Du er her:min barsel»Artikler»Selvudvikling»At vælge en livsvej

At vælge en livsvej

Skrevet af Sofia Manning

Jeg møder mange mennesker, som er nået til et sted i tilværelsen, hvor livet er kommet bag på dem. Det, de troede, de skulle være som mennesker, og det, de troede, de skulle fylde livet med, viser sig ikke at være det, de havde håbet på. Det var heller ikke sandheden. Så sidder de midt i livet og føler sig frustrerede og forvirrede.

Gassen går af livets ballon

For mange føles det næsten som en fysisk mavepuster, fordi gassen går af livets ballon, når mennesker ikke længere tror på den retning, de har valgt i livet. De bliver rådvilde og famlende.

De kan mærke at noget ikke er, som det kunne være, eller måske burde være. Men det er ligesom, når det klør på ryggen – det kan være svært at nå det sted, hvor det præcis klør. Der er en sten i skoen, men stenen er ikke til at finde. Og det virker uoverskueligt og krævende overhovedet at gå i gang med at lede.

I stedet venter vi på at ankommer til det sted i livet, hvor tilværelsen kan begynde for alvor. Men hvad hvis den dag aldrig kommer? Hvad hvis du aldrig kommer til at tro på dig selv på præcis den måde, du forestiller dig, at du skal? Hvad hvis du altid kommer til at skubbe den dag, hvor du tager dig selv alvorligt, foran dig?

Det er vanvittigt at skabe et liv, som vi ikke ønsker os. Alligevel er det det, mange af os gør. Tænk på, hvor mange mennesker du kender, i al fald dem, som du har lidt dybere samtaler med, der dybest set drømmer om noget andet end det liv, de har lige nu.

Du har måske venner, som du flere gange har talt med om, at de ville gøre noget ganske andet med deres liv, hvis de vandt i Lotto eller kunne starte forfra eller havde bedre tid, eller hvad deres undskyldning end er. Men tiden er der, hvis vi vælger noget andet fra – nattesøvn, parmiddage, hjemmelavede boller eller Disney Sjov fredag aften.

Det er, som om vi er gået i trance herhjemme, endda med åbne øjne. Vi ved, at vi har muligheden for at gøre noget andet. Vi kunne godt ændre det hele, hvis vi ville: Sælge huset. Sige op. Flytte i en mindre lejlighed.

Når man sidder fast i tilværelsen

Utrolig mange af de meget stressede mennesker, som jeg møder har fået sig selv spændt op i nogle liv, som de fleste ville blive stressede af.

Nogle af de mest irriterende og provokerende spørgsmål, jeg stiller, er de spørgsmål, der handler om, hvad der stresser den enkelte. Hvis de kan sætte ord på, hvad der stresser dem, kan de holde op med at gøre de ting. Rigtig mange af dem fortæller, at de sidder fast. I gæld, i jobs, børn, sociale relationer, deres fritidsinteresser, parforhold, uvidenhed om hvad de virkelig vil.

Det skøreste er jo, at vi alle sammen vælger mange af de forhold, der stresser os. Især mange kvinder føler sig stresset, fordi de har meget høje krav og forventninger til dem selv, deres mand, børn og deres karriere, og har en lang liste over, hvad de skal nå.

Vi kan vælge til og fra. Hvem siger, at børn nødvendigvis skal i bad hver dag? Behøver al maden blive lavet fra bunden og være 100 procent økologisk? Skal vi veje under 60 kilo som kvinder? Skal hjemmet være smukt? Skal håret være nyklippet og tøjet nyt, hvis vi bliver stressede af det? Skal vi vide præcis, hvad vi vil, for at kunne skifte retning, skal vores børn gå til svømning og dans, hvis det er et helvede at nå det hele? Bare transporten frem og tilbage æder jo en hel eftermiddag.

Det er jo skørt, og det bringer os endnu længere væk fra, hvem vi er, og hvad vi vil. Vi jagter det nyeste, det lækre, de smarte job og pengene, alt imens vi venter med længsel på ferien.

Hvad ville du gøre..

Prøv dette tankeeksperiment:

Hvad ville du gøre, hvis du kun havde fem år tilbage at leve i?

Fem år er alligevel tid nok til, at du formentlig ikke bare ville lægge dig på en sofa og spise din yndlingschokolade dagen lang. Du ville sikkert stadig bruge kræfter på at udleve nogle af dine drømme.

Så hvad drømmer du om?

Skrevet af Sofia Manning