min barsel

Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.
Du er her:min barsel»Nyheder»Forsker: Mødre har brug for 1 år til at komme sig efter en fødsel
onsdag, 02 august 2017

Forsker: Mødre har brug for 1 år til at komme sig efter en fødsel

Skrevet af 

En mors krop har gennemgået en så stor belastning under graviditet og fødsel, at nogle få måneders hvile og ro, ikke er tilstrækkelig.

Forskere ved Salford University, England har fundet ud af, at det kræver omkring 1 år for en nybagt mor at komme sig og få sin fulde styrke og sit fulde overskud tilbage efter en fødsel. 

Dr. Julie Wray, som er hovedforfatteren fra forskergruppen ved Salford University har lavet et forskningsprojekt der undersøger, hvor lang tid det i reglen tager en kvinde at komme sig efter fødslen. I studiet nævnte mange kvinder, hvor vanskeligt det var for dem at komme tilbage på arbejde efter en kort barselsorlov, hvor de ikke følte, at deres kroppe var kommet sig over fødslen. 

Dr. Wray fandt også frem til, at de korte ophold på hospitalerne, hvor mødre kom hjem få timer efter fødslen er med til at give mødrene en særdeles svær start, som gør, at den første tid med baby bliver fyldt med travlhed, usikkerhed og følelsesmæssig stress i stedet for at være en fredelig tid med baby. Dette er også med til at forsinke, at mødrene kan komme til hægterne, da det forsinker hele processen og skaber vanskeligheder der i det hele taget kunne have været undgået med en bedre efterfødselsomsorg. 

Der kan være gener efter fødslen som rygsmerter, inkontinens mv, men udover det fysiske velbefindende indebærer efter-fødselsperioden også mentale og følelsesmæssige ubalancer. Nogle mødre lider af depression, udmattelse og stress, som kan vare månedsvis.

Der er generelt behov for at samfundet erkender betydningen af ​​en mors følelsesmæssige helbred, mener den engelske læge og forsker.

Der er behov for at bøje de regler, der omgår de problemer, som mødre står over for efter fødslen. Herunder muligheden for at lave ændringer i barselsorlovens varighed samt en blid start på moderskabet, hvor en god og rolig start på hospitalet og hjælp til etapleringen af amning og til at komme sig i sit eget tempo, ville skåne kvinderne for mange efterfødselsproblematikker.

I modsætning til tidligere, hvor engelske mødre fik særlig opmærksomhed i forbindelsen med at forberede sig til babyomsorg, giver de fleste hospitaler i England ikke længere støtte og vejledning til amning, hjælp til bad af det lille spædbarn mv. 

Kilde: Moms need full year of recovery after birth, says science

 

Cron Job Starts