Du har netop født. Lykkelig, lettet og glad. Veloverstået – måske har jordemoderen givet dig et par sting og du har fået nogle lidt for lækre nettrusser på. Jeres vidunder ligger trygt i dine arme og skal til at finde brystet for at få sin første mælk. STOP STOP - hvad er nu det? Du bliver helt stiv i kroppen. På samme tid forbløffet og overrasket. Du troede du havde født og veerne var væk. Endnu en sammentrækning i hele dit underliv ruller ind over dig. Det kan næsten få tårerne frem - og så lige, som man skal til at fokusere på sin første ammestund. Det du oplever, er med et ord EFTERVEER. Veer efter fødslen – WHAT?
Hvorfor har ingen nævnt det?
Hvad er meningen med efterveer?
Hvor længe skal de holdes ud?
Kan jeg tage noget, som kan hjælpe?
Svarene har jeg uddybet nedenunder. Så læs blot artiklen til ende.
Jeg har desværre hørt fra flere mødre, at dette emne til dels er overset både i fødselsforberedelsen og som relevant information på føde-barselsgangen.
Efterveer
Efterveer er helt normalt at have de første dage efter fødslen. Efterveer opleves typisk i de første 1-2 døgn efter fødslen. Det er livmoderen, der trækker sig sammen igen efter fødslen. Fra at have gået helt op til brystbenet, samler den sig nu sammen til under navlen for igen at blive helt lille, svarene til størrelsen på en gråpære.
Biologisk godt tænkt
Fra naturens side, må man jo sige, at det er vældig smart: At livmoderen selv kan trække sig sammen for at undgå store blødninger. Og i særdeleshed effektivt, når den nyfødte lægges til brystet. Inden vi kunne tilbyde medicinsk behandling for at stoppe store blødninger, har kroppen hjulpet på vej.
Blødningen kommer fra det sted i livmoderen, hvor moderkagen har siddet. Det vil sige ca. et ”sår” på størrelse med en frokosttallerken bløder det fra. Når livmoderen hurtigt og effektivt trækker sig sammen, samler området/såret sig. Det vil igen sige, at blodkarrene komprimeres og derved mindskes blødningen.
Just in case. Man bløder altid efter en fødsel. Og man kan godt forvente at bløde 6-8 uger efter fødslen, dog skal denne blødning være aftagende og til sidst nok mere som brunligt udflåd.
Dette er ens for alle. Både for kvinder født vaginalt og kvinder født ved kejsersnit.
Fødemåde er ligegyldigt
Efterveer tager heller ikke hensyn til om der er født naturligt eller ved kejsersnit. Moderkagen eller rettere ”såret” efter den, er der uanset fødemåde. Efterveer er dog typisk mere udtalt hos fleregangsfødende end kvinder, der føder deres første barn. Grunden til det er, at muskulaturen i livmoderen ikke er helt så stram som før. Men det er også vigtigt at sige, at igen er der forskel på kvinder, graviditeter, fødsler og efterveer. Der er kvinder, nok flest førstegangsfødende, der slet ikke ”får glæden” af at føle efterveer (for deres livmoder trækker sig jo altså stadig sammen).
Den mere fysiologiske forklaring på, hvorfor efterveer ofte mærkes i forbindelse med amning er, at når den lille lægges til brystet, frigives samme hormon (oxytocin) fra hypofysen, som under fødslen. Hormonet, som får livmoderen til at trække sig sammen.
Hjælp dig selv
Det som kan hjælpe på ubehaget af efterveer er ro og hvile, varme omslag på maven og ellers god støtte og omsorg. Hvis disse råd ikke er nok, er det helt tilladt at tage smertestillende. Det skal ikke være pinefuldt at amme. Det er i orden at hjælpe sig selv de første dage efter fødslen med smertestillende medicin, som f.eks. 1g. paracetamol tablet og/eller 200mg. ibumetin tablet. Det er vigtigt at følge vejledningen på pakningen. Desuden er det godt at støtte livmoderen med et par gode såkaldte "mormortrusser", der går helt op til navlen. Det luner, men samtidig giver støtte omkring livmoderen og ligamenterne.
Det eneste du ikke må gøre er at stoppe amningen på grund af smertefulde efterveer. Den lille skal til brystet og husk der er hjælp at hente - og en mening med det!
Du kan evt. læse bogen Efterveer, den traumatiske fødsel
Held og lykke.
Jordemoder Trine Juul -
Din private jordemoder
