Du er her:min barsel»Nyheder»Er det slut med ”Pres nu!” under fødsler?
fredag, 19 januar 2018

Er det slut med ”Pres nu!” under fødsler?

Skrevet af 

Midway Maritime Hospital er et hospital i England, hvor det sundhedsfaglige personale har rykket ved en af de mest traditionelle og stereotype øjebliksbilleder af en konventionel fødsel. Nemlig det øjeblik, eller rettere de timer, hvor den svedende, stønnende, klagende kvinde i fødsel, - liggende på ryggen, bliver bedt om at presse.

”Pres nu!” siger fødselspersonalet almindeligvis.

Men hvad nu, hvis jordemoderen ikke siger ”Pres”, men i stedet forsøger at få dig til at fokusere på at trække vejret og sænke farten?

Hvad nu, hvis kvinden ikke ligger på ryggen, men selv vælger at stå eller gå rundt eller noget helt tredje, når hun skal presse?

Hvad nu, hvis jordemødrene ikke forsøger at hive den nyfødte ud, så snart hovedet er fremme, men i stedet blot støtter dets lille krop, mens kvindens veer skubber barnet ud i et naturligt tempo?

Alle disse praksisser er indført som rutiner på Midway Maritime Hospital. Og det har over en 12 måneder lang periode vist at have en god effekt på antallet af fødende med bristninger af mellemkødet. Bristninger er en almindelig komplikation, og selvom bristninger fte anses som hørende til i den mindre betydningsfulde skala, kan bristninger også have et langt efterspil og være til stor gene for kvinden i lange tider efter fødslen.

Resultaterne af Midways praksis er offentliggjort i et anerkendt medicinsk fagblad og modtages med stor taknemmelighed af alle de jordemødre, der i mange år har forsøgt at ændre den temmelig konservative opfattelse af fødselsteknikker. Mange hjemmefødsler, hvor kvindens krop i højere grad styrer begivenhedernes gang, forløber netop som Midways ”nye” praksisanbefalinger. At hospitalsfødsler nu også kan foregå mere på kvindekroppens og naturens egne præmisser er gode nyheder, som kan forandre den konventionelle måde at føde på.

Kilde: Mothering.com: Women in labor stop pushing see amazing results 

 Link til den medicinske artikel: Ejog.org - article