Du er her:min barsel»Artikler»Tips og ideer»Brug barselstiden på at udfolde din kreativitet

Brug barselstiden på at udfolde din kreativitet

Skrevet af 
annonce billede

Barselstiden er en dejlig tid, hvor man i ro og mag kan komme meget tættere på sit barn og har tid til bare at være familie uden at tænke på andet. For mange kan det dog hurtigt udvikle sig til en lidt kedelig tilværelse, fordi man ikke rigtig har noget andet at tage sig til, når barnet f.eks. er faldet i søvn. Her er det en oplagt mulighed at bruge barselstiden på at udfolde den kreativitet, der måske har været gemt væk i et stykke tid - eller lære noget helt nyt, som man altid har haft lyst til at udforske.

 

Skab kreative indslag på symaskinen

Langt de fleste har et ønske om, at deres børn skal have nogle gode oplevelser og nogle gode indtryk fra noget, der er hjemmelavet. Hvad enten dette er hjemmelavet legetøj, hjemmestrikkede sokker eller noget helt tredje, så er det befriende at kunne bruge sin kreativitet til at skabe noget, der kan komme den lille ny til gavn. Her kan det være en god idé at støve det gamle symaskine-kørekort af og investere i en symaskine, så man for alvor kan slippe kreativiteten løs.

 

Der er nærmest ingen grænse for de kreative indslag, man kan skabe med en symaskine, og selvom man måske ikke har syet i mange år, så er det noget, man hurtigt kommer ind i. Der er masser af videoer på nettet, der beskriver, hvordan man gør, og det er en fantastisk måde at slå tiden lidt ihjel, når barnet sover til middag. Hvis du ikke har en symaskine i gemmerne, så kan du evt. finde en god model hos Rito, der forhandler masser af lækre hobbyting til hjemmet.

 

Lær at strikke eller hækle

Som allerede nævnt, så giver det en stor tilfredshed at skabe noget, der kan komme ens barn til gode - uanset, om det er legetøj eller tøj. Dette betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal skabe noget, som man også selv får noget ud af, og her kan strikning eller hækling være vejen frem. Både strikning og hækling giver noget, man kan nørkle med i mange timer, og som man også let kan lægge fra sig, når barnet kræver ens opmærksomhed - og så udmønter det sig i noget konkret, som man ofte kan bruge til noget praktisk.

 

Hvis man aldrig har prøvet at hækle eller strikke før, så handler det bare om at lade sig inspirere på internettet. Her er der masser af sider, der har fokus på, hvordan man kommer i gang, og som også har nogle gode opskrifter, så man kan få gang i kreativiteten.

 

Udforsk nye opskrifter i køkkenet

Selvom man ikke er den mest kreative eller mest fingerfærdige mand eller kvinde i verden, så er der mange andre muligheder for at udfolde sig kreativt under barslen. Det kan f.eks. være et oplagt tidspunkt at gå til stålet i køkkenet og lære nogle nye teknikker eller udforske nogle nye opskrifter. Barslen kan være lige nøjagtig det pusterum, der gør, at madlavningen kan tages til det næste niveau, og der er ingen tvivl om, at det er en fornuftig måde at bruge noget af den ekstra tid på.

Skrevet af