Du er her:min barsel»ARTIKLER»Maveproblemer»Forstoppelse hos baby – når maven gør ondt, og du ikke ved hvad du skal gøre

Forstoppelse hos baby – når maven gør ondt, og du ikke ved hvad du skal gøre

Skrevet af 

Forstoppelse hos en baby kan være noget af det mest frustrerende at stå i som forælder. Din baby presser, bliver rød i hovedet, græder – og du kan mærke, at noget ikke er, som det skal være.
Samtidig kan det være svært at vide, om det er normalt, eller om du bør gøre noget.

 

Det vigtigste at vide er, at du ikke er alene. Mange babyer oplever perioder med forstoppelse, især i de første måneder, hvor fordøjelsen stadig er under udvikling.

Hvis du har brug for konkrete ting, du kan gøre med det samme, kan du starte her: Babyzoneterapeutens bedste fif mod forstoppelse.

Herunder får du en rolig gennemgang af, hvad forstoppelse egentlig er, hvad du kan holde øje med – og hvordan du kan hjælpe dit barn.

Hvornår er det egentlig forstoppelse?

Det er ikke kun, hvor ofte din baby har afføring, der betyder noget. Nogle babyer kan godt gå flere dage uden – især hvis de bliver ammet – uden at det er et problem.

Det, du i stedet skal være opmærksom på, er hvordan afføringen er, og hvordan din baby har det.

Hvis afføringen er hård, hvis din baby tydeligt kæmper for at komme af med den, eller hvis det virker som om, det gør ondt, så er der sandsynligvis tale om forstoppelse.

Tegn du kan holde øje med

Mange forældre beskriver det sådan her:

  • Baby presser og bliver rød i hovedet
  • Der kommer kun lidt – eller slet ingen luft eller afføring
  • Afføringen er hård eller knoldet
  • Maven føles spændt
  • Baby virker utilpas, urolig, anspændt og/eller græder mere end normalt

Hvis din baby også har meget luft i maven eller generel uro, kan det være en god idé at se på flere årsager og løsninger samlet: 
5 magiske punkter mod din babys maveproblemer

Det kan være ubehageligt at se sit barn have det sådan, og det er helt naturligt at blive bekymret.

Hvis du også oplever generel uro eller gråd, kan det hænge sammen med andre maveproblemer. Du kan læse mere her: maveproblemer hos baby.

Hvorfor får babyer forstoppelse?

Der er sjældent én enkelt årsag. Ofte er det en kombination af flere ting.

Babyens fordøjelse er stadig umoden, og tarmene er i gang med at lære at arbejde i rytme.

Samtidig kan små ændringer – som sutteteknik, overgang fra bryst til flaske, ændringer moderens kost eller bare en periode med mere luft i maven – påvirke systemet.

Nogle gange handler det også om spændinger i kroppen, som kan gøre det sværere for maven at arbejde frit.

Hvad kan du gøre som forælder?

Når din baby har forstoppelse, er det helt naturligt at ville gøre noget med det samme.

Du kan finde flere meget enkle og skånsomme hjemmebehandlings teknikker, der hjælper mange babyer med uro i maven her: 5 magiske punkter mod din babys maveproblemer.

Mange oplever god effekt af små, rolige tiltag, hvor man hjælper babys mave i gang uden at stresse den.

Du kan finde konkrete teknikker her: Babyzoneterapeutens bedste fif mod forstoppelse.

Og hvis du har brug for en mere direkte gennemgang, kan du også se: førstehjælp til baby med forstoppelse.

Hvis din baby samtidig græder meget og virker utrøstelig, kan det også være relevant at overveje kolik: Har mit barn kolik?

Hvornår skal du reagere?

Langt de fleste tilfælde af forstoppelse er ufarlige og går over igen. Men du skal reagere, hvis din mavefornemmelse siger, at noget ikke er, som det skal være.

Det gælder især hvis:

  • Din baby virker meget påvirket eller har tydelige smerter
  • Der er blod i afføringen
  • Din baby ikke vil spise eller ikke tager på

Du kan altid tage kontakt til din sundhedsplejerske eller din læge. Du bør ikke stå alene med det og kan måske også få lidt aflasning i dit netværk.
Det er hårdt at have en baby med maveproblemer. Søvnmangel, bekymring og følelsen af ikke at kunne hjælpe kan fylde meget.

Men det, at du søger viden og prøver at forstå dit barn, er allerede en vigtig del af løsningen.
For de fleste går det over igen. Og indtil da handler det om at finde små måder at skabe ro og lindring – både for din baby og for dig.


Skrevet af 

Nyheder