Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

10 tvillingetips

Skrevet af 
Lad mig være ærlig! Jeg fik faktisk et mindre chok, da jordemoderen i sin tid bekræftede min egen fornemmelse af, at der lå to søde babyer i maven på mig ved den første scanning. Jeg havde to dejlige unger derhjemme i forvejen, og den yngste var dengang 16 mdr.

Chokket blev dog hurtigt skiftet ud med lykkefølelse, for hvor heldig har man egentlig lov til at være?

Forventningens glæde fik følgeskab af en stor bunke spørgsmål, der hobede sig op inde i mig, for jeg syntes faktisk, at jeg havde haft fulde hænder de to forrige gange, jeg havde stået med bare en enkelt baby i armene.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke er en stor mundfuld at få tvillinger og jeg er evig taknemmelig for den erfaring, jeg trods alt kunne ruste mig ved at have, da jeg stod dér, med to små fedtede lækkerbiskener i armene. Mest af alt er det bare fantastisk!

Der findes ingen manualer, og jeg er egentlig stor fortaler for, at man finder sin egen vej i forhold til børn og familieliv i det hele taget, men jeg vil alligevel dele nogle "tvillingetips", som jeg selv har haft glæde af.

  1. Synkroniser søvn og mad så godt det kan lade sig gøre.

    Det er noget af en kunst - eller i hvert fald noget af et arbejde - at få sine tvillinger ind i den samme rytme, men i mit tilfælde var det en nødvendighed.

    Jeg føler mig egentlig overbevist om, at babyer har godt af at "styre" rytmen selv de første måneder. Sådan har jeg haft det med mine to første børn.

    De fortalte mig, når de var sultne og trætte - og jeg øvede mig ved at kigge på dem og lærte deres signaler at kende. De fulgte deres egen rytme.

    Med tvillinger er det bare en anden situation. Allerede på første døgn kom en erfaren jordemoder ind til mig og sagde: "Stol på mig i det her! Gå efter dobbeltamning og synkronisering - ellers slider de dig op!". Jeg fulgte hendes råd, og det gav pote, selvom det var svært og hårdt!

  1. Dobbeltamning!

    Dobbeltamning er et begreb jeg ikke lige havde funderet så meget over tidligere i mit liv!

    Først vil jeg sige, at amning jo ikke nødvendigvis er lykken! Det er en meget personlig sag, og det er svært at amme tvillinger. Jeg er ikke sikker på, jeg selv var kommet i mål, hvis jeg ikke havde to rigtig gode ammeforløb i bagagen.

    Hvis du vil amme, så kan dobbeltamning anbefales de første måneder. Det sparer en masse tid! Det er en noget dyrisk følelse at sidde der med et kuld foran sig, som en anden hundemor med sine hvalpe, men tiden er kostbar med tvillinger!

    I starten kunne jeg slet ikke forestille mig, hvordan jeg rent praktisk skulle lægge to børn til, når jeg var alene, men det kan godt lade sig gøre.

    Jeg sad i sofaen med en tvilling liggende ved hver side på en stofble. Jeg lagde så først den ene til, og ventede til der var godt gang i forretten.

    Så løftede jeg den anden op i stofbleen (som når storken kommer med en baby) og kunne lægge til ved den anden side. De lå som regel i "indianeren" - altså med hovederne mod hinanden og benene ud til siderne, eller som i en "køjeseng" - lidt kludermor-agtigt ovenpå hinanden. Det er noget af et cirkus, men det kan godt lade sig gøre, indtil de får en vis størrelse.

  1. Undgå for mange tommelfingerløft!

    Meget pragmatisk fif... Ofte løfter man sit barn ved at tage fat under armene med tommelfingeren på den ene side og resten af fingrene på den anden. Det belaster tommelfingerne helt vildt meget, og kan give ret store smerter. Løft i stedet ved at tage fat med hele hånden under armene på barnet. Et lille trick, der har gjort en stor forskel for mig - for der er virkelig mange løft!!

  1. Øjenkontakt!

    Det er ikke en verdensomspændende nyhed, at øjenkontakt er vigtig, når man taler med andre mennesker i det hele taget. Med babyer er øjnene et rigtig vigtigt redskab til at kommunikere, til at lære hinanden at kende og ikke mindst til at vise, at man er nærværende.

    Med tvillinger oplevede jeg (og oplever på mange måder stadig), at det var svært at være to steder på én gang. Det er faktisk ret umuligt!

    Jeg gik på et gymnastik/marte meo vejledningshold, hvor den dygtige og erfarne vejleder opfordrede os til at huske at holde øjenkontakten med det enkelte barn, selvom den anden kaldte eller lå og småklynkede ved siden af.

