Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Nyheder»Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er høj
torsdag, 07 juli 2016

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er høj

Skrevet af 

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende danske kvinder er høj, og det går ud over frugtbarheden. 

Den ideelle fødealder i forhold til frugtbarhed, er når en kvinde er i 20’erne. I 30-års alderen sker der et markant fald i frugtbarheden.

En pige bliver født med omkring to millioner æg i æggestokkene, men som tiden går, bliver der færre og færre æg. Når pigen er i 14-15 års alderen vil hun have omkring en halv million æg tilbage, og når hun når hen til sin 45 års fødselsdag, vil hun stort set ikke have æg tilbage. 

Tal fra Danmarks Statistik viser at den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende i Danmark i 2015 var 29,1 år. Tallet er præcis det samme, som i 2014.

Opgørelsen viser også, at der er stor forskel på gennemsnitalderen i regionerne, fx var de førstegangsfødende i Region Sjælland i gennemsnit 27,9 år, mens de i Region Hovedstaden var 30,3 år.

Den relativ høje alder giver problemer med frugtbarheden hvis man i forvejen har en grundlæggende lav frugtbarhed, mener Anders Nyboe Andersen, som er klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik: 

»Hvis man starter i en tidlig alder med at prøve at få børn, så har man i de unge år en indbygget høj frugtbarhed, så det gør ikke så meget, hvis det tager lidt tid, før det lykkes. Problemet er, hvis en kvinde som 20-årig har en grundlæggende lav frugtbarhed og venter, til hun er 35 år med at prøve at få børn, så er den frugtbarhed pludselig utilstrækkelig.« 

Hvorfor er den gennemsnitlige fødealder så høj?

Mai Heide Ottosen, som er sociolog med speciale i familieliv og arbejdsliv, mener, at den primære forklaring på hvorfor førstegangsfødealderen er så høj, er, at kvinderne ønsker at være færdiguddannede og ude på arbejdsmarkedet inden de får børn. Hun ser en klar sammenhæng mellem hvor lang en uddannelse kvinderne tager, og hvornår de får børn. Det er således ikke et fravalg af børn, men en prioritering. Men det er desværre også en prioritering som kvinderne ikke selv er helt herre over.  

En anden årsag kan være, at vi har fået friheden til at kontrollere vores egen fertilitet i højere grad end tidligere. Men også den faktor, at ungdommen er blevet længere, spiller ind i væsentlig grad. Tidligere var man voksen, når man nåede konfirmationen, sådan er det ikke idag. Livsfasen der hedder ungdom er blevet meget længere og det kan være let at få smag for det individualiserede, uforpligtende liv.  

Men det er en farlig leg, at man først vil have en uddannelse, få et arbejde og etablere sig og så regner med det første barn som 36-årig og det andet som 39-årig, mener både Mai Heide Ottosen og Anders Nyboe Andersen. 

"Vi kan hjælpe med mange ting, men hvis kvindens alder er for høj, så kommer vi generelt til kort. Det, vi er allerdårligst til at korrigere for, er nemlig, at kvinden ikke har flere æg tilbage. Men assisteret reproduktion bidrager stadig til, at det ikke går endnu værre i Danmark. Uden vores hjælp ville der være endnu færre fødsler,« siger Anders Nyboe Andersen.

Kilde: Dagens medicin: Alderen for fødende kvinder stiger hastigt