganske naturlig udvikling.
Amning er mere end mad – det er en dynamisk biologisk proces. Selve den ernæringsmæssige del af amningen er dog meget vigtig. Den er helt unik, både fordi den er tilpasset mennesker, men også fordi den er tilpasset netop det barn, som ammer.
Modermælken indeholder mere end 100.000 kendte komponenter og forandrer sig konstant for at tilpasse sig barnets behov, udvikling og helbred.
Amning er mere end ernæring
Når man siger amning er mere end mad, handler det blandt andet om, at amningen er en måde at være sammen på. En tilknytning. Man kalder faktisk amning for den første samtale.
Amning er en tryg havn for det lille barn, som kommer fra livmoderen og ud i den store verden. Hos brystet får barnet tryghed, tilknytning, bekræftelse, kærlighed, nærvær, trøst, varme og omsorg.
Særligt i starten af barnets liv gennemgår barnet en enorm udvikling. Ved brystet kan barnet få den støtte det har brug for til at tilpasse sig og håndtere sin omverden.
Du kan læse mere om betydningen af kropskontakt i vores artikel om børn og hudsult.
Modermælkens unikke indhold
Når man ammer, indeholder mælken mange hormoner fra den ammendes krop. For eksempel oxytocin, som ofte kaldes kærlighedshormonet. Det giver barnet velvære, glæde og tryghed og kan hjælpe barnet med lettere at falde i søvn.
Modermælken indeholder også prolaktin, som blandt andet bidrager til udviklingen af barnets tarmsystem. Derudover indeholder mælken væksthormoner, stofskiftehormoner, insulin og mange andre komponenter, som understøtter barnets udvikling og sundhed.
Mælken indeholder også vitaminer og mineraler. Sammensætningen påvirkes kun i begrænset omfang af kosten, hvilket betyder at modermælken i de fleste tilfælde vil være optimal for barnet.
Det anbefales dog altid, at den ammende spiser en sund og varieret kost, så kroppen får de næringsstoffer den har behov for.
Amning kan hjælpe i mange situationer
Som ammende er amning ofte et af de mest effektive redskaber i hverdagen med en baby.
Hvis barnet er sygt og ikke vil spise fast føde, kan amning sikre både væske og næring. Samtidig indeholder modermælken antistoffer, som kan hjælpe kroppen med at bekæmpe sygdom.
Hvis barnet er uroligt eller ked af det, kan amning ofte hjælpe barnet med at finde ro igen.
Hvis barnet bliver sultent på farten, er amning også en enkel måde at opfylde barnets behov.
Amning gavner også den ammende
Amning er ikke kun gavnligt for barnet. Det kan også have positive effekter for den ammendes helbred.
Forskning viser blandt andet, at amning kan være med til at mindske risikoen for visse sygdomme, herunder brystkræft og type 2-diabetes.
Hormonerne som er aktive under amning kan også være med til at udsætte menstruationscyklussen efter fødslen. Det kan øge afstanden mellem graviditeter, men amning bør ikke bruges som sikker prævention.
Når amningen bliver svær
Selvom amning er en naturlig proces, kan den være udfordrende for nogle familier.
I starten af ammeperioden lærer den ammende og barnet, hvordan amningen fungerer bedst for dem. Nogle oplever få problemer, mens andre kan have brug for mere støtte.
For at amning kan fungere, skal barnet og den ammende samarbejde. Hvis der opstår udfordringer hos den ene eller den anden – eller i samspillet mellem dem – kan der opstå ammeproblemer.
Du kan læse mere i vores guide om problemer med amningen.
Hjælp til amning
Hjælp til amning er vigtig – både på grund af de sundhedsmæssige fordele ved amning, men også fordi en svær ammeoplevelse kan være en stor belastning for en ny familie.
Mange familier har et stærkt ønske om at amme, og når amningen lykkes, beskriver mange ammende en følelse af dyb tilfredsstillelse og nærhed.
Under graviditeten kan det være en fordel at læse om amning og tale med andre, som har erfaringer med amning.
Hvis amningen bliver svær efter fødslen, kan hurtig og kompetent hjælp være afgørende. En sundhedsplejerske eller en ammerådgiver kan ofte hjælpe med små justeringer, der gør en stor forskel.
Baby søvn er et af de emner, som flest nybagte forældre søger hjælp til. Mange oplever, at deres baby vågner ofte om natten, har korte lure eller har svært ved at falde til ro.
I denne guide forklarer vi hvordan spædbørns søvn fungerer, hvor meget babyer typisk sover, hvorfor babyer vågner om natten, og hvad der kan hjælpe dit barn til bedre søvn.