    Selvfølgelig skal babyer erfare, at mor (eller far) kommer, når de kalder, men de har også krav på, at man ikke hele tiden bliver flygtig og har øjne, der vil være alle steder på én gang.

    Vejlederen mente, at det var vigtigere, at børnene fik nærvær i kommunikationen og oplevede en varig øjenkontakt, end at alle behov skulle tilfredsstilles med det samme hele tiden. Hendes pointe var, at tvillinger jo er født ind i et vilkår, der forudsætter, at de lærer at dele og vente på det bliver deres tur.

    Det var/er overraskende svært ikke at lade sig aflede hele tiden, men jeg synes, det er en god pointe, at nærvær skal prioriteres!

    Jeg havde ikke tænkt så meget på det, før hun snakkede om det, men ofte når jeg havde mine to små liggende på fx puslebordet, kiggede jeg fra den ene til den anden og tilbage igen - forsøgte at kigge på dem begge to på samme tid.

    Resultatet blev, at når den lille babyhjerne havde opfanget mit smil og givet besked til sin hjerne om at gengælde og langt om længe fik sendt sit smil afsted, så var jeg allerede væk igen. De er gode til at tage sig tid de små.

  1. Kom ud!

    Det kan godt være fuldstændigt uoverskueligt at komme ud af døren med tvillinger.

    De skal måske begge være mætte, trætte, vågne eller hvad der skal til for at turen ud af døren bliver et realistisk projekt.

    Min erfaring er, at det er besværet værd! Luft og luftforandring er en god ting.

    Omvendt er det også vigtigt ikke at bebrejde sig selv de dage, man stadig har nattøj på kl 17 og ikke har nået at børste tænder endnu. For de dage er der også!

    Jeg husker første gang, jeg skulle i tvillingemødregruppe og måtte hoppe i det tøj, der lå på gulvet foran mig og jeg kun så min egen skygge flyve forbi spejlet. Det gode var, at de andre i gruppen sikkert var kommet ud af døren på samme måde - og når man har tvillinger kigger ingen alligevel på dig, fordi tvillinger er som magneter for folks blikke. Så, jakken over nattøjet, tyggegummi i jakkelommen og ud af døren en gang i mellem.

  1. Gør forskel!

    Jeg var på et tidspunkt meget optaget af at give mine tvillinger lige meget plads. At den ene ikke måtte "fylde for meget" og på den måde "stjæle" pladsen fra den anden.

    Efter en snak med min sundhedsplejerske (som også selv har tvillinger) fik jeg nogle andre perspektiver, og det er jeg glad for. Hun spurgte mig om det egentlig ikke var okay, at de i perioder "fylder" forskelligt? Vi snakkede om, at så længe de begge trives og har det godt sammen, så behøver de jo ikke have lige meget plads.

    Mennesker har jo i det hele taget forskellige behov for at fylde eller få opmærksomhed, og opmærksomhed kan også påkaldes på mange forskellige måder. Hun mente ikke, jeg skulle være så optaget af, om der nu var plads til dem begge to eller om den ene "stjal" billedet.

    I stedet opfordrede hun mig til at se på dem hver for sig og fokusere mere på at lade dem udvikle sig som de forskellige mennesker de er, med forskellige behov for at bestemme, styre, råde højt eller danse vildt. Så længe de begge er i god trivsel.

    Det er i det hele taget vigtigt at huske på, at tvillinger er to forskellige individer, tror jeg! Mine tvillinger har på mange måder fulgtes fint med mange ting, og med andre har de været ret forskellige.

    De begyndte ikke at spise grød på samme tid, de kravlede og gik langt fra på samme tid, og sådan fortsætter det... bare fordi de er tvillinger, er de jo ikke nødvendigvis klar til nyt på samme tid.

    De har deres egen udvikling, og er ikke "langsommere" eller "bagud" fordi de først spiser grød en måned senere end bror/søster, de er bare forskellige!

  1. Sæt pris på den søvn du får, og lad være med at fokusere for meget på den søvn du ikke får!

    Søvnunderskud er en skidt ting, som fører meget dårligt med sig. Det er hårdt, når man i længere perioder ikke sover særlig meget, men det er et vilkår for mange tvillingeforældre.

    Selvom mine tvillinger altid var været rigtig gode til både at falde i søvn og til at sove sammenhængende, så har der været perioder, hvor søvn var en by i Rusland.

    Min strategi har været at fokusere så lidt som muligt på den manglende søvn, og det har faktisk virket ret godt. Ikke fordi jeg mener, man ikke må synes, det er hårdt, men mere fordi det ikke hjælper at tænke på det og snakke om det hele tiden.  For lidt søvn er et vilkår, og det hjælper at accepterer, at sådan er det, - i en periode. 

    Prioitér i stedet din søvn, sådan at du går tidligt i seng, og/eller tager en lur sammen med børnene, hvis det er muligt. 

