Du er her:min barsel»Tips Og Ideer»Uldne blebukser - på den fede måde

Uldne blebukser - på den fede måde

Skrevet af 


Jeg elsker stofbleer og blebukser….og jeg elsker at strikke.

En aften foran fjerneren – ungerne ser Disneysjov og jeg keder mig en smule. Griber noget garn i kurven og begynder at strikke uden egentlig at strikke noget bestemt mønster, bare sådan ”freestyle” lidt. Jeg er jo nok efterhånden blevet lidt arbejdsskadet (efter at have solgt stofbleer i 8 år) så opskriften på blebukser ligger i fingrene, og glemmer jeg at tænke, ender jeg altid med at strikke blebukser ;)

Før jul lavede jeg et par give-aways på Ko og Ko's Facebook-side for at vejre stemningen – og det var bestemt noget ”man” kunne lide… Skønt, for jeg elsker at strikke. 
Så jeg strikker så pindene gløder for at få lavet fine, sjove, kærlige og kulørte håndstrikkede lanolin-blebukser til butikken. Og jeg nyder det.
 
Jeg har efterhånden strikket et par hundrede hvide (læs: lidt kedelige i længden) blebukser, så det er befriende at strikke i farver. Og endnu mere fedt, at så mange synes, de er fine. Det synes jeg nemlig også.


Jeg strikker hvad der falder mig ind, i de farver jeg kan få fat på. – Garnet er altid det samme, og det er det garn jeg allerbedst kan lide at strikke i; 3-trådet finuldsgarn fra Naturlig Beklædning. Garnet er af økologisk, dansk-avlet uld, også kaldet Hanne-garn, fordi det er Hanne der ejer fårene – lidt hyggeligt.

 
Anne fra Naturlig Beklædning håndfarver garnet, og jeg har en stående aftale om, at hun altid farver et bundt eller to ekstra til mig, når hun skal farve i fine farver – så jeg ved aldrig helt, hvad jeg får, men for mig er det også lidt at det sjove. Så kan jeg ikke planlægge så meget.
Næste skridt er at få snøvlet mig på biblioteket og få fundet nogle bøger om hønsestrik – så måske bliver det næste par blebukser med lamaer, muldvarpe eller måske påskeæg… det ved jeg først når de er strikket.
Du kan se de forskellige freestyle-blebukser her – og der er hele tiden nye på vej ;)

Er du selv i strikkehumør, kan du snildt strikke fine blebukser - jeg vil blot anbefale dig at vælge ren uld, ikke superwash-behandlet. Og så skal det naturligvis være blødt, som f.eks. finuld eller merinould.

Skal du lige i gang, kan du naturligvis vælge at strikke dem ensfarvede - og er du helt ny i strikkeverdenen, så er bloggen På Pinden et fantastisk sted at finde starthjælp med både beskrivelser og videoer. 



Ko og Ko – specialist i moderne stofbleer

Ko og Ko er en dansk netbutik med speciale i moderne stofbleer og økologisk babyudstyr. Butikken henvender sig til forældre, der ønsker et bæredygtigt alternativ til engangsbleer — uden at gå på kompromis med hverken komfort eller praktik.

Hvad tilbyder Ko og Ko?

Butikken har et bredt udvalg af moderne stofbleer og tilbehør, herunder:

  • Stofbleer i mange forskellige modeller og mærker
  • Training pants til overgangsperioden, når barnet skal af med bleen
  • Øvrigt økologisk babyudstyr, blandt andet barnevogne

Fordele ved stofbleer

Moderne stofbleer er mere åndbare end engangsbleer og hjælper med at bevare hudens naturlige fugtbalance. Vasker man dem miljøvenligt og hængetørrer dem, kan man reducere sit CO2-aftryk med op til 75 % sammenlignet med engangsbleer. Der er også en økonomisk fordel, særligt hvis bleerne bruges til flere børn.

Du kan se hele udvalget og læse mere på koogko.dk.

 

 

Skrevet af