Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Øvelser»5 fif til ekstra nærvær i det kære hjem

5 fif til ekstra nærvær i det kære hjem

Skrevet af 

Det kan være utroligt svært at få alle ender til at mødes i en hektisk hverdag.

Og især når børnene er små. Det er noget, vi har utrolig meget fokus på hjemme hos os, fordi vi ved hvor vigtigt nærværet er for alles optimale sundhed og velvære. 

Det kan lyde så nemt, det der nærvær. 

Men ofte forsvinder vi i tankerne ud i fremtiden, eller bliver fortabte i alt det, vi ikke formåede i fortiden. Nuet, det lige her mellem dig og mig. Det kan være et ret så svært sted at hengive sig til.

Men det er vitterligt værd at sætte alt ind på at styrke ens "nærværs" muskel og vores unger hungrer efter det.

De bevæger sig nemlig ret ubesværet i denne sfære og vil så gerne invitere os indenfor.

Derfor vil jeg lige give dig 5 små fifs til at bringe lidt ekstra nærvær ind i dagligdagen:
 
  1. Sluk tlf & computer så snart du kommer hjem og læg dem langt væk indtil ungerne er puttet. Hvis det er noget, der æder vores nu, så er det bippende og blinkende smartphones.

     
  2. Sørg for at bygge aften-hygge tid ind i kalenderen så mange aftner om ugen, som det overhovedet kan lade sig gøre. Aftner der ikke står på arbejde og også gerne aftner uden TV & computer.

     
  3. Lav en helt basal daglig "to-do" med maks. tre overskuelige ting, og 1 lidt større ting, som skal laves i løbet af en uge. Det er rigtig svært at leve i et samfund, hvor arbejdsopgaverne aldrig stopper. Vores system har brug for at koble helt af, men vores sind spænder ofte ben for dette, da det bare fortsætter derudaf i en never ending fremtid. To-do's kan være din bedste ven, eller din værste fjende, afhængig af hvordan du bruger den. Den lange liste, med ting du alligevel ikke får gjort, vil stresse dig. Men den helt lavpraktiske og overskuelige, vil hjælpe dig. Du kommer i mål med de ting, der er et must og frigør energi til at hengive dig til nuet. 

     
  4. Leg så meget som du overhovedet orker. Er det lidt uvant for dig, vil det i starten føles lidt kunstigt og underligt, men jo mere du øver dig, jo mere vil du give slip. Leg er et fantastisk redskab ift. til at træne nærværs-musklen.

     
  5. Og så den sidste, som er super vigtigt. Jeg hørte det i et foredrag fra en kendt udviklingspsykolog, som også gav mig tippet omkring den ultra overskuelige to-do liste. Hans råd er - never worry alone. Når vi holder vores bekymringer for os selv, så har de det med at vokse og æde os op. Men så snart vi deler dem, så forsvinder de ofte, om end for en herlig stund. Ingen af os skal bære livets udfordringer alene.

Jeg ønsker dig og dine en masse skønne nærværs stunder.
Mette Schatter Carendi

 

 

Mette Schatter Carendi er cand. mag. & certificeret Aware Parenting rådgiver. Mette er stifter og indehaver af firmaet Harmoniske Unger, hvor hun gennem blogs, workshops, foredrag og rådgivning støtter forældre i at skabe kærlige, healende og inspirerende relationer til deres børn. Mette har en cand. mag i psykologi og filosofi og er certificeret rådgiver i Aware Parenting, som den første i Skandinavien.

Facebook: www.facebook.com/HarmoniskeUnger

Hjemmeside: www.harmoniskeunger.dk/
Cron Job Starts