Mange forældre bliver overraskede over, hvor uforudsigelig babyers søvn kan være. Mange forestiller sig, at spædbørn sover det meste af tiden – men i virkeligheden vågner mange babyer ofte, har korte lure og kan have svært ved at falde til ro om aftenen.
Spædbørns søvn fungerer nemlig anderledes end voksnes. Babyers søvn hænger tæt sammen med deres udvikling, deres behov for nærhed og deres biologiske behov. Det betyder også, at det, der kan føles som “dårlig søvn”, ofte er helt normal spædbørns søvn.
Mange forældre møder samtidig mange forskellige råd om søvn. Nogle anbefaler faste skemaer eller søvntræning, mens andre fremhæver nærhed og samsovning. I virkeligheden findes der sjældent én løsning, der passer til alle familier.
Samsovning – at baby sover tæt på sine forældre – er almindeligt i mange familier og kulturer. For nogle gør det natten lettere, fordi det bliver nemmere at reagere hurtigt på barnet og hjælpe det tilbage i søvnen.
Hvis du vil forstå, hvorfor mange babyer sover bedst tæt på deres forældre, kan du læse:
Dit barn elsker at sove sammen med dig
Denne guide forklarer, hvordan baby søvn udvikler sig i det første leveår, hvorfor mange babyer vågner om natten, og hvad der kan hjælpe barnet med at finde ro til at sove.
Hvordan spædbørns søvn fungerer
Spædbørn sover anderledes end voksne. Deres søvn er lettere, mere opdelt og tæt knyttet til deres behov for mad, regulering og tryghed.
En vigtig forskel er længden på søvncyklusser. Hvor voksne typisk sover i cyklusser på omkring 90 minutter, varer en babys søvncyklus ofte kun 40–60 minutter. Når cyklussen slutter, vågner mange babyer kort for at orientere sig.
Nogle babyer falder hurtigt i søvn igen, mens andre har brug for hjælp til at finde ro. Derfor er det almindeligt, at en baby vågner om natten flere gange.
Mange forældre oplever derfor, at deres baby vågner hyppigt om natten. Hvis du oplever dette, kan du læse mere i vores guide om søvnproblemer
Spædbørn tilbringer også en større del af deres søvn i let søvn. I denne fase kan babyen bevæge sig, lave små lyde eller åbne øjnene kort. Det kan få det til at se ud som om barnet er ved at vågne, selvom det stadig sover.
Forskning viser samtidig, at søvn hos spædbørn er tæt forbundet med barnets evne til regulering. Babyer har endnu ikke fuldt udviklede systemer til at regulere puls, temperatur og stressniveau, og derfor kan forældres nærhed hjælpe barnet med at finde ro.
Nogle gange kan uro og hyppige opvågninger også hænge sammen med maveproblemer hos baby.
Du kan få et samlet overblik over årsager og hvad du kan gøre her:
Baby har ondt i maven - årsager og symptomer og hvad der kan hjælpe
Læs også vores andre guides om babys søvn
- Sådan får du dit barn til at sove igennem om natten
- Den gode putning – trygge rutiner ved sengetid
- Sådan forlænger du dit barns korte lure
Hvor meget søvn har babyer brug for?
Der findes ikke én præcis mængde søvn, der passer til alle børn. Men forskningen giver nogle gennemsnitlige retningslinjer for, hvor meget spædbørn typisk sover.
0–3 måneder
Nyfødte sover typisk omkring 14–17 timer i døgnet. Søvnen er dog meget ujævnt fordelt, og mange babyer skelner endnu ikke tydeligt mellem dag og nat.
I denne periode vågner mange babyer hver 2.–3. time for at spise. Derfor er det helt normalt, at en baby vågner flere gange i løbet af natten.
3–6 måneder
Fra omkring tre måneders alderen begynder mange babyer gradvist at udvikle en mere stabil døgnrytme.
De fleste sover omkring 13–15 timer i døgnet fordelt på nattesøvn og flere lure i løbet af dagen.
Nogle babyer begynder at sove længere stræk om natten, men det er stadig almindeligt med natlige opvågninger.
6–12 måneder
I denne periode sover de fleste babyer omkring 12–14 timer i døgnet.
Mange har nu to til tre lure i løbet af dagen og længere sammenhængende søvn om natten. Alligevel er det stadig almindeligt, at en baby vågner om natten.
Hvorfor babyer vågner om natten:
Når en baby vågner om natten, skyldes det sjældent kun én ting. Ofte er det en kombination af biologiske behov så som sult og tryghed og barnets behov for regulering.
Sult, tryghed og regulering
I de første måneder er sult en af de vigtigste årsager til natlige opvågninger. Babyers maver er små, og modermælk fordøjes relativt hurtigt.
Derfor har mange spædbørn behov for at spise flere gange i løbet af natten.
