'En blid start - for dig og dit barn' indeholder masser af tips og tricks til din hverdag, videnskabelige facts og otte dybdegående interviews med fagpersoner som fx. jordemoder Pia Hern, børnepsykolog Ulla Dyrløv og børneforsker Erik Sigsgaard. Desuden er den spækket med personlige erfaringer fra almindelige forældre, der ligesom dig ønsker at følge mavefornemmelsen og dyrke den tætte kontakt til deres barn.
Bogens budskab er, at du ved at læne dig op af din intuition, tune ind på din baby og give nærheden frit los - eksempelvis gennem samsovning, langtidsamning, brug af bæreslynger og anerkendende opdragelse - kan styrke tilknytningen mellem jer og give dit barn den allerbedste og tryggeste start på livet.
Hvis du er typen, der ikke tænder på grådkvalt sovetræning og tidlig adskillelse, men i stedet ønsker at lytte på dit barns signaler og opdrage med masser af indføling og omsorg, så er 'En blid start - for dig og dit barn' et musthave på din boghylde.
Du kan læse mere om bogen En blid start her