min barsel

Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.
Du er her:min barsel»ARTIKLER»FØDSEL»Dit sensitive kejsersnitbarn

Dit sensitive kejsersnitbarn

Skrevet af 
Har du født dit barn ved kejsersnit? Oplever du at barnet er sensitivt, uroligt, svært at trøste? Læs med her – der er en helt naturlig forklaring – og også en masse du selv kan gøre for at hjælpe dit barn!
 
Børn født ved kejsersnit, kommer til verden lidt mindre forberedte end børn født vaginalt. De børn der har været i en livmoder der har haft veer i mange timer, er bedre forberedt end de der f.eks kommer til verden ved et planlagt kejsersnit uden en eneste ve. 
 
Men hvad mener jeg så med forberedt? Jeg mener bl.a. at barnets lunger er begyndt at forberede sig til livet udenfor livmoderen i det veerne presser lungerne sammen og skubber lidt af det fostervand ud, som barnet har i lungere fordi det har ”øvet” sig i vejrtrækningsbevægelser inde i maven. 
 
Det betyder at børn født ved kejsersnit oftere har brug for at komme en tur omkring børneafdelingen for at få støtte til vejrtrækningen end vaginalfødte børn. 
 
MEN noget tyder på at amning faktisk er den bedste kur mod disse ’våde lunger’ som det kaldes i fag-slang. Hvis det lykkes barnet at få fat på brystet og sutte, vil de fleste helt af sig selv skubbe vandet helt ud i lungespidserne, hvorfra det optages til det omkringliggende væv. 

Skævheder og spændinger 

Kejsersnitbørn har lidt hyppigere end andre børn langvarige grædeture og der er også en lille øget forekomst af kolik. Det kan være en god ide at få barnet set af en Kranio Sakral Terapeut eller en Osteopat med speciale i spædbørn. 
 
Både den måde de har ligget i maven på, og den måde de er forløst, kan resultere i skævheder og spændinger i det lille system. 
 
Ved hjælp af superblide behandlinger, kan terapeuten hjælpe med at bringe barnets system tilbage i balance, noget der kan have positiv effekt på både amning, søvn, og evnen til selvregulering ifht gråd. 
 
Bor du i Københavnsområdet anbefaler vi osteopat Birgitte Jalving, som er specialist i mødre og børn.

Støt immunforsvaret

Fra naturens side er det tænkt, at baby skal have kickstartet sit immunsystem ved at fødes gennem moderens skede, der er fuld af mælkesyrebakterier. Barnet i maven har et sterilt tarmsystem og ved denne ’podning’ ned gennem vaginalkanalen, sættes tarmene i gang med at danne deres egen sunde bakterieflora. Så hvad så med børn der er kommet ud gennem en sprække i maven i stedet for?
 
Der er to ting du selv kan gøre. Det ene er at amme. Når baby sutter på mors bryst får det ligeledes mælkesyrebakterier indenbords og råmælken indeholder også store mængder. Det andet er at tage en probiotikakur (en kur med gode mælkesyrebakterier, f.eks som pulver du opløser i vand).
 
En probiotikakur vil gavne dit eget system efter operationen og være gavnligt efter antibiotika og graviditetspåvirkninger. Har baby maveproblemer kan det være en god ide, at give bakterierne direkte til ham eller hende i form af dråber (fx Biogaia).
Find mælkesyrebakterier i din lokale helsekost eller på nettet.

Læs også Boost babys immunforsvar med probiotika

Støt nervesystemet

Fordi børn født ved kejsersnit har oplevet fødslen som ”en overraskelse” kan disse børn have særlig god glæde af tiltag som babymassage, hud mod hudkontakt og at blive båret i slynge.
 
Den tætte kontakt med mor eller far, beroliger barnets sarte nervesystem og hjælper hjernen til at ”forstå tyngdekraften”.
 
Børn som er blevet forløst ud gennem maveskindet, har ikke den samme sanselige oplevelse af at komme fra livmoderens vægtløse univers og blive mere og mere påvirket af tyngdekraften ud gennem fødselskanalen. De har en oplevelse af at gå fra ”vægtløs i vand” til ”vægtløs på land” idet de løftes direkte op i luften af en læge. Først når de lander på mors bryst (eller fars!), sanses egen vægt og forskellen i gravitation.
 
Jo mere børnene får nærvær og beroligelse af deres nervesystem, jo før vil de tilpasse sig livet uden for livmoderen og blive roligere og stærkere dag for dag.

Læs også: Førstehjælp til dit kejsersnit-ar

Læs også: Forstå og styrk dit sensitive barn

  • Del artiklen, hvis du tror andre kan have glæde af den: Del artiklen, hvis du tror andre kan have glæde af den
Anne Ruby

 
 
 
Jordemoder Anne Ruby, indehaver af www.privatjordemoder.dk og den ene halvdel af www.kejserinderne.dk - erfaring fra små og store fødesteder i Danmark, Norge og Sverige. 
Uddannet jordemoder i 2004 og herefter videreuddannet i obstetrisk akupunktur, hypnoterapi, gravidmassage og øreakupunktur.
 
Brænder for at alle kvinder, uanset fødemåde, skal komme overens med deres fødsel, og være stolt af at de har sat liv i verden. Specialiseret i at hjælpe kvinder med traumatiske fødsler bag sig videre. Anne Ruby har selv født tre børn ved hhv hospitals- og hjemmefødsel.

Hjemmeside: privatjordemoder.dk/

Find en doula

  • Udover at tilbyde rebozo, massage, kranio-sakral terapi og akupressur under graviditet, fødsel og barsel underviser Hannah Lind Arlaud også vordende fædre i at støtte deres kvinde under fødslen med naturlig smertelindring og selv få en mere engageret og aktiv rolle.
    Læs mere
load more hold SHIFT key to load all load all
Cron Job Starts