


Ny app giver nu gravide overblik over graviditeten. Sundhedsdatastyrelsen har nemlig lanceret appen Min Graviditet – en gratis app til gravide og andre, der ønsker viden om graviditet, fødsel og den første tid med et nyfødt barn. Det er vigtigt at bemærke, at kun graviditetsforløb oprettet efter 2. juni 2026 kan vises i appen. Graviditetsforløb, der er oprettet før denne dato, vil derfor ikke kunne ses.
Med den nye app flytter vandrejournalen nu ind i Min Graviditet. Her kan gravide følge deres graviditetsforløb og se oplysninger og målinger fra besøgene direkte i appen, ligesom man kan læse om graviditeten uge for uge og finde viden om fødslen og den første tid med barnet.
De sundhedsfaglige, der følger graviditeten, kan også se relevante oplysninger fra forløbet. Det giver et fælles overblik og kan gøre det nemmere at skabe sammenhæng mellem besøg hos læge, jordemoder og fødested.
I appen kan du som gravid se de oplysninger, som jordemoder og læge registrerer undervejs i graviditeten – blandt andet graviditetsuge, terminsdato, undersøgelser, målinger og helbredsoplysninger.
Appen giver desuden overblik over tidligere besøg hos egen læge, jordemoder og til scanninger. Under fanen "Forløb" er der et eksempel på, hvilke aftaler man typisk kan have i et graviditetsforløb, baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Oplysningerne i appen deles mellem de sundhedsfaglige personer, den gravide møder undervejs – hos læge, jordemoder og ved scanninger. Også sundhedsplejersken har adgang til oplysningerne. Formålet er at give et bedre fælles overblik og gøre det lettere at følge den gravide gennem hele forløbet.
Man logger ind med MitID for at se sine personlige oplysninger. Oplysningerne bliver først synlige, når graviditeten er registreret – indtil da kan appen stadig bruges til at læse artikler og få overblik over typiske undersøgelser og aftaler.
Kun graviditetsforløb oprettet efter 2. juni 2026 kan vises i appen. Graviditetsforløb, der er oprettet før denne dato, vil derfor ikke kunne ses.
Sundhedsdatastyrelsen har udviklet appen i samarbejde med sundhedsvæsenet, og sammen med sundhed.dk har styrelsen ansvaret for drift og support.
Hvis man ikke ønsker eller ikke har mulighed for at bruge appen, kan man i stedet kontakte Sundhedsdatastyrelsen for at få en udskrift af sine graviditetsoplysninger i e-Boks – eller med brev, hvis man er fritaget for digital post. Man kan læse mere om, hvordan man får indsigt i sine sundhedsdata, på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.
Det er også muligt at bede om aktindsigt i sin journal dér, hvor man er eller har været i behandling – for eksempel på et sygehus, en klinik eller hos en praktiserende læge. Man har ret til aktindsigt i sin journal, blandt andet i form af en kopi, elektronisk eller ved at læse journalen på stedet.
Appen Min Graviditet er gratis og kan downloades til både iPhone og Android.
Giv din klinik de bedste forudsætninger for at blive valgt. En Premium profil gør dig til det naturlige valg for gravide i dit område.
Bliv vist øverst i guiden og i artikler, så du altid er den første,
de ser.
Upload gallerier og personlige billeder, der skaber tryghed allerede inden første besøg.
Link direkte til din egen hjemmeside, sociale medier og bookingsystem.
Har du spørgsmål? Kontakt vores support
Vi tager beskyttelsen af dine personoplysninger meget alvorligt.
Her kan du læse, hvordan vi håndterer de oplysninger, du deler med os, når du besøger min-barsel.dk, skriver til os eller bruger vores formularer.
Det er Min-Barsel.dk, CVR 38730339, Sadolinsgade 7,1, 5000 Odense, der er dataansvarlig for de personoplysninger, der bliver indsamlet på hjemmesiden.
Har du spørgsmål, kan du altid skrive til os på info@min-barsel.dk.
Vi indsamler kun det, du selv vælger at give os; for eksempel når du sender en besked, udfylder en formular eller kontakter os på mail.
Det kan være dit navn, din e-mailadresse, dit telefonnummer eller oplysninger om din virksomhed hvis du f.eks. er behandler eller privatpraktiserende jordemoder.
