Du er her:min barsel»Nyheder»Vuggestuebørn skal bruge tablets
mandag, 12 november 2012

Vuggestuebørn skal bruge tablets

Skrevet af 

Nu er tiden kommet hvor computer-tablets som iPads også har fundet vej til landets vuggestuer. Vel at mærke tablets, til børnene.Bare i østjylland har hele otte institutioner ud af ti, købt computer-tablets til børnene.

Tablets er blevet en naturlig del af hverdagen og en del af den måde, man lærer og leger på i dag. Flere fagfolk advarer dog mod, at små børn vænnes til at ’spille computer’, og nogle ønsker et forbud i vuggestuer og børnehaver.

F.eks. anbefaler netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen forældre at de holder igen med at deres små børn bruger iPads indtil følgerne af tidlig brug er undersøgt nærmere og videnskabeligt belyst. Fysioterapeut Vibeke Winter taler for et forbud i vuggestuer og børnehaver med henvisning til børns motoriske udvikling.

Det sker som en reaktion på, at børn helt ned til halvandet år kan bruge de nye trykfølsomme computere som smartphones og tavlecomputere.

Et forbud ligger dog ikke lige for, fastslår Henning Pedersen, som er formand for pædagogernes fagforening BUPL. Han anbefaler at pædagogerne tager skærmene til sig i institutionerne, og henviser til, at IPads er almindelige i børnehaver. Jeg er sikker på, at de i løbet af få år vil være udbredt i alle daginstitutioner«, siger han.

Det største ængstelse går typisk på, om de små computere hindrer den fysiske aktivitet, som er afgørende for børns evne til indlæring og udvikling. 

Henning Pedersen er dog ikke bekymret, og mener, at man kan sikre sig mod de negative konsekvenser ved at lave retningslinjer.