Du er her:min barsel»Artikler»Samfund»Barselsregler: Har jeg ret til løn, når jeg er på barselsorlov?

Barselsregler: Har jeg ret til løn, når jeg er på barselsorlov?

Skrevet af 
annonce billede

Reglerne for løn under barsel afhænger af, om du er far eller mor – og om du er funktionæransat eller ej. Herudover er der andre regler, der gør sig gældende på området. Læs mere om løn under barsel her.

Hvis du som mor er omfattet af funktionærloven, har du ret til at få udbetalt løn under barselsorlov. Vær dog opmærksom på, at du udelukkende har ret til halvdelen af den løn, du modtager under almindelige vilkår.

De barselsregler, der gælder på området, kan være vanskelige at forstå. Herunder følger en grundig gennemgang af reglerne for løn under barsel. Når du har læst artiklen, har du den nødvendige viden om, hvorvidt du er berettiget til løn under barsel eller ej.

Har jeg ret til løn under barsel?

Som nævnt, har du ret til løn under barsel, såfremt du er funktionæransat. Du har samtidig udelukkende ret til løn under barsel i andre perioder, såfremt det fremgår af din ansættelseskontrakt. Det kan dog også være en del af din overenskomst.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har ret til løn under barsel eller ej, kan du kontakte din fagfoerening eller din arbejdsgiver, som kan hjælpe dig med at besvare dine spørgsmål. Er du offentligt ansat, skal du være opmærksom på, at der er andre regler, der gør sig gældende.

Har jeg ret til løn under barsel som offentligt ansat?

Hvis du er ansat i det offentlige, er der andre regler, der gør sig gældende. Barselsreglerne for offentligt ansatte omfatter til en vis grad også personer, der er ansatte hos staten. Der er samtidig forskel på, om der er tale om moderen eller faderen.

Såfremt du er mor til et barn, og du er offentligt ansat, har du ret til fuld løn under din graviditetsorlov. Dette løber fra 8 uger, før du føder, hvis du er offentligt ansat, og 6 uger, før du føder, hvis du er statsansat. Graviditetsorloven løber i begge tilfælde indtil 14 uger efter fødslen.

Er du derimod far til et barn, er der andre regler, der gør sig gældende. Her har du ret til fuld løn under din barsel i 2 uger, efter fødslen har fundet sted. Som mor har du ret til 12 ugers forældreorlov med fuld løn, mens du som far har ret til 13 ugers forældreorlov med fuld løn.

Arbejder begge forældre under den samme barselsaftale, er det udelukkende muligt at få løn i 19 uger sammenlagt. Her har moderen ret til 6 uger med fuld løn, mens faderen har ret til 7 uger med fuld løn.

Skrevet af