  1. Husk og respekter deres unikke tvillingerelation!

    Det virker skørt at skrive det, for det giver jo næsten sig selv... Da mine tvillinger var små babyer sov de sammen, og det var så tydeligt, at de fandt tryghed i hinanden. Det gør de stadigvæk! Når den ene bliver ked af det, er det ofte den anden, der er den bedste trøster, eller ved hvad der skal til for at gøre livet godt igen. De har et særligt bånd eller en forbindelse, som vi andre ikke kan eller skal konkurrere med og det skal de have lov til, synes jeg.

  1. Nu bliver det materielt, og her vil jeg skynde mig at sige, at det selvfølgelig må være helt op til folk selv at prioritere efter behov!

    Jeg havde muligvis ikke overlevet uden en slyngevugge det første halve år. Den var min bedste ven - både når jeg var alene i dagtimerne og ofte manglede en ekstra arm og om aftenen, når den ene af vores tvillinger var meget urolig og de andre tre unger også krævede tid og nærvær. Den var genial!

    Babyindsatse til triptrap stolene, så de små kunne komme med til bords. Vi kunne stort set opretholde at spise sammen med hele familien rundt om bordet hver dag. Det er måske ligegyldigt, hvis man ikke har andre børn, men for mig var det vigtigt at kunne "fortsætte" den del af familielivet og stadig lære vores 2-årige, hvordan man sidder og spiser sammen og høre om vores 5-åriges dag i børnehaven osv. De to små blev rigtig godt underholdt ved at "være med ved bordet".

    Køretøjer er næsten et kapitel for sig, for den ultimative tvillingevogn findes vist ikke.

    Jeg har tidligere svoret til barnevogne, som det eneste rigtige for babyer, men en tvillingebarnevogn på Nørrebrogade i København er bare ikke det mest fikse.

    Vi havde en gammel tvillingebarnevogn i gården, som kun meget sjældent kom på promenadetur. Den var god, fordi de kunne ligge tæt sammen og var godt beskyttet mod vejr og vind, men den var næsten umulig at gå på gaden med.

    Mest af alt har vi brugt en ret smal tvillingeklapvogn (med og uden voksiposer afhængigt af årstiden), der kan gå igennem stort set alle normale døre (selvom det er besværligt nogle steder).

    Vi synes, det var vigtigt med en model, hvor vi kunne se børnenes ansigter, mens vi kørte. Mange vogne vender ud mod verden, men jeg synes, det har stor værdi at kunne snakke med ungerne, mens vognen ruller og ikke mindst at kunne se, hvordan de har det. Verden er stor for et lille barn, og det kan være godt at følge med i, hvornår indtrykkene bliver for mange. Det er en smags sag. Hvis man som os bor i byen, vil jeg virkelig anbefale svingbare hjul for at skåne håndleddene og bare for at gøre livet lettere i det hele taget :)

    En god bæresele eller slynge er også fantastisk! Jeg forsøgte mig med at slynge dem begge på samme tid, men fik aldrig held med det - og det bliver jo også hurtigt meget tungt! Jeg ved nogle praktiserer det, men én i slyngen eller selen og én på armen giver også en god hjælp.


  2. Tag imod al den hjælp, der byder sig!

    Vi havde ikke selv bedsteforældre eller andre, der havde mulighed for at komme på fast basis og derfor hyrede vi en sød ung pige, der kunne komme og hjælpe ca. 3 eftermiddage om måneden. Hun hentede nogle gange de to store eller var her bare som ekstra "voksen" sammen med os. Det var virkelig godt givet ud! Fordelen er, at ungerne kender hende rigtig godt og er meget trygge ved hende, så nu fungerer hun som barnepige en gang i mellem.


Det er på ingen måde, fordi jeg har fundet de vise sten og jeg er heller ikke nogen ekspert i hverken tvillinger eller børn, så måske giver mine 10 tips ingen mening for dig! Men måske kan du bruge et enkelt eller to - eller bruge dem til at tænke, at sådan vil du i hvert fald ikke gøre.


Tiden går dobbelt så hurtigt med tvillinger - sådan føles det nogle dage - så husk at nyde det, selvom det er hårdt arbejde indimellem.

Læs også: Om at blive mor til tre på to år

 

Anne Sofie Slot

Anne Sofie Slot Thybo er mor til 4 børn mellem 2 og 8 år, bor på Nørrebro (København) og er uddannet cand.pæd. i pædagogisk filosofi og lærer.

Pt. er hun hjemmegående med de to yngste, der er tvillinger. Anne Sofie blogger om livet og hverdagen med 4 børn.   

Hjemmeside: www.annesofieslot.dk

Andre fødselsberetninger

Andre gæsteblogs