Vi bruger oplysningerne til at svare på henvendelser, behandle forespørgsler, oprette profiler på siden og administrere samarbejder.
Det sker på baggrund af:
Vi bruger dem ikke til andet end det, du har givet os lov til.
Vi gemmer kun dine oplysninger, så længe det giver mening i forhold til det, de blev givet til, og ikke længere end 3 år.
Vi deler ikke dine oplysninger med andre, medmindre du selv har bedt os om det, det er nødvendigt for at kunne levere det, du har bedt om, eller vi er forpligtet til det ved lov.
Vi bruger cookies til at få siden til at fungere ordentligt og til at forstå, hvordan den bliver brugt. Du kan læse mere om det i vores cookiepolitik, og du bestemmer selv via cookie-banneret, hvilke cookies du vil acceptere.
Du har ret til:
Er du ikke enig i, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet.
Har du spørgsmål til noget af ovenstående, er du velkommen til at skrive til info@min-barsel.dk.
Ny dansk forskning viser, at systematisk screening kan identificere vold eller alvorlige konflikter i parforhold under graviditet. Når sundhedspersonale spørger alle gravide direkte om deres trivsel og relationer, bliver det muligt at opdage problemer tidligere – også i situationer, hvor det ellers kan være svært at sige noget højt.
I et forskningsprojekt i Region Syddanmark blev gravide systematisk spurgt om vold i nære relationer, og her viste det sig, at 8,5 % screenede positivt for vold eller alvorlige konflikter i parforholdet. Forskning viser samtidig, at vold under graviditet kan have betydning for både den gravide og barnet, blandt andet i form af øget risiko for for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.
Graviditeten er en periode, hvor mange har tæt kontakt med sundhedsvæsenet, og derfor kan det være et tidspunkt, hvor støtte kan tilbydes tidligt.
Du kan i løbet af graviditeten blive spurgt om din trivsel og dit forhold hos for eksempel din jordemoder, læge eller senere sundhedsplejersken. Spørgsmålene stilles for at kunne tilbyde støtte – ikke for at kontrollere eller registrere. Du bestemmer selv, hvad du vil fortælle.
Samtaler med sundhedspersonale er fortrolige
Samtaler med sundhedspersonale er fortrolige, og de har tavshedspligt. Det betyder, at det du fortæller, ikke bliver delt med din partner, familie eller andre uden din viden. Formålet med samtalen er at skabe mulighed for støtte, hvis du ønsker det.
Hvis du oplever vold, kontrol eller alvorlige konflikter, findes der hjælp, som kan tilpasses din situation. Du kan tale med din jordemoder eller læge og få støtte uden at involvere din partner. Sundhedspersonale kan også hjælpe med at finde rådgivningstilbud, der tager hensyn til din sikkerhed.
Du kan også søge anonym rådgivning
Der findes mulighed for anonym rådgivning uden for sundhedsvæsenet, hvis du ikke ønsker at tale med nogen i dit eget netværk. For eksempel kan du kontakte Lev Uden Vold, som tilbyder national hotline og anonym rådgivning til personer, der er udsat for vold i nære relationer. Du kan også få hjælp via kvindekrisecentre eller kommunale rådgivningstilbud, hvor diskretion og sikkerhed er en central del af støtten.
Erfaringer fra forskningsprojekter viser, at støtte til gravide, der har været udsat for vold, kan forbedre trivsel under graviditeten. Systematisk screening betyder ikke, at noget automatisk sættes i gang, men at der bliver mulighed for hjælp, hvis der er behov.
Læs også: Screening af gravide reducerer vold i hjemmet
Et nyt studie viser en kraftig stigning i brugen af GLP-1-medicin efter fødslen, særligt efter introduktionen af Wegovy
Et nyt studie offentliggjort i det anerkendte tidsskrift JAMA viser, at brugen af vægttabsmedicin blandt nybagte mødre er steget betydeligt. Forskerne har analyseret udviklingen i forbruget af GLP-1-baseret medicin i perioden efter fødslen og har taget udgangspunkt i danske registerdata.
Bag forskningen står Mette Bliddal, lektor ved Forskningsenheden for Gynækologi og Obstetrik på Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Studiet inkluderer kvinder, der har indløst en recept på vægttabsmedicin i løbet af de første seks måneder efter fødslen.
