Julen er glædens tid! Ja, det er det bestemt. Men det er også en tid, hvor vi ofte føler os enormt pressede, fordi spændingen og de høje forventninger til, at alt skal være så hyggeligt, pænt og velsmagende stresser os.
Det siges, at julen er hjerternes fest, men for mange familier ender julen som en travl affære, der presser både kalenderen og overskuddet til bristepunktet.
Her kan det være svært også at skabe plads til hjerterum, fordi nærværet hurtigt forsvinder i al juleræset, og sådan bliver det svært at mærke hinanden og glæden ved julen.
I julen er der tit fokus på glansbilledet frem for virkeligheden – selv i samværet med vores børn
Vi bager julekager (som helst skal smage godt og være smukke), vi laver juledekorationer (som helst skal ligne noget fra Illums Bolighus) og fletter julehjerter (som ikke skal være krøllede af fedtede børnehænder).
Der er meget på spil, for julen er særlig for os. Vi kommer nemt til at ville have tingene på en bestemt måde.
Selv hyggen.
Spørgsmålet er, om vi i vores iver efter at ære julens traditioner og forventninger, glemmer at mærke, hvad vi egentlig har brug for i december?
Især hvis vi føler, vi skal nå at se al den familie, som vi ikke har haft tid (eller lyst) til at se i løbet af året. Og samtidig synes vi skal møde op til julebazaren, juletræsfesten, julekoncerter, julefrokoster og diverse afslutningsarrangementer.
Midt i en travl december, kan det derfor være godt at stoppe op og lave en status:
Er min jul, som jeg gerne vil have den?
Og hvis ikke:
Hvad vil jeg så gerne lave om? Og tør jeg?
Det kan være sprængfarligt at røre ved julens traditioner, som mange har knyttet stærke følelser til.
Men nogle gange kan det godt betale sig at vove modet.
Flere familier har i år valgt at vælge gaverne fra for at skrue ned for forbruget og ikke mindst ræset – og oplevelsen er en enorm lettelse og ikke mindst et overskud til at lave noget mere sammen.
Men hvad med børnene?
Det er godt at vise børn, at det ikke altid er den vej, de andre går, der er den bedste for dem eller deres familie.
Vores egen vej finder vi ved at kigge ind frem for at kigge ud
Samtidig er det et eksempel på divergent tænkning, som vi i Family-lab er meget optaget af for netop at kunne komme tættere på at leve et liv, der tilfredsstiller os – frem for andre.
Måske vil dine børn umiddelbart udtrykke overraskelse eller skuffelse over, at tingene ikke bliver helt, som de plejer.
Men børn kan godt tåle udsvingene, hvis vi kan. Og i sidste ende er de bedre tjent med indre (jule)fred end ydre tilfredsstillelse.
Med plads og luft i kalenderen gør vi vores tid mere fleksibel og åben for at kunne fordybe os i julebageriet, hvis det er det, der er glæde i for os.
Eller lave en sneborg, hvis vi er så heldige, at sneen falder pludseligt.
Eller gå på biblioteket og fordybe os i gamle juleeventyr.
Måske længes vi efter en sælsom julekoncert i kirken, der ellers aldrig bliver tid til – i stedet for Tivoli, strøgturen eller julebazaren?
I Family-lab har vi i år spurgt vores børn, hvad der er det bedste ved julen. Svaret var stemningen, og at vi er sammen.
Er det ikke sådan for os alle?
Stemningen er noget, vi kaster af os indefra, så nærværet og den ægte julestemning starter hos os – de voksne
Så hvis vi tillader julen at blive en opskruet og stressende affære for os selv, bliver den det med garanti også for vores børn. Det er vores ansvar, fordi det altid er os voksne, der har ansvaret for stemningen.
