Du er her:min barsel»Artikler»Tips og ideer»Sådan beholder du din lyst, efter du har født

Sådan beholder du din lyst, efter du har født

Skrevet af 
annonce billede

At være gravid er hårdt. Dog bliver alt ubehag og smerte glemt i det øjeblik, ens nyfødte barn kommer til verden. Den første gang, man holder sit nyfødte barn i armene, er kærlighed ved første blik. Der opstår et helt unikt bånd mellem mor og barn, og det bånd kan hurtigt blive altoverskyggende. Der står dog ofte en far på sidelinjen, og han må ikke glemmes i den efterfølgende proces.

Med barnets ankomst til verden, skal I i gang med at være nybagt forældre. Det er en fantastisk tid, men også en tid, hvor der vendes op og ned på ens dagligdag, og ens egne behov sættes til side for den lilles. Flere kvinder oplever, at de efter fødslen mister sexlysten og det generelle behov for nærvær og kærlighed fra ens partner, og det kan være svært for begge parter i forholdet. Her får du en guide til, hvordan du beholder eller genvinder lysten til at være intim med sin partner.

Sæt ord på det

Noget af det sværeste i et parforhold kan være at sætte ord på de ting, der ikke fungerer. Dette skyldes, at man frygter at såre sin partner. Netop derfor kan det være svært at konfrontere sin partner med det faktum, at man har mistet lysten. Det er dog sjældent, at ens partner ikke allerede selv har opdaget forandringen. Undgår man helt at tale om det, kan der derfor opstå en masse misforståelser, som kan ende med at såre og skabe tvivl. Parforholdets nærvær og tillid bygger i høj grad på samtale, og det er først når man er ærlig, at man får opbygget intimitet og tillid. Derfor er det vigtigt, at du sætter din partner ind i de følelser, du går med. Ved at forklare din partner, at du oplever en manglende sexlyst, kan I sammen arbejde på at genvinde den, og jeres parforhold bliver styrket af ærligheden.

Husk nærværet

En måde at få gang i sexlivet kan være at skrue op for nærværet. Som nybagte forældre er der tusinde ting, man skal holde styr på, og man får sig ofte en masse faste rutiner for at få hverdagen til at fungere. Det kan dog også påvirke nærværet i forholdet. I glemmer måske at holde om hinanden, fortælle hinanden, hvad I føler og forkæle hinanden. Ved at huske hinanden på hverdagens intimitet og nærvær, kan I genvinde lysten. Småting som at holde om hinanden et par gange om dagen og kysse hinanden godmorgen og godnat kan hjælpe jer med at vinde lysten tilbage. Mange forældre glemmer at røre ved hinanden, men det er en vigtig del af at holde gang i det romantiske.

Udforsk hinanden og prøv nye ting

En måde, I kan sparke gang i sexlysten på, kan også være ved at udforske nye sider af jeres sexliv. Når I snakker om den manglende sexlyst, kan I med fordel komme ind på andre lyster, og måske lærer I nye ting om hinanden, som I bør afprøve. En måde at pifte sexlivet op, kan være ved brug af sexlegetøj, eller måske er I mere til udklædning og rollespil. Det kan også være så simpelt, at sexlivet blot piftes op med nogle nye stillinger eller steder.

Læs om Maj Wismann's online workshop: "Få sexlysten tilbage"

Skrevet af