Spædbørn er biologisk indrettet til at søge deres omsorgspersoner.
Når de vågner mellem søvncyklusser, kan de have brug for nærhed, berøring eller en rolig stemme for at finde ro igen.
Udviklingsspring
I løbet af det første leveår gennemgår babyer mange udviklingsmæssige spring. De lærer blandt andet at rulle, sidde, kravle og forstå nye sanseindtryk.
Sådanne perioder kan gøre søvnen mere urolig.
Disse perioder kaldes ofte udviklingsspring eller tigerspring, og mange forældre oplever, at babyens søvn bliver mere urolig i disse faser.
Du kan læse mere om de forskellige Tigerspring/udviklingsspring i vores oversigt.
Overstimulering eller træthed
Nogle gange kan en baby, der ikke vil sove, være blevet overstimuleret eller overtræt. For mange indtryk sent på dagen kan gøre det sværere for barnet at falde til ro.
Hvad kan hjælpe babyer til bedre søvn?
Der findes ikke én metode, der virker for alle babyer og alle familier. Men der er nogle generelle tilgange, som kan støtte barnets søvn, og som virker for mange. Spædbørn er tæt knyttet til sine tætteste omsorgspersoner, så det har meget at sige, at de er i ro, er nærværende, kærlige og tager sig tid.
Derved er det også meget vigtigt, at der er en god stemning omkring barnet.
Følgende kan give ro til både mor, far og baby. Det er især:
Forudsigelige rutiner og en rolig overgang til natten
Små gentagelser før sengetid kan hjælpe barnet med at forstå, at det er tid til at sove. Det kan for eksempel være et bad, dæmpet lys, en sang eller amning.
Mange familier oplever, at rolige putterutiner gør det lettere for barnet at falde i søvn. Du kan læse mere i vores guide om Den gode putning - trygge rutiner ved puttetid
Rutiner behøver ikke være lange eller avancerede. Det vigtigste er, at de gentages på nogenlunde samme måde.
Mange babyer har gavn af, at tempoet sænkes i timerne før sengetid. Dæmpet lys og roligere aktiviteter kan hjælpe kroppen med at forberede sig på søvn.
Kropskontakt, samsovning og nærhed
Kropskontakt spiller en vigtig rolle i spædbørns søvn. At blive holdt, vugget eller ligge tæt på en forælder kan hjælpe barnet med at falde til ro.
Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at babyer sover i egen seng i samme rum som forældrene det første leveår, blandt andet for at reducere risikoen for vuggedød. Mange er glade for babysenge der kan kobles direkte på forældrenes seng.
Hvornår bliver søvnen lettere?
Mange forældre spørger, hvornår babyer begynder at sove igennem.
Hvis du ønsker konkrete råd til længere nattesøvn, kan du også læse vores guide:
Sådan hjælper du dit barn med at sove igennem om natten
Der findes ikke et bestemt tidspunkt. Nogle børn sover længere stræk allerede omkring 4–6 måneder, mens andre fortsat vågner om natten i længere tid.
For de fleste familier bliver søvnen gradvist lettere i takt med, at barnet udvikler en mere stabil døgnrytme.
For babyer hænger søvn tæt sammen med amning – især i de første måneder, hvor behovet for nærhed og hyppige måltider er stort.
Hvis du oplever udfordringer med amningen, kan det være en hjælp at få et samlet overblik:
Problemer med amning – de mest almindelige ammeproblemer
Når søvnen bliver svær
Selvom mange udfordringer med baby søvn er normale, kan der opstå perioder, hvor søvnen bliver meget belastende.
Det kan være en god idé at søge råd hos sundhedsplejersken eller egen læge, hvis barnet næsten ikke sover, virker utrøsteligt i længere perioder, eller hvis forældrene føler sig meget udmattede.
Kilder
Mindell, J. A., et al. (2016). Sleep patterns and sleep disturbances across childhood. Sleep Medicine Reviews.
Sundhedsstyrelsen (2022). Tryg søvn for spædbørn. www.sst.dk
Galland, B. C. et al. (2012). Normal sleep patterns in infants and children. Sleep Medicine Reviews.
National Sleep Foundation (2015). Sleep duration recommendations.
Middlemiss, W. et al. (2012). Infant sleep and stress regulation. Early Human Development.
Ofte stillede spørgsmål om baby søvn:
Hvor meget sover en baby?
De fleste spædbørn sover mellem 14 og 17 timer i døgnet i de første måneder.
Hvorfor vågner babyer om natten?
Babyer vågner ofte fordi de har brug for mad, regulering eller tryghed.
Hvornår begynder babyer at sove igennem?
