Bevillingen sker for at sikre et løft på fødeafdelingerne og det betyder altså en årlig bevilling på 50 mio kr. fra 2016-2019.
Med midlerne i den nye finanslov får svangreomsorgen først og fremmest mulighed for at leve op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om svangreomsorg. Anbefalinger, der ellers er til for at sikre den fødende og hendes barn en god oplevelse.
I august kom det frem at en skitse til Regeringens økonomiaftale såede tvivl om hvorvidt pengene fra den pulje, der blev nedsat af den tidligere regering overhovedet ville blive udbetalt i år og de kommende år og det har skabt stor utryghed blandt landets jordemødre, som i forvejen kæmper med dårlige arbejdsvilkår på landets fødestuer.
Jordemoderforeningen hilser de ekstra midler velkommen; der er hårdt brug for pengene på landets fødegange.
PRIVAT JORDEMODER |