Ifølge Mette Bliddal peger tallene på en markant ændring i medicinforbruget.
– Vi ser en tydelig og kraftig stigning i brugen af vægttabsmedicin blandt kvinder kort efter fødslen, især efter Wegovy blev tilgængelig på markedet, siger hun.
Selv om brugen af vægttabsmedicin som semaglutid er steget markant, findes der hverken i Danmark eller USA solide studier, der undersøger sikkerheden ved at bruge medicinen lige efter fødslen eller under amning.
De få eksisterende undersøgelser der er, bygger på meget små datagrundlag og kan derfor ikke bruges til at konkludere, om behandlingen er sikker for spædbørn eller påvirker mælkeproduktionen.
Der findes en såkaldt Præparatanmeldelse: Wegovy (Semaglutid) på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Lægemidlets indikation retter sig mod personer med overvægt eller fedme generelt— og der er ikke separate godkendelser eller evidensbaserede retningslinjer for brug hos nybagte mødre eller under amning.
I den generelle kommunikation fra Sundhedsstyrelsen understreges, at Wegovy ikke bør være førstevalg til overvægt, men kun anvendes efter konkret lægefaglig vurdering og som supplement til kost og motion.
Kilde: Tv2Fyn
kilde: Sundhedsstyrelsen
Forstoppelse hos en baby kan være noget af det mest frustrerende at stå i som forælder. Din baby presser, bliver rød i hovedet, græder – og du kan mærke, at noget ikke er, som det skal være.
Samtidig kan det være svært at vide, om det er normalt, eller om du bør gøre noget.
Det vigtigste at vide er, at du ikke er alene. Mange babyer oplever perioder med forstoppelse, især i de første måneder, hvor fordøjelsen stadig er under udvikling.
Hvis du har brug for konkrete ting, du kan gøre med det samme, kan du starte her: Babyzoneterapeutens bedste fif mod forstoppelse.
Herunder får du en rolig gennemgang af, hvad forstoppelse egentlig er, hvad du kan holde øje med – og hvordan du kan hjælpe dit barn.
Det er ikke kun, hvor ofte din baby har afføring, der betyder noget. Nogle babyer kan godt gå flere dage uden – især hvis de bliver ammet – uden at det er et problem.
Det, du i stedet skal være opmærksom på, er hvordan afføringen er, og hvordan din baby har det.
Hvis afføringen er hård, hvis din baby tydeligt kæmper for at komme af med den, eller hvis det virker som om, det gør ondt, så er der sandsynligvis tale om forstoppelse.
Mange forældre beskriver det sådan her:
Hvis din baby også har meget luft i maven eller generel uro, kan det være en god idé at se på flere årsager og løsninger samlet:
5 magiske punkter mod din babys maveproblemer
Det kan være ubehageligt at se sit barn have det sådan, og det er helt naturligt at blive bekymret.
Hvis du også oplever generel uro eller gråd, kan det hænge sammen med andre maveproblemer. Du kan læse mere her: maveproblemer hos baby.
Der er sjældent én enkelt årsag. Ofte er det en kombination af flere ting.
Babyens fordøjelse er stadig umoden, og tarmene er i gang med at lære at arbejde i rytme.
Samtidig kan små ændringer – som sutteteknik, overgang fra bryst til flaske, ændringer moderens kost eller bare en periode med mere luft i maven – påvirke systemet.
Nogle gange handler det også om spændinger i kroppen, som kan gøre det sværere for maven at arbejde frit.
Når din baby har forstoppelse, er det helt naturligt at ville gøre noget med det samme.
Du kan finde flere meget enkle og skånsomme hjemmebehandlings teknikker, der hjælper mange babyer med uro i maven her: 5 magiske punkter mod din babys maveproblemer.
Mange oplever god effekt af små, rolige tiltag, hvor man hjælper babys mave i gang uden at stresse den.
Du kan finde konkrete teknikker her: Babyzoneterapeutens bedste fif mod forstoppelse.
Og hvis du har brug for en mere direkte gennemgang, kan du også se: førstehjælp til baby med forstoppelse.
Hvis din baby samtidig græder meget og virker utrøstelig, kan det også være relevant at overveje kolik: Har mit barn kolik?
Langt de fleste tilfælde af forstoppelse er ufarlige og går over igen. Men du skal reagere, hvis din mavefornemmelse siger, at noget ikke er, som det skal være.
