Fødelandet

 

Fødelandet – Holistisk og omsorgsfuld fødselsforberedelse for dig og din partner


Et kærligt udgangspunkt

Kærlighed og hengivenhed kræver styrke og tryghed. At skabe et barn er for alle familier en af de mest kraftfulde oplevelser i livet. En utrolig rejse begynder, når barnet undfanges i kærlighed mellem to mennesker, og når barnet fødes, er det som et stormvejr af urkraft, umuligt at styre.

Det er klart, at mange kvinder og mænd oplever usikkerhed under graviditet og fødsel, og det er derfor så utroligt vigtigt at genskabe en helt grundlæggende tryghed ved alt det, der sker. Både for baby, for moderen og for resten af familien. I trygheden findes styrken til at turde give sig hen til kroppens fantastiske skaberkraft, til dens styrke og til den kærlighed, som barnet blev skabt i.

Tryghed kan trænes

Skal der skabes denne tryghed, så er forberedelse den enkleste vej at gå.

I skal lytte, tale, mærke, træne og stille spørgsmål i en tryg atmosfære, hvor fagligt dygtige og engagerede mennesker kan støtte jer på jeres rejse.

Derfor vil vi gerne byde jer velkommen til Fødelandet.

Hvad og hvem er Fødelandet?

Fødelandet er et fødselsforberedende fællesskab for dig og din partner, hvor I kan finde ind til jeres eksistentielle tryghed og følelse af velvære i jeres nye situation.

Det er en grundig og tværfaglig form for fødselsforberedelse, hvor erfarne undervisere på små hold giver jer indblik i alle fødslens detaljer, i kroppens skiftende behov og i jeres egen mentale udvikling undervejs.

Helt centralt står begreber som balance, tryghed og erfaringsbaseret viden som de redskaber, I får brug for.

Fødelandet er skabt af to fagligt stærke kvinder, som begge brænder for at give både baby, mor og familie det bedst mulige udgangspunkt via træning og viden.

Johanna Korch er uddannet jordemoder med efteruddannelser og kompetencer indenfor mange aspekter af fysisk og mental trivsel og udvikling med fokus på graviditet, fødsel og barsel. Hun driver udover Fødelandet sin egen jordemoderpraksis ved navn SensiByKorch

Ellie Bruun er professionel doula, yogalærer, fysiurgisk massør og oprindeligt danser. Hun har i flere år haft fødselsforberedelseskurser privat og bruger sin brede viden om krop, åndedræt og balance i sit virke som doula.

Hvordan er kurserne?

Vi giver dig plads til at være dig og vi inddrager de aspekter af graviditet og fødsel, som er relevante for lige præcis de gravide, der er på det enkelte hold. For at kunne skabe tryghed og gøre forløbet individuelt, er vi kun 8 deltagere på hvert hold.

Vi vil komme ind på de jordemoderfaglige aspekter af din graviditet, vejrtrækning, smertelindring, alternative metoder til smertelindring, amning, efterfødselsreaktioner, visualiseringer, føde- og hvilestillinger, teknikken Spinning Babies og rigtig meget andet – alt efter jeres behov.

Et medlemskab i Fødelandet giver også adgang til den lukkede facebookgruppe om Fødelandet.

I alt 15 timers undervisning, sparring og træning i en skøn og rolig atmosfære, hvor vi også godt kan grine lidt af det hele. Humor er en fantastisk vej til afspænding.

Hvordan tilmelder jeg mig til Fødelandet?

Vi tilrettelægger fødselsforberedelseskurserne efterhånden, og du kan følge med på vores hjemmeside. Et forløb kører typisk over 6 gange, hvoraf det ene er med partner. Varigheden er på ca. 3 timer pr gang.

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om vores fødselsforberedende forløb, så send en mail til elliebruun@gmail.com med alle dine spørgsmål.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Se mere på Fødelandet.dk

Fødelandet - Ellie Bruun & Johanne Korch

Doula - Yogalærer

 fodelandet foto

Kontakt:   elliebruun@gmail.com

Website:  http://www.fodelandet.dk/

Mobil: