Du er her:min barsel»Nyheder»Alvorlig fejl i håndbogen til Panodil Junior; dosis er 6 gange for høj
torsdag, 18 juni 2015

Alvorlig fejl i håndbogen til Panodil Junior; dosis er 6 gange for høj

Skrevet af 

En alvorlig fejl i den anbefalede dosering af det smertestillende produkt Panodil Junior mikstur, får nu medicinalfirmaet GSK til at tilbagekalde håndbogen

Den fejlagtige anbefaling om panodil Junior mikstur til små børn peger på en dosis der er seks gange højere end den anbefalede skriver Finans

I håndbogen anbefales det, at man til børn med en kropsvægt på under 40 kilo kan give op til 120 milliliter Panodil Junior mikstur, men den rette anbefaling er 20 milliliter.

Medicinalfirmaet GSK opfordrer på det kraftigste om ikke at følge behandlingsvejledningen, da en overdosering i denne mængde kan have fatale følger som leverskade, leversvigt og død. 

Hvis man har givet sit barn den alt for høje dosis Panodil Junior, skal man øjeblikkeligt søge læge. 
 
Medicinalfirmaet GSK har vurderet, at omkring 200 familier har fået udleveret håndbogen, da de købte produktet. Hvis man har håndbogen liggende vil apoteket gerne have håndbogen tilbage, så de kan skabe sig et nærmere overblik over de udleverede håndbøger. 
 

 

 

 

Ved en fejl anbefaler behandlingsvejledningen i en ny håndbog om brugen af det febernedsættende og smertestillende Panodil Junior mikstur til børn en dosis, der er seks gange højere end den anbefalede.

Den dosis kan være dødelig og bogen tilbagekaldes derfor med øjeblikkelig virkning, oplyser firmaet bag produktet og håndbogen, medicinalfirmaet GSK.

- Der er sket en fejl, der ikke må ske. Vi lever af at redde liv, og intet ligger os mere på sinde end patienternes sikkerhed, siger firmaets kommunikationschef Henrik Kastoft.

GSK opfordrer på det kraftigste forældre, apotekspersonale og sundhedsplejersker til "under ingen omstændigheder" at følge behandlingsvejledningen.

Den fejlagtige anbefaling findes på side 21 i håndbogen "De første 6 år - en guide til forældre om feber og smerte".

Her anbefales det, at man til børn med en kropsvægt på under 40 kilo kan give op til 120 milliliter Panodil Junior mikstur. Den rette anbefaling er 20 milliliter.

Overdoseringen kan i værste fald medføre leverskade, leversvigt og død.

- Vores store skræk er, at et forældrepar, der er i besiddelse af håndbogen, følger vejledningen. Vi krydser fingre for det her lige nu, men det er selvfølgelig ikke nok, siger Henrik Kastoft til Ritzau.

GSK har rådført sig hos Giftlinjen og Bispebjerg Hospital, der har bekræftet firmaets frygt for, at den anbefalede dosis kan medføre døden.

Hvis man skulle være kommet til at give sit barn den alt for høje dosis Panodil, skal man ifølge Henrik Kastoft øjeblikkeligt søge læge.

- Vores eneste trøst er, at man skal give barnet to flasker af det pågældende produkt, hvis man følger bogens fejlagtige anbefaling. Vi håber, at folk vil stoppe op og undre sig over mængden.

Håndbogen er trykt i 40.000 eksemplarer. De 38.000 ligger stadigvæk på lager og vil blive destrueret.

De sidste 2.000 ligger hovedsageligt hos landets apoteker og sundhedsplejersker. GSK vurderer, at omkring 200 familier har fået udleveret håndbogen ved køb af produktet.

Firmaet opfordrer til at man afleverer håndbøgerne hos apotekerne, så de kan skabe sig overblik over, hvor mange, der stadigvæk findes ude i landet.