Det gælder især hvis:
Du kan altid tage kontakt til din sundhedsplejerske eller din læge. Du bør ikke stå alene med det og kan måske også få lidt aflasning i dit netværk.
Det er hårdt at have en baby med maveproblemer. Søvnmangel, bekymring og følelsen af ikke at kunne hjælpe kan fylde meget.
Men det, at du søger viden og prøver at forstå dit barn, er allerede en vigtig del af løsningen.
For de fleste går det over igen. Og indtil da handler det om at finde små måder at skabe ro og lindring – både for din baby og for dig.
Det kan være meget frustrerende og bekymrende, når ens baby virker til at have ondt i maven. Mange forældre oplever perioder, hvor deres spædbarn græder mere end normalt, spænder i kroppen eller trækker benene op mod maven. I nogle tilfælde kan barnet være svært at trøste, selv om man prøver alt det, der plejer at hjælpe.
Maveproblemer hos spædbørn er dog meget almindelige – især i de første måneder af livet. Babyens fordøjelsessystem er stadig under udvikling, og det betyder, at selv små ting kan give uro i maven. Det kan for eksempel være forstoppelse, luft i maven, en umoden tarmfunktion eller perioder med kolik.
Hvis du vil forstå de mest almindelige årsager og få konkrete råd, kan du starte her:
5 Magiske punkter mod din babys maveproblemer
Selvom det kan være en hård periode for både baby og forældre, er det i langt de fleste tilfælde helt ufarligt og noget barnet vokser fra. I denne artikel kan du blive klogere på, hvorfor spædbørn ofte får ondt i maven, hvilke tegn du kan holde øje med, og hvad du selv kan gøre for at hjælpe dit barn.
Spædbørn har et fordøjelsessystem, der stadig er ved at lære at fungere. Under graviditeten fik barnet al næring gennem moderkagen, men efter fødslen skal mave og tarme pludselig begynde at arbejde selv. Denne overgang kan gøre fordøjelsen mere følsom.
I de første måneder arbejder tarmene derfor ikke altid helt regelmæssigt. Det kan give perioder med luft i maven, spændinger i maven eller uro efter måltider. Samtidig er nervesystemet stadig under udvikling, hvilket betyder, at nogle babyer reagerer stærkere på ubehag end andre.
For de fleste spædbørn bliver fordøjelsen gradvist mere stabil i løbet af de første måneder, og maveproblemerne aftager ofte af sig selv.
Når en baby bliver født, er mave-tarm-systemet endnu ikke fuldt udviklet. Tarmens bevægelser, som skubber maden gennem fordøjelsen, kan være ujævne. Det kan give luft i maven eller små kramper i tarmene.
Det betyder ikke, at der er noget galt med barnet – det er en helt normal del af udviklingen. Mange spædbørn har derfor perioder, hvor de virker utilpasse, især efter måltider eller sidst på dagen.
Luft i maven er en af de hyppigste årsager til uro hos spædbørn. Når baby spiser, kan der komme luft ned i maven sammen med mælken. Det kan give tryk i maven og gøre barnet uroligt.
Nogle babyer bøvser let og slipper hurtigt af med luften, mens andre har sværere ved det. I de tilfælde kan luften samle sig i tarmene og give ubehag.
Forstoppelse er en af de hyppigste årsager til, at babyer får ondt i maven. Maven kan føles hård, barnet kan have svært ved at komme af med afføring, og det kan give både uro og gråd.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er forstoppelse – og hvad du kan gøre – kan du læse mere her:
Maveproblemer - forstoppelse hos baby, når maven gør ondt og du ikke ved hvad du skal gøre
Hos nogle babyer bliver gråden mere voldsom og langvarig. Hvis et spædbarn græder flere timer dagligt uden en tydelig forklaring og virker utrøstelig, kan det være det, man kalder kolik.
Kolik ses typisk hos ellers raske babyer og starter ofte i de første leveuger. Selvom det kan være meget belastende for familien, går kolik næsten altid over af sig selv i løbet af de første måneder.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der kan være tale om kolik, kan du læse mere om kolik her:
Har mit barn kolik?
