Efter at have hjulpet mere end 16.000 klienter og med flere års erfaring, har jeg som Body-sds terapeut haft mange børn og spædbørn gennem mine hænder.
Når et barn kommer til verden, kan barnet opleve mange udfordringer som knubs, vrid og fastklemthed m.m. Det er min erfaring, at vi som forældre generelt ikke er bevidste om, hvilke udfordringer der ligger for barnet, både fysisk og psykisk, i forbindelse med en fødsel.
Flertallet af spædbørn har spændinger i ryg og nakke og der kan være problemer i maveregionen samt kolik og andet.
Herudover kan barnet have følelsesmæssige påvirkninger og i sværere tilfælde kan der være traumatiske udfald m.v. Her kan jeg hjælpe til at skabe balance, både fysisk, psykisk og mentalt.
Genskab balancen
Strukturerne i kroppens væv, muskler og knogler afspejler det miljø man vokser op i. Med Body-sds behandling kan jeg hjælpe med at genskabe både den fysiske, psykiske og mentale tilstand. Det er min erfaring, at folk er overraskede over, at man kan arbejde udfra den dimension i et menneske.
Det der sætter sig i kroppen er barnets påvirkning af miljøet, som det vokser op i, og det er i særdeleshed mors og fars håndtering af barnets følelser, der afspejler sig i barnets krop hele vejen op i det voksne liv. Det er ikke noget man skal leve med, men noget jeg kan genoprette ved hjælp af Body-sds behandling.
Efterfølgende oplever jeg at mine klienter bruger Body-sds behandling til at forebygge og vedligeholde.
De medfødte mekanismer
Som små børn har vi den samme evne og kontakt til kroppen som dyrene. Det betyder, at vi kan afreagere både kropsligt og verbalt. Det har den fordel, at et barn med hjælp hurtigt kan afvikle situationer, der er lagret i kroppen.
Den evne har vi også, når vi bliver voksne, men det er kun underbevidstheden, der ved det. Samtidig er vi ligesom spædbørnene helt åbne og ekstremt sårbare. En sårbarhed som man som voksen oftest har svært ved at være i kontakt med.
Når vi bliver født har vi nogle indbyggede mekanismer: Vi kan hoste, vi kan mærke sult, og vi kan trække vejret ned i maven mm. Det hele sker pr. automatik. Samtidig er vi udstyret med alle følelser og kan mærke stemninger, og udtrykke os i vores sunde følelser som gråd, vrede, frustration, stædighed, angst m.m., uden at vi ved, hvad det er, og hvordan det fungerer. Disse mekanismer kan ikke fjernes, kun nedtones.
Her har vi som forældre et stort ansvar for ikke at nedtone og afvikle barnets evne til at rumme de enkelte følelser. Hvis vi ikke er bevidst om dette vil de medfødte mekanismer begynde at visne.
Barndommen er fyldt med de voksnes afmagt, mønster og manglende bevidsthed til at opfylde og bevare barnets fulde potentiale. Det sværeste for vi voksne er at møde barnets følelser i alle situationer, uden at gøre følelsen forkert. Det vil sige, at sørge for, at barnet kan føle sig mødt, selv om der er noget, som det ikke må, noget det ikke må få, eller noget det skal acceptere.
Mød dit barn i følelsen
Det vil uungåeligt være en udfordring for alle forældre, men det er vigtigt at forstå hvad det vil sige for et barn hvis man ikke rummer, men nedtoner barnets følelser. Det er nemlig her, at barnet opbygger følelsen af, at føle sig rigtig eller forkert.
Som baby kommer den første indikation på dette hver gang barnet græder, bliver det tysset ned, får en sut i munden og får flyttet fokus til noget legetøj eller andet, ja så er det en nedtoning, og vi hjælper ikke barnet til at være i følelsen og dermed rumme følelsen.
Vi voksne mangler ofte rum og forståelse for barnets følelse. Barnet oplever derfor igen og igen igennem opvæksten, at afvikling af en følelse ikke er acceptabel.
Ved 2-3 års alderen begynder forældrenes afmagt ofte at vise sig. F.eks. kan forældre sige: "Jeg har sagt, at du ikke skal have slik, kan du ikke forstå det?
I børnehaven når den voksne skal sige farvel: "Jeg har ikke tid, giv nu slip, ellers kommer jeg jo for sent! Det er her, at barnet opbygger følelsen af, enten at føle sig rigtig eller forkert.
Størstedelen af den danske befolkning har meget stor selvtillid og minimal selvværd
Barnet udvikler også selvtillid og selvværd. Man skal forstå, hvornår og hvordan man giver barnet selvtillid og hvornår man opbygger selvværd.
Med hensyn til samvær, nærvær og fravær - hvornår er man det ene eller andet? Hvordan påvirker det barnets opvækst?
Vidste du f.eks., at man kan være nært fraværende, selvom man er fysisk tilstede men har sit fokus et andet sted? Et klassisk eksempel er den voksne, der sidder ved barnet men har fokus på telefonen eller computeren og svarer flygtigt sit barn med "de rigtige sætninger".
Tænk over hvornår du er 100 % tilstede med dit barn på en positiv måde, for det er med til at opbygge barnets selvværd at blive set 100%.
Børn søger altid opmærksomhed; kan de ikke få den positive, søger de den negative opmærksomhed. Samtidig skal man forstå, at barnets afmagt er en fortælling om, at det har brug for hjælp, til at håndtere noget i situationen, og at den voksnes reaktion afspejles i barnets udvikling og evne til at håndtere modgang i sit liv. Vi vokser allesammen op med vores indre barns oplevelser i bagagen og viderefører det begrænsede potentiale.
Hvordan synes du, livet skal starte og udvikle sig for dit barn, og hvordan skal det udspille sig for dig/jer som forældre??
