Du er her:min barsel»Artikler»Motorik»Babymotorik

Babymotorik

Skrevet af 

Leg og tummel med din baby - hvorfor er det så vigtigt og hvad kan du gøre?


andreaas schioerringAf Andreas Schiørring
Lektor i idræt med mastergrad i undervisning og læring
Underviser i babygymnastik
Medudvikler af appen ”BabyGym – motorik og leg for dig og dit barn” 

I denne artikel vil jeg med udgangspunkt i den eksisterende forskning, komme ind på, hvorfor det er så vigtigt, at lege og tumle med sin baby. I artiklen vil jeg også give eksempler på, hvilke lege og motorikøvelser som er gode at lave og som man let selv kan lave der hjemme. For som nybagte forældre kan det være rigtig svært at vide, hvilke motorikøvelser man kan lave med fx en baby på 2 måned eller 9 måneder.

 

Forskningen om vigtigheden af god motorik hos børn

Den franske filosof Merleau-Ponty mente allerede i 1969, at krop og sjæl var uadskillelige, og gjorde dermed op med århundreders dualistiske opfattelse af, at krop og sjæl ikke hang sammen.

I dag er forskningen nået frem til samme resultat som Merleau-Ponty, og især i forhold til børns udvikling, hænger motorik, fysisk aktivitet og læring sammen.

Forskning i dag:

  • En undersøgelse udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (2019) viser, at 10% af babyer i otte- til ti-månedersalderen har problemer med den motoriske udvikling.
  • I forlængelse af dette viser en anden undersøgelse, at babyer med motoriske problemer har en forhøjet forekomst at motoriske vanskeligheder også ved skolestart (Sjøberg, 2011). Dette er bl.a. problematisk, da god motorik hos børn giver adgang til deltagelse i fysik leg, hvor sociale kompetencer udvikles.

 

  • Flere studier viser at professionelle vejledning med motorikøvelser til forældre har en positiv effekt på børnenes motoriske udvikling (se bl.a. Hughes, 2016). Et eksempelvis på dette er appen ”BabyGym – motorik og leg for dig og din baby”.

 

  • At tilegne sig motoriske færdigheder giver barnet mulighed for at deltage i den ”fysiske og sociale verden”, hvilket har betydning for den sproglige, sociale og kognitive udvikling (Iversen, 2010, LeBarton & Landa, 2018 og Choi, 2018). Det er derfor rigtigt vigtigt, at børn udfordres med motoriske lege og øvelser allerede fra barnets første måned. Legen styrker også relationer med forældrene.

 

  • Der er en dokumenteret kausal sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring (Pedersen mfl., 2016), så hjælp din baby med at få et godt og aktivt liv, med en masse fysisk aktivitet, tummel og leg. Især i barnets første leveår er forældrenes støtte og aktivering af motorikøvelser essentielt.

 

  • En stort norsk studie viser, at børn, der har en gode motoriske færdigheder med eksempelvis bold, klatre og lægge puslespil som 2,5 år gammel, også er bedre til at læse og regne som tiårige. Forskningsprojektet viste også, at der er en stor spredning i børn har af motoriske færdigheder når de er 2,5 år gamle, hvilket bl.a. afhænger af, hvor meget tid barnet har brugt på at udvikle motoriske færdigheder (Stavangerprojektet – det lærende barn, 2018).

 

Konklusionen på forskningen er tydelig! Det er af stor betydning, at man som nybagte forældre hjælper sit barn til at bruge kroppen i leg og fysisk udfoldelse, så de motoriske færdigheder udvikles mest muligt. Især i det første leveår er børn helt afhængige af forældrenes hjælp til at lave motorikøvelser. Faktisk bør man allerede fra barnet er få uger gammelt begynde med de første motorikøvelser, hvilket fx er at ligge på maven. Længden på seancer med leg og motorikøvelser kan variere fra et par minutter til måske 20 minutter, afhængig af hvor lang tid barnet synes at det er sjovt.

I løbet af barnets første 18 mdr. nås flere motoriske milepæle, som eksempelvis at kravle, sidde selv, stå og gå. Den motorisk udvikling kan veksle mellem, at barnet i perioder får mange nye motoriske færdigheder, til at udviklingen i perioder står stille. I forhold til et barns motorikske udvikling, så gælder det som i de flest henseender, at det man bruger tid på, det bliver man også bedre til.

Vores samfund i dag har udviklet en stillesiddende kultur, hvor børn (og voksne) bevæger sig mindre end tidligere. Årsagen til dette er bl.a. iPads, mobiltelefoner, fjernsyn og spillekonsoller. Derfor er der et stort ansvar hos forældre, i forhold til at få børn til at være fysisk aktive.

 

Hvilke øvelser kan jeg så lave med min baby?

Som forældre til en baby kan det være svært at vide præcist, hvilke lege og motorikøvelser man kan lave med sin baby i forskellige aldre. I den danske BabyGym app kan du få svaret, samt over 70 motorikøvelser og lege til dit barn i alderen 0-18 måneder. Øvelserne er professionelt instrueret og kan udføres hjemme hos jer selv, eller hvor I nu har brug for at lege og lave motorikøvelser. I appen er der også fokus på, at det ikke kun handler om motorikøvelser, men også vigtigheden af øjenkontakt, sang og snak med barnet.