Spædbørn kan naturligvis ikke fortælle, hvad der gør ondt, men deres kropssprog kan give nogle tydelige tegn. Hvis din baby virker urolig eller græder meget, kan det være en god idé at lægge mærke til disse signaler.
Nogle babyer spænder i kroppen eller trækker benene op mod maven, som om de forsøger at aflaste et tryk. Andre vrider sig, prutter meget eller virker utilpasse under eller efter måltider.
Gråd sidst på dagen er også almindeligt. Mange forældre oplever, at deres baby bliver mere urolig om aftenen, hvilket kan hænge sammen med både træthed, fordøjelse og dagens mange indtryk.
En del spædbørn har en periode sidst på dagen, hvor de græder mere end resten af dagen. På engelsk kaldes det nogle gange “witching hour”.
Det kan være en kombination af flere ting. Babyen kan være træt efter dagens indtryk, maven kan arbejde efter dagens måltider, og nervesystemet kan være overbelastet.
For mange familier kan aftentimerne derfor være de mest udfordrende. Heldigvis er denne fase som regel midlertidig og bliver bedre i takt med, at barnet bliver lidt ældre.
Der findes ikke én løsning, der virker for alle babyer. Men der er flere ting, som kan hjælpe nogle børn og gøre perioderne med maveuro lettere at håndtere.
Først og fremmest kan det hjælpe at give barnet tid til at bøvse efter måltider. At holde baby oprejst mod skulderen og give blide klap på ryggen kan hjælpe luften op.
Nogle babyer bliver også mere rolige af bevægelse. Det kan være at blive båret rundt, ligge på maven på en voksens bryst eller blive trillet i barnevogn.
Blid mavemassage eller at bevæge barnets ben i en cyklende bevægelse kan også hjælpe nogle babyer med at få luft gennem tarmene.
Hud mod hud kontakt kan desuden virke beroligende. Den tætte kontakt hjælper mange babyer med at slappe af, hvilket også kan gøre maven mere rolig.
Hvis du har mistanke om, at din baby kan have forstoppelse findes der flere naturlige og blide teknikker du selv kan bruge derhjemme til at hjælpe din baby. Se mere i vores artikel:
Babyzoneterapeutens bedste fif mod forstoppelse
Selvom maveproblemer hos spædbørn er meget almindelige, er det altid en god idé at søge råd, hvis man som forælder bliver bekymret. Din sundhedsplejerske eller læge kan hjælpe med at vurdere, om barnets symptomer er normale.
Du bør især kontakte sundhedsplejerske eller læge, hvis baby ikke tager på i vægt, kaster meget op, virker usædvanligt sløv eller hvis gråden føles anderledes end normalt.
Det er også helt i orden at bede om hjælp, hvis situationen føles uoverskuelig. En baby der græder meget kan være hård for hele familien, og det kan være en stor lettelse at få faglig vejledning.
Hvis din baby har perioder med uro i maven, er du langt fra alene. Mange forældre oplever præcis det samme i de første måneder. Selvom det kan føles uendeligt, mens det står på, bliver det næsten altid bedre med tiden.
Efterhånden som barnets fordøjelse modnes, og nervesystemet bliver mere stabilt, vil de fleste babyer få en roligere mave. For mange familier sker der en tydelig forbedring omkring tre til fire måneders alderen.
Indtil da handler det ofte om at finde små ting, der hjælper netop dit barn, og samtidig huske at passe på sig selv som forælder.
Hvis din baby har ondt i maven, kan det hjælpe at gå lidt mere i dybden med de mest almindelige årsager:
Forstoppelse:
Forstoppelse hos baby
Kolik og længerevarende gråd:
Har mit barn kolik?
Hvad du selv kan gøre:
5 magiske punkter mod din babys maveproblemer
Blide teknikker og hjælp:
https://min-barsel.dk/sundhed/babyzoneterapeutens-bedste-fif-mod-forstoppelse
Amning er for mange en vigtig del af den første tid med en nyfødt. Samtidig oplever mange familier, at amning kan være både smukt, krævende og fyldt med spørgsmål. På denne side finder du viden om amning – både om den naturlige proces, de mange fordele og de udfordringer, som nogle familier kan møde undervejs.
Hvis du oplever udfordringer med amningen, kan du også læse vores guide om problemer med amningen, hvor vi gennemgår de mest almindelige ammeproblemer og hvad der kan hjælpe.
