Du er her:min barsel»Nyheder»Stor forskel på normeringer i landets kommuner
torsdag, 07 maj 2015

Stor forskel på normeringer i landets kommuner

Skrevet af 

Der er meget stor forskel på normeringerne i de danske vuggestuer og børnehaver. Normeringen varierer nemlig fra kommune til kommune. Der er siden 2007 sket et gennemsnitligt fald på hele 6% i personalenormeringen i vuggestuer og børnehaver. Det viser tal fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). 

En af de bedste kommuner at bo i, når det gælder normeringer, er Aarhus, som har en normering på 3,2 barn pr. voksen indenfor i 0-2-års-området og 5,5 for de 3-5-årige. I den anden ende af skalaen ligger bl.a. Jammerbugt kommune med en normering på 4,5 børn pr. voksne indenfor 0-2-års-området og 7,9 for de 3-5 årige.
 
Ifølge professor Dion Sommer, som er udviklingspsykolog ved Aarhus universitet, er der på baggrund af international forskning sat standardgrænser for, hvor mange børn der højst bør være per voksen. For de 0-2-årige er grænsen på maksimalt tre børn per voksen.
 
Undersøgelsen fra KORA viser også, at der er stor forskel på hvor mange uddannede pædagoger der er i institutionerne i de enkelte kommuner. Der er en tendens til at kommuner med mange pædagoger blandt de ansatte typisk har en lavere normering, mens kommuner med en høj normering typisk har mange pædagogmedhjælpere blandt de ansatte.