Bag appen står danske fagfolk og tager udgangspunkt i daglige erfaringer med babyer og motorik. BabyGym-appen skal ses som inspiration og motivation til at komme ned på gulvet for at lege med dit barn.Appen indeholder også viden og gode råd om babymotorik, samt barnets udvikling.

BabyGym kan hentes her:

Google Play: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.babygym&hl=da

App Store: https://apps.apple.com/dk/app/baby-gym/id1292598297?l=da

Læs også mere på www.baby-gym.dk


4 gode motorikøvelser til forskellige aldre

Her er fire eksempler fra appen på gode motorikøvelser til babyer i forskellige aldre. Øvelserne er her illustreret med stilbilleder, men kan ses som video i appen.

Øvelse 1

Dreng på 3 mdr. leger cykeltur (øvelsen kan laves fra babyen er helt spæd).

Øvelsen giver kropsbevidsthed og stimulere fordøjelsen, hvis der er problemer med den.


Øvelse 2

Pige på 4 mdr. laver baglæns koldbøtte (øvelsen kan laves fra barnet er ca. 4 mdr. gammelt og har fået hovedkontrol, hvilket almindeligvis sker når barnet er 2-3 mdr.)

Øvelsen styrker balancen

 

 

Øvelse 3

Pige på 8 mdr. kravler over mors ben efter et stykke legetøj

Øvelsen handler om at udfordre barnets generelle brug af kroppen med fokus på styrke og stabilitet.

 

Pige på 8 mdr. kravler over mors ben efter et stykke legetøj

Øvelsen handler om at udfordre barnets generelle brug af kroppen med fokus på styrke og stabilitet.

 

Øvelse 4

Dreng på 13 mdr. går baglæns med lidt hjælper.

Øvelsen træner barnets muskelkontrol og kan laves fra barnet har styr på at gå.

 

 

 

Efterhånden som barnet bliver ældre udvides legerepertoirer. Samtidig skal man som forældre lade barnet gøre mest muligt selv og kun hjælpe i det omfang det er nødvendigt.

Som forældre skal man naturligvis forsøge at forhindre at ens barn kommer til skade, men det er også rigtig vigtigt, at man lader sit barn blive udfordret og afprøve ting, selv om det ind i mellem giver blå mærker og gråd.

 

Andre lege derhjemme

Der er mange muligheder for at lave sjove lege, der udvikler barnets motorik.

Eksempelvis kan man anskaffe en madras, der eksempelvis kan liggende i stuen. Det vil bl.a. indbyde til, at man som forældre lettere kommer ned på gulvet og leget med sit barn. På billedet ses en 10 mdr. gammel dreng lege med sin far på gulvet. Legen er begyndt på madrassen men har flyttet sig ud på gulvet hvor der nu kastes med en tennis bold.

 

 

 

 

 

 

 

 Dreng 10 mdr. gammel, er kravlet ned fra madrassen og leget nu med tennisbold.

 

Når barnet nærmer sig et årsalderen, så er legen at kravle på trapper rigtig god (begynd med bare at kravle opad, da det er lettest). Mange børn synes at det er sjovt og samtidig er det rigtig god motoriktræning, hvor kravlepositionen bl.a. øves. Samtidig hjælpe dette også med at gøre barnet mere sikker på en trappe. På billedet ses en dreng på 10,5 mdr. der er på ”eventyr” på kældertrappen. Det er naturligvis vigtigt, at man som forælder står bagved og er klar til at gribe hvis det bliver nødvendigt.

 

 

 

 

 

 

 

Dreng på 10,5 mdr. kravler på trappe.


GOD LEG OG TUMMEL!

 

 

Litteratur:

Choi, Leech, Tager-Flusberg og Nelson, 2018. Development of fine motor skills is associated with expressive language outcomes in infants at high and low risk for autismspectrumdisorder. J Neurodev Disord 10, 14

Hughes, Redsell and Glazebrock. 2016, Development Interventions for Preterm Infants: A Systematic Review and Meta-analysis. Pediatrics, 138

Iversen, 2010. Developing language in a developing body; the relationship between motor development and language development. J Child Lang 37, 229-61

LeBarton& Landa 2018, Infant motor skil predicts later expressive language and autism spectrumdisorder diagnosis. Infant Behav Dev. 54, 37-47

Merleau-Ponty, 1969, The Visible and the Invisible - Studies in Phenomenology and Existential Philosophy. Northwestern University

Pedersen, Pant og Ammitzbøll, 2019 ”Sundhedsplejerskers bemærkninger til motorisk udvikling i det første leveår. Temarapport børn født i 2017.”, Statens Institut for Folkesundhed, København

Pedersen mfl. 2016 i rapporten ”Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed i folkeskolen”, udarbejdet af ”Vidensråd for forebyggelse”

Reikersås, Elin (leder) mfl., 2018, ”Stavangerprosjektet – det lærende barnet”, Universitet i Stavanger

Sjöberg, Svendsen & Holsten, 2011. Motoriske vanskeligheder – Sundhedsplejerskernes undersøgelser af motorik ved indskolingen. Statens Institut for Folkesundhed: Databasen Børns Sundhed & Statens Institut for Folkesundhed

 

Skrevet af