For mange mødre er amning en naturlig forlængelse af graviditeten. Fødslen af moderkagen efter barnet booster de mælkeproducerende hormoner, og efter få dage overgår den eksklusive råmælk gradvist til den rigelige modne mælk. Det er en ganske naturlig udvikling.
Amning er mere end mad – det er en dynamisk biologisk proces. Selve den ernæringsmæssige del af amningen er dog meget vigtig. Den er helt unik, både fordi den er tilpasset mennesker, men også fordi den er tilpasset netop det barn, som ammer.
Modermælken indeholder mere end 100.000 kendte komponenter og forandrer sig konstant for at tilpasse sig barnets behov, udvikling og helbred.
Når man siger amning er mere end mad, handler det blandt andet om, at amningen er en måde at være sammen på. En tilknytning. Man kalder faktisk amning for den første samtale.
Amning er en tryg havn for det lille barn, som kommer fra livmoderen og ud i den store verden. Hos brystet får barnet tryghed, tilknytning, bekræftelse, kærlighed, nærvær, trøst, varme og omsorg.
Særligt i starten af barnets liv gennemgår barnet en enorm udvikling. Ved brystet kan barnet få den støtte det har brug for til at tilpasse sig og håndtere sin omverden.
Du kan læse mere om betydningen af kropskontakt i vores artikel om børn og hudsult.
Når man ammer, indeholder mælken mange hormoner fra den ammendes krop. For eksempel oxytocin, som ofte kaldes kærlighedshormonet. Det giver barnet velvære, glæde og tryghed og kan hjælpe barnet med lettere at falde i søvn.
Modermælken indeholder også prolaktin, som blandt andet bidrager til udviklingen af barnets tarmsystem. Derudover indeholder mælken væksthormoner, stofskiftehormoner, insulin og mange andre komponenter, som understøtter barnets udvikling og sundhed.
Mælken indeholder også vitaminer og mineraler. Sammensætningen påvirkes kun i begrænset omfang af kosten, hvilket betyder at modermælken i de fleste tilfælde vil være optimal for barnet.
Det anbefales dog altid, at den ammende spiser en sund og varieret kost, så kroppen får de næringsstoffer den har behov for.
Som ammende er amning ofte et af de mest effektive redskaber i hverdagen med en baby.
Hvis barnet er sygt og ikke vil spise fast føde, kan amning sikre både væske og næring. Samtidig indeholder modermælken antistoffer, som kan hjælpe kroppen med at bekæmpe sygdom.
Hvis barnet er uroligt eller ked af det, kan amning ofte hjælpe barnet med at finde ro igen.
Hvis barnet bliver sultent på farten, er amning også en enkel måde at opfylde barnets behov.
Amning er ikke kun gavnligt for barnet. Det kan også have positive effekter for den ammendes helbred.
Forskning viser blandt andet, at amning kan være med til at mindske risikoen for visse sygdomme, herunder brystkræft og type 2-diabetes.
Hormonerne som er aktive under amning kan også være med til at udsætte menstruationscyklussen efter fødslen. Det kan øge afstanden mellem graviditeter, men amning bør ikke bruges som sikker prævention.
Selvom amning er en naturlig proces, kan den være udfordrende for nogle familier.
I starten af ammeperioden lærer den ammende og barnet, hvordan amningen fungerer bedst for dem. Nogle oplever få problemer, mens andre kan have brug for mere støtte.
For at amning kan fungere, skal barnet og den ammende samarbejde. Hvis der opstår udfordringer hos den ene eller den anden – eller i samspillet mellem dem – kan der opstå ammeproblemer.
Du kan læse mere i vores guide om problemer med amningen.
Hjælp til amning er vigtig – både på grund af de sundhedsmæssige fordele ved amning, men også fordi en svær ammeoplevelse kan være en stor belastning for en ny familie.
Mange familier har et stærkt ønske om at amme, og når amningen lykkes, beskriver mange ammende en følelse af dyb tilfredsstillelse og nærhed.
Under graviditeten kan det være en fordel at læse om amning og tale med andre, som har erfaringer med amning.
Hvis amningen bliver svær efter fødslen, kan hurtig og kompetent hjælp være afgørende. En sundhedsplejerske eller en ammerådgiver kan ofte hjælpe med små justeringer, der gør en stor forskel.