Du er her:min barsel»Guides til graviditet & barsel»Efter fødsel»Efter fødsel Fyn»Jordemoder Sophia – Efterfødselsomsorg
Efter fødsel Fyn · Min-Barsel.dk

Jordemoder Sophia – Efterfødselsomsorg

Jordemoder Sophia – Efterfødselsomsorg
Om Jordemoder Sophia – Efterfødselsomsorg

 

Efterfødselsomsorg

Efter en fødsel er din krop mere åben og sårbar end på noget andet tidspunkt i livet. Alligevel kommer tiden efter fødslen i dag ofte til at handle om at komme hurtigst muligt tilbage til det, man var før.

Men de første tre måneder rummer et potentiale, der er værd at give plads. Den omsorg, du får og giver dig selv i den periode, kan sætte spor, der rækker langt frem i tid for dig, din baby og jeres familie.

I mange kulturer og gennem generationer har det været helt naturligt, at nybagte mødre blev passet, næret og støttet. Det er der gode grunde til.

En krop i forandring

Når du har født, er din krop blød og midt i en stor omstilling. Dine hormoner ændrer sig markant på kort tid, også din hjerne forandrer sig, og mælkeproduktionen går i gang. Fordøjelsen skal finde sin rytme igen, og dit nervesystem har brug for ro og støtte.

Samtidig har du fået en helt ny rolle: Du er blevet mor. Det kan føles skrøbeligt og overvældende, men det er også en smuk tid med store muligheder.

Du skal ikke klare det hele alene

Jeg tror på, at den måde, vi bliver mødt på i livets store overgange, præger, hvordan vi bærer os selv videre, og hvilke muligheder vi ser for os selv.

Det har aldrig været meningen, at en ny mor skulle stå med det hele selv. Alligevel ender mange med at gøre det, fordi hverdagen går stærkt, og fordi vores samfund ikke er bygget op omkring ægte efterfødselsomsorg, medmindre man selv vælger den til.

Jordemoder og vidne

Når jeg kommer på efterfødselsbesøg, kommer jeg som jordemoder. Jeg giver dig viden og praktiske redskaber, følelsesmæssig støtte, omsorg for din krop, hjælp til amningen og vejledning om din baby.

Men jeg kommer også som vidne til den store overgang, du lige har været igennem: den overgang, hvor du blev mor og bragte dit barn til verden, og som du nu, dag for dag og i dit eget tempo, finder dig til rette i. En del af den kvinde, du var før, giver plads til moderen i dig.

Jeg kan rumme de blandede følelser, der ofte følger med, og støtte dig i at finde dit eget fodfæste, så du kan stå forankret og levende i både dit kvindeliv og dit moderskab.

Det indeholder et efterfødselsbesøg

  • Samtale om din fødsel og hjælp til at bearbejde oplevelsen
  • Vejledning og støtte til amning
  • PKU-test af din baby, hvis du ønsker det

Det kan et efterfødselsbesøg også indeholde

  • Kropsbehandling af maven, som støtter din livmoder, din krop og dit nervesystem efter fødslen
  • Rebozolukning
  • Støtte til familiedannelsen, til jer som par og som nye forældre
  • Hjælp til at finde dit anker som mor, så du kan navigere med tillid til din intuition og din styrke
  • Støtte til at rumme de blandede følelser, der hører med til overgangen til moderskabet
  • Og meget mere

Hvilken form for efterfødselsomsorg passer til dig?

Jeg tilbyder tre forskellige måder at samarbejde på i tiden efter din fødsel. Efterfødselsomsorg kan kombineres med Jordemoder Tid og Rebozolukning.