Du er her:min barsel»Artikler»Samliv»Giv slip, giv tid og vis tillid

Giv slip, giv tid og vis tillid

Skrevet af 

Børn er født nysgerrige og videbegærlige, og det er nysgerrigheden, der driver motivationen og derved skaber rum for udvikling og læring. 
De skal bruge deres sanser, mærke deres følelser og følge deres indre-styrede motivation for at lære optimalt, og det er os voksne, der har ansvaret for at præsentere dem for et bredt udvalg af læringsrum for, at de kan finde det, der for dem giver allermest mening at bruge tiden på og derved dygtiggøre sig. 

I min optik kræver det, at de skal have lov at bruge deres krop med fare for at de skraber deres knæ; de skal klatre, kravle, hoppe og løbe. De skal have fingrene i jorden, skidt under neglene, græs mellem tæer og på knæene. De skal mærke barken på et træ, mulen på en hest, vandet fra et vandløb på huden, dufte til blomsterne og observere dyrene i dyrenes naturlige habitat.


De skal have fingrene i malingen (og sidenhen i håret og i ørene!) og i bolledejen, og prøve at hælde vand i kopper (til op over kanten) og tænde ild til et bål (og ja, de vil opleve at en tændstikke brænder fingrene). De skal med egne øjne se, hvor maden kommer fra, dyrke karse/gulerødder/whatever og være med ude at handle. 

De skal opleve verden i verden. Hvordan skal et barn ellers lære, hvordan den hænger sammen? 
"Man lærer om dyr, ved at være med dyr; ikke ved at læse om dem i bøger," sagde en klog person. 

Når børn bruger deres krop, udvikles deres hjerne, og når børn på egen hånd udforsker, hvad der for dem er interessant, suger de ny viden til sig.

Fri ukontrolleret leg er så vigtig, og for, at et barn bevarer troen på, at dets egne meninger og interesseområder er værdifulde, skal vi forældre ind imellem sætte os på vores hænder, lukke øjnene og bide os i læben, og lade barnet gøre, hvad barnet finder interessant. Vi skal ganske enkelt lade barnet lege i fred uden vores indblanding! 

Dermed ikke sagt, at vi som forældre aldrig skal lege med vores børn, men de skal bestemt også have tid og rum til at udforske på egen hånd og i eget tempo - og det tempo er nu engang langsommere end det, mange voksne kører i. 

Som hjemmegående har jeg taget mig selv i hurtigt (og fejlagtigt..) at tænke, at jeg bliver nødt til at aktivere mit barn en masse hele tiden for at stimulere, udfordre og underholde (måske som kompensation for, at de ikke går i institution, og som en slags dokumentation på den skepsis, jeg så ofte har mødt?!), men børn er født nysgerrige og giver man dem tryghed, nærvær, kærlighed og omsorg og prøver at sætte tempoet væsentligt ned, vil man med tiden erfare, at der er mere end rigelig stimuli og læring at hente for det lille barn i de nære omgivelser og i den frie leg på egen hånd eller sammen med andre.

Inddrag dit barn i dit liv, og vis barnet, at også du brænder for noget. Lad barnet opleve livet, og deltage aktivt i hverdagens pligter og gøremål. Og glem ikke, at kedsomhed ofte fører til kreativitet og nye lege. 
"Lead by an excample", og hav tillid til dit barns naturlige lyst til læring, og du vil med tiden se et barn, der mestrer, hvad du og det finder vigtigt i livet.


 

Skrevet af