Igen i år har de danske fødegange været ramt af ekstrem travlhed på grund af undernormering, ubesatte stillinger og utilstrækkelig forberedelse på sommerens højsæson for både ferie og fødsler. En travlhed, som har konsekvenser for både fødende og personale.
Lina Aziza mistede sin søn Musa i juli måned, hvor flere tiltag i forbindelse med hendes igangsættelse blev udsat, angiveligt på grund af travlhed.
"Travlhed må ikke koste liv" Sådan indleder Lina Aziza sit opslag på sociale medier, som hun postede den 12. juli, tre dage efter hun havde født sin søn, som døde i hendes mave fredag den 7. juli.
Lina var om tirsdagen blev sat i gang med lægemidlet Angusta og blev sendt hjem for at afvente veer. Onsdag begynder pillerne så småt at virke, hun kommer ind til tjek, og får en tid til at få taget vandet torsdag kl. 9.30.
Natten mellem onsdag og torsdag begynder veerne og hun kommer ind på fødemodtagelsen tidligt torsdag morgen, hvor hun undersøges indvendigt og med CTG, og får besked på at komme tilbage kl. 9.30 til den planlagte aftale.
Aftalen forsinkes, veerne går i stå og planen ændres flere gange i løbet af dagen, og Lina sendes endnu engang hjem og får besked på at møde ind kl. 12.00 fredag for at få taget vandet.
Fredag morgen starter med at Lina mærker sin søn sparke, men på vej til hospitalet er maven stille, og da hun kommer ind på fødegangen, kan man ikke længere finde hjertelyd. Hun skriver i opslaget, at:
Jordemødrene bekræfter overfor mig og min mand, mens de er meget kede af det og beklager at det er sket, at grunden til at de ikke overvågede os da jeg kom ind med veer, og at jeg ikke fik taget vandet dagen forinden er grundet travlhed.
Linas opslag gik viralt med mere end 6.000 delinger og historien blev taget op af flere medier. Regionen kan ikke bekræfte at travlhed var en medvirkende årsag til dødsfaldet, det vil en nærmere analyse af hændelsesforløbet vise om det var.
Uanset hvad der er den endelige årsag til Musas død, viser Linas oplevelse en uacceptabel travlhed. Det bekræftes også af jordemødrenes tillidsrepræsentant på Hvidovre Hospital, som til Go' morgen Danmark kunne fortælle, at de op til uge 30 stod med 63 udækkede vagter ud af 210, og som til Femina beskrev et arbejdsmiljø som føltes som at stå i en krigszone.
Siden blev vikarstoppet på Hvidovre og Herlev Hospital suspenderet, men om det lykkedes at få besat alle vagter, ved vi ikke.
Forældre og Fødsel kræver politisk handling
Linas historie er endnu et vidnesbyrd om et system, der ikke hænger sammen. Et ubærligt og uacceptabelt svigt, som skete trods advarsler og forsikringer om at patientsikkerheden har "højeste prioritet", som de ansvarlige politikere i Region Hovedstaden svarede til vores bekymringshenvendelse i efteråret sidste år.
Historien er desværre ikke enestående. Det er sket før og vil ske igen, hvis ikke der snart bliver sat ind med virksomme og tilstrækkelige løsninger.
Forkvinde Mie Ryborg-Larsen har i et debatindlæg bragt i Politiken den 2. august, beskrevet hvad der skal til:
Vi kræver, at de politisk ansvarlige på Christiansborg og i regionerne tager ansvaret på sig og sætter handling – ægte handling – bag det, de tilsyneladende alle sammen er enige om: At det skal være sikkert og trygt at føde i Danmark.
Handlingsplanen er klar:
- Hæv grundnormeringen på fødestederne
- Hæv lønnen
- Indfør rettigheder til fødende
- Organiser området efter faglige anbefalinger og familiernes behov
- Finansier området, så det kan leve op til de første 4 punkter
En tilstrækkeligt bemandet og optimalt organiseret svangreomsorg kan ikke redde alle børn. Men det kan sikre, at ekstrem travlhed ikke forhindrer sundhedspersonalet i at udføre deres arbejde fagligt og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt på landets fødegange. Raske babyer skal ikke dø på grund af travlhed i Danmark. Løs det!
Læs det fulde indlæg på vores hjemmeside her.
Massiv deling og støtte berører Lina
Vi har været i kontakt med Lina i forbindelse med delingen af hendes opslag og brugen af hendes historie i debatindlægget, og har også talt med hende om hvilken betydning opmærksomheden har haft for hende:
Reaktionerne har betydet, at jeg er blevet bekræftet i at det berører alle, og det gør mig så taknemmelig, at opslaget er blevet delt så viralt som det er, for det var aldrig nået så langt ud, uden alle de mennesker i Danmark bag skærmen, som er berørte og enige i at dette aldrig burde være sket. Vores historie bekræfter desværre endnu engang det, som jordemødre har råbt højt om i årevis.
Jeg har kastet bolden op i luften ved at fortælle åbent om vores historie, men befolkningen greb den og førte debatten videre. Det er jeg meget rørt og dybt taknemmelig over.
Den massive støtte og opbakning, har også givet Lina indblik i mange andres fødselsberetninger, og det har ikke været rar læsning:
Jeg blevet meget overrasket og skræmt over alle de fødselsberetninger, jeg har modtaget, hvor jeg hurtigt kan konstatere, at vores historie ikke står alene.
Lina fortæller, at hun har fået beskeder fra mange, som har oplevet travlheden både på fødegangen, men også på barselsgangen. Det er beretninger om fødsler, som pludselig blev traumatiske oplevelser både for den fødende kvinde, for fødselspartneren og for de små børn, som bliver bragt til verden gennem en stressfyldt og kaotisk fødsel. Det er fortællinger om fødsler, som kunne være endt grueligt galt, og desværre også mange fødsler som endte galt, på baggrund af travlheden og manglende hænder på fødegangene.
Det arbejde I laver hos Forældre og Fødsel, betyder alverden for mig, og det kunne jeg også kun forestille mig at det gør for andre. Både for sundhedspersonalet som i årevis har råbt op, men også for kommende forældre, gravide og små babyer der i fremtiden vil takke jer for at kæmpe kampen for vores alles fremtid og håb om bedre forhold.
I kæmper en kamp og trækker i nogle tråde, som jeg ikke har mulighed for eller kompetencerne til at kunne handle på.
Lina håber, at den kamp, der kæmpes, vil skabe store forandringer i fremtiden, i vores lille velfærdssamfund i Danmark.