Nogle babyer gør det omkring 4-6 måneder, men mange vågner stadig i løbet af det første år.
Læs også
Søvnproblemer hos små børn – sundhed og udvikling på spil
Dit barn elsker at sove sammen med dig
Kærligheden er ikke konfliktsky
Skrevet af Camilla Willumsen
På Min-Barsel deler Camilla Willumsen sin viden om indrestyret og bevidst forældreskab. Hun hjælper forældre med at stole på egne forældreevner og finde kærlige, holistiske løsninger, der styrker både barn, forældre og familien som helhed. Her skriver hun om integritet i forældreskabet og om modet til at lytte til sin indre stemme frem for samfundets forventninger.
Det er min opgave at beskytte mine børn og passe på dem efter bedste evne. Det er ikke min opgave at opretholde samfundsskabte praksisser og kulturelle normer, som jeg oplever er ubevidste og ukærlige, udelukkende for ikke at skabe røre.
Når vi er sammen med andre, som hviler i deres integritet, kan vi mærke, hvor vi har forladt os selv. Og når vi hviler i vores integritet, kan andre mennesker mærke, hvor de har forladt sig selv. Og det kan fremprovokere svære følelser. Det er helt ok, selvom det kan føles ubehageligt.
Kærlighed er ikke konfliktsky medløberi. Kærlighed er at gøre det, man må gøre. Kærlighed er at sige det, man må sige, uden at dømme sig selv eller andre. Når vi gør det, vi må gøre, så overlever vi ikke bare. Så lever vi. Vi lever et liv, vi kan stå inde for. Et fuldt liv. Et helt liv. Det betyder selvfølgelig ikke, at livet bliver hverken nemt eller smertefrit af den grund, og slet ikke “Instagram-pænt”, for det er ikke livets natur.
Det handler ikke om at leve op til ydre moralske dogmer. Eller ikke at begå fejl. Det handler heller ikke om at dyrke selvudvikling, fordi vi ikke tror, vi er gode nok, som vi er. Det handler om at mærke respekten for os selv og vores børn, så vi kan begynde at lytte til det, vores krop og indre stemme fortæller os.
Forældreskabet er en opdagelsesrejse
De fleste mennesker bærer på følelser af skam, som bringes med ind i forældreskabet. Skammen får os til at tvivle på, om vi er gode nok for vores egne børn.
Vores forestillinger om forældreskabet er ofte meget fastlåste. Disse forestillinger har sjældent noget at gøre med virkeligheden, som er konstant foranderlig. Forældreskabet er fyldt med udfordringer og udsving. Det er et livslangt eventyr og en opdagelsesrejse. Jeg tror på, at vi skal turde være os selv og prøve os frem. Hvis vi hele tiden forsøger at følge ydre instrukser, bliver vi mekaniske og fraværende. Det er jo ikke til at være i, hvis vi føler, at vores liv er en eksamen, vi kan dumpe til hver eneste dag.
Når vi er i gang med at slå os selv oven i hovedet, kan vi prøve at tænke på, at vi aldrig ville grine hånligt af et barn, der kæmper med at lære at gå. Selvom barnet har to ben, ville vi ikke tænke: “Sikke et latterligt barn. Det er for dårligt, at det ikke engang kan gå endnu. Det har jo for pokker to ben.”
Selvom vi er voksne, har vi brug for at blive mødt med samme forståelse. Når vi drager omsorg og tager ansvar for vores eget indre liv, befrier det både vores små og store børn for at skulle bære på vores bagage. At blive forældre handler i lige så høj grad om at blive forældre for os selv. At drage omsorg for alt det i os, som har brug for opmærksomhed og kærlighed. Det er måske den bedste gave, vi kan give vores børn.
Ovenstående er et uddrag fra forfatterens bog: Dit barn, dine beslutninger - holistiske veje gennem graviditet, fødsel og barnets første år.
Om forfatteren Camilla Willumsen
Camilla Willumsen udgav i 2023 bogen “Dit barn - dine beslutninger.
Camilla er uddannet lærer og cand.pæd. og har siden sin første fødsel i 2011 været optaget af præ- og perinatal psykologi, aware parenting og fødselskultur.
Hun samarbejder med helhedsorienterede fagfolk og inspirerer og støtter (kommende) forældre til at træffe bevidste valg og prioritere det, der er vigtigst.
Camilla udbyder foredrag, undervisning og rådgivning. Hendes første barn er født på Rigshospitalet og hendes andet barn er født hjemme.
Camilla tilbyder helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.
Se mere om Camilla Willumsen's rådgivning
Du kan booke en online helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab med Camilla og Uddrag fra forfatterens bog: Dit barn, dine beslutninger - holistiske veje gennem graviditet, fødsel og barnets første år.