Du er her:min barsel»Artikler»Tips og ideer»To do inden baby kommer

To do inden baby kommer

Skrevet af 
annonce billede

Så kom dagen, hvor du endelig kunne gå på barsel. Nu kan du komme hjem, og smække benene op og slappe af.

Men du har med garanti også lavet en ”to-do liste”. Ting, der skal ordnes imens du har barsel, og måske helst inden babyen kommer til verden. For man lægger som regel mange planer for sin barsel. Og er du en, der har en masse ideer og tanker, men glemmer dem hurtigt igen, så er det en god løsning at lave to-do lister.  Du et bedre overblik, over det der skal laves, og det hele bliver mere overskueligt.

Ting der skal overstås

På din liste vil helt sikkert være opgaver, som er kedelige og bare skal overstås. Det kan f.eks. være:

  • Hovedrengøring
  • Rydde op i skabe og skuffer
  • Afrime fryser
  • Vaske alt det tøj man har lånt eller/og købt
  • Lave mad til fryseren

MEN du må bare ikke glemme at nyde barselstiden. Der skal være plads til at forkæle dig selv og nyde sin alenetid. Og det kan, og skal du gøre med god samvittighed. Jeg tror det er vigtigt at simplificere dit liv. Du skal også gøre det, du har lyst til, og det der giver energi.

Ting der giver energi og glæde

Her kommer nogle ting, du kan lave, som er sjove, og som du helt sikkert vil hygge dig med.

  • Lære at hækle eller strikke
  • Få styr på alle jeres billeder
  • Besøge familie og venner
  • Bruge noget tid på indretning
  • Dyrke motion
  • Gøre børneværelset klar

Lidt mere om det sjove

Børneværelset er spændende at indrette. Men det behøver ikke at være fuldstændigt klar. Bare at de mest basale ting er på plads. Der går jo noget tid inden baby skal begynde at bruge værelset.

Måske kan du i stedet bruge lidt tid på indretning i resten af hjemmet.  Det får du ikke tid til, når først baby er der. Det skal ikke være den store renovering, du skal i gang med. Men små nyanskaffelser til boligen eller et par ændringer kan gøre underværker. Du kan købe nogle gamle (eller nye) billedrammer og sætte gamle postkort eller andre sjove billeder i. Billeder som betyder noget for dig, og evt. relaterer til din barndom. Hæng dem op, hvor du synes de passer bedst.

Køb nogle nye grønne planter eller tørrede blomster. Arranger de tørrede blomster i små vaser evt. i et stilleben på badeværelset. Måske får du lyst til at hænge et emaljeskilt med et tankevækkende citat op i badeværelset. Det kunne være et skilt med denne tekst “Start each day with a positive thought”. Vi har fået mange gode vaner efter Corona, og måske kunne det være smart at dine gæster, havde deres eget håndklæde. Så sæt evt. et lille skilt, med teksten ”Gæst” op over det håndklæde, som gæsterne må bruge. Et skilt med ordlyden ”Please wash hands” er da også oplagt at hænge op på badeværelset. Find f.eks. toiletskilte her.

Gåture og familien

Det er også nu du skal udnytte din alenetid, og nyde en lang gåtur hver dag. En gåtur hvor du får frisk luft. Frisk luft som ovenikøbet måske mindsker kvalmen. Eller meld dig til kurser specielt designet til gravide, f.eks. gravidyoga. Tag en tur i svømmehallen. Det er rent velvære at opholde sig i vandet og svømme. For selvom du har taget på, vil du føle dig vægtløs og fri.

Et hyggeligt punkt på to-do listen er at besøge familie og venner. At være sammen med familie og venner må være den bedste retræte man kan få. For her er du i den sikre havn, og kan slappe af i deres selskab af og være dig selv.

Jeg håber, at ovenstående kan inspirere, så du får det bedste ud af den søde ventetid. Det er jo en tid, der aldrig kommer igen, så det er med at værne om den. 
Skrevet af