Du er her:min barsel»Artikler»Tips og ideer»Sådan får du det bedste ud af din barsel

Sådan får du det bedste ud af din barsel

Skrevet af 
annonce billede

At få et barn er noget af det smukkeste og mest fantastiske, der kan overgå dig. Du har gået i så mange måneder spændt, øm og forventningsfuld – og endelig er det tid til næste kapitel: barsel med din skønne nyfødte. Barsel er lige så hårdt, som det er skønt, derfor giver vi dig her fire gode råd til at få det bedste ud af din barsel, så det bliver en tid, du ser tilbage på med gode minder.

Kom ud

Efter nogle måneder med intenst samvær med din baby er det helt normalt at blive en smule bims og have behov for at komme lidt ud fra hjemmets vante omgivelser. Det er ikke alene tiltrængt for dig, men det er også sundt for dit barn at komme ud og opleve andet end mors og fars altopslugende – om end fantastiske – kærlighed. Du kan for eksempel tage i legestue med dit barn, lære babymassage eller tage på en uges højskoleophold med din nyfødte – det vigtigste er bare, at du får lavet nogle aktiviteter med dit barn, som er hyggelige og sjove for både dig og dit barn.

Husk dig selv!

Efter nogle måneder på barsel er det meget almindeligt at glemme sig selv midt i amning, bleskift og faren rundt efter sutter, men det er enormt vigtigt, at du indimellem stopper op, trækker vejret og husker dig selv! Det er helt okay at have behov for lidt selvforkælelse, alenetid eller venindetid, og hvis nogle fortjener det, så er det dig! Du er den sejeste! Du har gået i månedsvis og brygget på et barn, født det og nu passer du på det hver eneste dag. Husk det – det er okay at være stolt af sig selv, og det er okay at ville fejre det med andre end dit barn!

 

Skriv barnets bog

Selvom det kan være svært at finde tid til det, så er det en rigtig god og hyggelig idé, hvis du indimellem har tid til at skrive i ’Barnets bog’. Om nogle år er det enormt sjovt for både dig og dit barn at sidde og læse om barnets første ord, mærke på barnet bløde hår, læse om barnets favoritaktiviteter og så videre, så hvis du kan finde tiden til det, så skriv ned under din barsel! Du vil ikke fortryde det.

 

Forkæl dig selv – og din baby

De fleste cremer og produkter er fyldt med parabener, parfumer og farvestoffer, og lige så skadeligt det er for dit barns hud, lige så unødvendigt er det for din egen. Dit barns hud er selvfølgelig mere sart end din, men hvis ikke du vil udsætte dit barn for skadelige kemiske stoffer, hvorfor så udsætte din egen for det? Det kan godt lyde en smule kedeligt, men det behøver det slet ikke være, for der findes efterhånden et stort udvalg af skønne produkter, som både du og dit barn kan bruge med ro i maven uden at gå på kompromis med velvære. Med de rette produkter føles det som ren selvforkælelse for både dig og dit barn, og det er selvfølgelig vigtigt at huske, mens du er på barsel.

 

Vi håber, du kunne bruge nogle af vores råd til at gøre din barsel til en af de bedste tider i dit liv! Og tillykke med dit skønne barn – nyd det!

Skrevet af