Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»ARTIKLER»NATURLIG SKØNHEDSPLEJE»Naturlig afblegning af håret

Naturlig afblegning af håret

Skrevet af 

Det er i de dage hvor solen brager ned på os med sine varme stråler, at du skal benytte denne naturlige afblegningsmetode til dit hår, - hvis du altså sukker efter at få lysnet lokkerne, eller få gjort noget ved de triste udgroninger.

Denne naturlige afblegningsmetode til håret er enorm effektiv, den er billig og nem - og vigtigst af alt; den virker uden brug af tarvelig kemi. 

At tone håret på denne måde er 100% back to basic. Det er en opskrift der blev brugt dengang vores bedstemødre var unge. Dengang man brugte kamillete, citronsaft og saltvand til at afblege håret.

Citron og kamille har en afblegende effekt hvor saltet renser og åbner hårstrukturen og kan gøre glat og fint hår lidt mere porøst. Nogen vil sige, at håret bliver mere medgøreligt uden at blive tørt og trist. 

Det absolut tydligste resultat får man, hvis solens stråler får lov at skinne på håret mens ingredienserne er i. Men også en varm hårtørrer kan trække lysere toner frem i håret.

Sådan gør du

Du skal bruge:
  • Saften fra en halv citron
  • 2 skefulde salt
  • 3 dl. kamillete, lavet på 3-4 breve.

Bland ingredienserne mens teen er varm. Lad det afkøle og spray eller red blandingen i tørt eller vådt hår. Lad blandingen sidde til håret er tørt og gerne flere timer mens du opholder dig i solen. Vask herefter håret som sædvanligt.

Denne toning er også effektiv hvis dit hår har fået et grønligt skær af f.eks for meget klorvand. Håret bliver renset og blankt.

Blandingen kan holde sig op til en uge i køleskabet og kan bruges flere gange for at få en stærkere effekt. Håret kan blive 1-3 toner lysere.

Find en doula

  • FOR DIG DER INSISTERER PÅ EN TRYG OG MINDEVÆRDIG FØDSELSOPLEVELSE UDEN STRESS OG UNØDIGE INDGREB. DIT BARNS FØDSEL ER EN UNIK OG ESSENTIEL BEGIVENHED, OG OPLEVELSEN VIL I BÆRE MED JER RESTEN AF LIVET. DIT BARN BLIVER KUN FØDT ÉN GANG OG JEG HAR NETOP TIL FORMÅL, AT HJÆLPE DIG OG DIN PARTNER TIL AT SKABE EN TRYG, GLÆDESFULD OG MINDEVÆRDIG FØDSELSOPLEVELSE FOR JER ALLE TRE.
    Læs mere
load more hold SHIFT key to load all load all